Kristeligt Dagblad indeholder i dag et tillæg med 20 sider om højskolen, som tager temperaturen på den unikke læreform, der blev grundlagt i Danmark i 1844, da Rødding Højskole så dagens lys.

Højskolekulturen er formet af personer som N.F.S. Grundtvig og Kristen Kold og senere Hal Koch, der havde en vision, et mål og viljen til at forfølge det. De var alle opmærksomme på mangler i deres samtid, som de arbejdede på at udbedre via højskolen som institution.

I dag står højskolen midt i en tid, som skriger på visioner og ambitioner om at forme det moderne menneskeliv.

LÆS OGSÅ: Endegyldigt farvel til fyrtårnene

Det generelle uddannelsessystem har investeret mange af sine kræfter i at skabe det sociale og samfundsbevidste menneske. Der arbejdes meget med demokratisk sindelag og kritisk sans, mens der er mindre plads til grundlæggende spørgsmål om, hvad det er at være menneske.

Aviser og tv-stationer dækker i stigende grad livsanskuelsesstoffet stedmoderligt eller kulørt. Eksempelvis bevæger P1 sig fra det tidligere højskole-agtige imod det samfundsdebatterende og politiske. Landets folketingsmedlemmer bevæger sig i samme retning, tydeligst med højskolevenstre, der på få år er blevet til handelshøjskolevenstre.

Heroverfor står en højskoleverden, som åbner for andre dimensioner i livet. En verden, forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen kalder "den organiserede protest mod ligegyldiggørelsen af livet".