Der kommer flere underretninger om svigt af bør end nogensinde før, men det kan volde problemer for i forvejen overbebyrdede socialarådgivere, mener SF.
- Colourbox.com
Henrik Hoffmann-Hansen, Julie Hansen |
16. april 2011
Flere underretter myndighederne, når de får mistanke om svigt af et barn. Men den gode udvikling kan ende dårligt, hvis man ikke begrænser antallet af familiesager pr. socialrådgiver, mener SF
Det må ikke gå ud over udsatte børns sagsbehandling, at flere end nogen sinde underretter myndighederne, hvis de har mistanke om, at børn svigtes eller trives dårligt. Men det kan blive den negative konsekvens af en ellers positiv udvikling, frygter SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic.
Kristeligt Dagblad kunne i går fortælle, at Ankestyrelsen modtager langt flere underretninger om mistanke om svigt af børn, hvilket betyder, at der kan blive grebet ind tidligere, hvis et barn ikke trives.
LÆS OGSÅ:
Mistanke om svigt og misbrug eksploderer Özlem Cekic peger på, at sagsbehandlere landet over i forvejen slås med at komme til bunds i bunkerne af sager på deres skriveborde.
Derfor ønsker SF, at der kommer loft over, hvor mange sager den enkelte socialrådgiver må sidde med, så børnene ikke risikere at blive væk i systemet.
"Vi ved, at en socialrådgiver maksimalt kan behandle 30 til 35 familiesager ad gangen. Hvis hver familie for eksempel har to børn, betyder det, at socialrådgiveren skal tage sig af 70 børns skæbne, og det synes jeg er rigtig mange," siger Özlem Cekic.
Hun hæfter sig ved, at to tredjedele af kommunerne begår fejl på børne- og ungeområdet, som det fremgår af en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
SF har tidligere foreslået loftet for sager hos den enkelte socialrådgiver indført, da man sammen med Folketingets øvrige partier sidste år forhandlede den såkaldte Barnets Reform, men det var der ikke stemning for, heller ikke hos de allierede hos Socialdemokraterne.
"Jeg er enig i, at for mange socialrådgivere sidder med for mange sager, og at det vil resultere i flere fejl og en øget risiko for, at vigtige ting bliver overset," siger Mette Frederiksen, socialordfører ved Socialdemokraterne.
"Derfor vil vi gerne være med til at lave et vejledende sagsantal, men vi vil ikke lave lovgivning på området."
Både hun og socialminister Benedikte Kiær (K) mener, at sagernes forskellige tyngde og vanskelighed gør det umuligt at fastsætte en rimelighedsgrænse ved lov.
"Vi kan ikke på Christiansborg gøre os kloge på, hvornår nogen arbejder for hårdt. En sagsbehander kan sidde med både lette og tunge sager, og det er omsonst at prøve at vurdere det fra politisk hold. Den gode leder på arbejdspladen må fordele sagerne efter tyngde og ressourcer," siger Benedikte Kiær.
Ministeren har nedsat et udvalg til at indsamle gode erfaringer på området. Det skal til efteråret resultere i inspirationsmateriale til kommunerne.
Formand for Socialrådgiverforeningen Bettina Post advarer imidlertid mod at undervurdere socialrådgivernes arbejdsbelastning.
Ifølge foreningen meldte otte ud af ti medlemmer i 2009, at de har for mange sager til, at de kan løse deres opgaver ordentligt. Det kunne et sagsloft hjælpe på.
"Det er i hvert fald et meget håndgribeligt sted at tage fat. Hvis socialrådgiverne drukner i sager, vil kvaliteten af deres arbejde lide under det," siger hun.
julie.hansen@k.dkhoffmann@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad