Anders Ellebæk Madsen |
16. april 2011
Samfundsdebatten mangler engagerede højskolefolk
Kristeligt Dagblad indeholder i dag et tillæg med 20 sider om højskolen, som tager temperaturen på den unikke læreform, der blev grundlagt i Danmark i 1844, da Rødding Højskole så dagens lys.
Højskolekulturen er formet af personer som N.F.S. Grundtvig og Kristen Kold og senere Hal Koch, der havde en vision, et mål og viljen til at forfølge det. De var alle opmærksomme på mangler i deres samtid, som de arbejdede på at udbedre via højskolen som institution.
I dag står højskolen midt i en tid, som skriger på visioner og ambitioner om at forme det moderne menneskeliv.
LÆS OGSÅ:
Endegyldigt farvel til fyrtårnene
Det generelle uddannelsessystem har investeret mange af sine kræfter i at skabe det sociale og samfundsbevidste menneske. Der arbejdes meget med demokratisk sindelag og kritisk sans, mens der er mindre plads til grundlæggende spørgsmål om, hvad det er at være menneske.
Aviser og tv-stationer dækker i stigende grad livsanskuelsesstoffet stedmoderligt eller kulørt. Eksempelvis bevæger P1 sig fra det tidligere højskole-agtige imod det samfundsdebatterende og politiske. Landets folketingsmedlemmer bevæger sig i samme retning, tydeligst med højskolevenstre, der på få år er blevet til handelshøjskolevenstre.
Heroverfor står en højskoleverden, som åbner for andre dimensioner i livet. En verden, forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen kalder "den organiserede protest mod ligegyldiggørelsen af livet".
Denne organiserede protest vil stå sig godt ved at protestere så højt, at det kan høres over hele landet.
I den offentlige debat mangler der røster, som hæver sig op over de politiske hundeslagsmål. Der er masser af politisk debat, men der er et historisk underskud på stemmer, der ser liv og samfund i et større perspektiv og drøfter selve grundlaget for danskernes omgang med hinanden: etikken og de rammer, det sociale liv udspiller sig indenfor.
Et eksempel på en sådan kritiske tilgang til det bærende værdigrundlag giver den engelske dramatiker Howard Barker, der med sine stykker debatterede humanisme i 1980'erne, hvor stort set alle var enige om denne verdensopfattelse i hans hjemland. Uden sammenligning i øvrigt kunne landets højskole-debattører stille lige så principielle spørgsmål.
Det ville være velgørende at se flere højskolestandpunkter i den offentlige debat – ikke nødvendigvis som politisk aktivisme, men som udtryk for holdninger med åndelig robusthed, højt til loftet og overskud til at stille de grundlæggende spørgsmål til både samfund og menneske.
AEM
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad