Se Lampedusa og dø

DET VIL BERLUSCONI IKKE affinde sig med, så nu har han gennem sin indenrigsminister, Roberto Maroni, forordnet, at de 20.000 tunesiske flygtninge, der er kommet til Lampedusa før den 5. april, får udstedt et visum af seks måneders varighed, så de kan rejse over grænsen til Frankrig – hvor franskmændene straks har skærpet grænsekontrollen og bragt sig på kant med Schengen-reglerne. Men det er pinligt, mener lederskribenten i den franske avis Le Monde:

"Den seneste fransk-italienske strid om tildelingen af visa til flygtninge fra Tunesien og Libyen og den næsten systematiske grænsekontrol demonstrerer med noget nær en karikaturs tydelighed, at der ikke findes nogen fælles og virkelig solidarisk flygtningepolitik. Europæerne er ude af stand til at opstille fælles asylregler, og de vægrer sig ved at indrømme, at trykket fra illegale flygtninge hviler langt tungere på nogle end på andre. De 27 viser det trøstesløse billede af et fællesskab uden retningslinjer og uden svar på de aktuelle udfordringer. Går hvert enkelt land fortsat sine egne egoistiske veje, så ender det grænseløse såkaldte Schengen-Europa med at bryde sammen."

Umiddelbart truet af det, Berlusconi dramatisk har betegnet som en "menneske-tsunami", er, som Italiens naboland, foruden Frankrig også Østrig. Her bebrejder chefredaktør Reinhard Göweil i en ledende artikel i Wiener Zeitung sit rige fædreland, at det ikke har hjulpet Italien med flygtningene:

"DET ER EVIDENT, AT ITALIEN laver numre med udstedelsen af midlertidige visa. Men nummeret og EU-indenrigsministrenes reaktion viser, at man ikke kan tale om nogen union i Europa. Når det handler om at redde banker, er der masser af penge til rådighed. Når det handler om at redde mennesker, er der ikke en gang til en frelsende kystvagt. Hvad ville der mon være sket, hvis Østrig havde reageret tøvende under kriserne i Ungarn i 1956 og Prag i 1968, eller hvis de vesteuropæiske naboer havde ment, at Østrig selv måtte tage sig af det – og havde lukket grænserne? Det var ikke tilfældet, men dengang handlede det jo om forhadte kommunistiske regimer. I dag drejer det sig i stedet om flygtninge, der kunne være islamister. Slut med humaniteten!"

Således druknede næsten 300 flygtninge forleden, da de kom i havsnød i det barske farvand ud for Lampedusa. Inde på kysten, neden for havnepromenaden på den idylliske middelhavsø, hvor turister med hatte og solbriller slentrer under sydens sol, står en mørk skikkelse af bronze i en lille båd og strækker armene mod himlen: et mindesmærke over de 10 gange så mange, der i årenes løb har ladet deres liv i et fortvivlet forsøg på at komme i sikkerhed i Europa.

debat@k.dk

Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk kultur- og værdidebat