Revolution fører ikke altid til demokrati

"Situationen i Kirgistan er blevet værre. Vi har problemer med menneskerettighederne, vores økonomi er kollapset, og alle vores interne problemer er skyld i, at vi er under massivt pres udefra. De nuværende reformer, som regeringen har sat i gang, er ikke bæredygtige. De giver ingen resultater," siger Gulshaiyr Abdirasulova.

Både Rusland og Kina kæmper for at øge indflydelse i det lille land med 5,5 millioner indbyggere. Også Vesten er interesseret i Kirgistan på grund af landets centrale placering. Kirgistan huser både en russisk og en amerikansk militærbase, hvorfra de allierede fører deres kampagne mod terror i Afghanistan.

Gulshaiyr Abdirasulova var en af de ledende kræfter bag ungdomsbevægelsen Kel Kel, der var med til at vælte Kirgistans første præsident efter Sovjetunionens fald, Askar Akajev, under den såkaldte Tulipan-revolution tilbage i 2005, som bragte Bakijev til magten. Under Bakijevs styre, som viste sig ikke at være meget bedre end det forrige med massiv korruption, nepotisme og krænkelser af menneskerettighederne, var den unge aktivist med til at organisere demonstrationer mod stigende priser på fødevarer og elektricitet.

I en gammel nedslidt betonbygning i hovedstaden deler den ambitiøse aktivist kontor med andre unge, der kæmper for, at myndigheder og politikere overholder menneskerettighederne. Langs væggene står reoler med tykke ringbind fyldt med officielle korrespondancer med myndighederne.

Gulshaiyr Abdirasulova mener, at Kirgistans midlertidige præsident, Roza Otunbajeva, ikke er stærk nok til at få gennemført sin politik.

"Hun prøver at lede Kirgistan inden for en lovlig ramme, men hun har ikke nok magt til at gøre det. Magten ligger nu i parlamentet, men parlamentarikerne har alt for mange dagsordener til at kunne lave politik," siger Gulshaiyr Abdirasulova og nævner en række vigtige lovforslag, som samler støv, fordi parlamentet ikke kan blive enig om at behandle dem – eller fordi der ikke er nok politikere ved afstemningerne til, at et forslag kan blive behandlet.

Det uarbejdsdygtige parlament bliver bekræftet af både eksperter og partimedlemmer.

"Kirgistan er ikke klar til en parlamentarisk styreform," konstaterer Gulshaiyr Abdirasulova, som i dag er PR-koordinator i et uformelt menneskerettighedsnetværk for unge.

Den anerkendte tænketank International Crisis Group tegner et lignende dystert billede af den politiske situation i det bjergrige land.

"Der er ingen tegn på, at Kirgistan er ved at blive et demokrati. Den demokratiske diskurs og retorik maskerer desværre korruption som sædvanlig," siger den erfarne analytiker Paul Quinn-Judge, der er direktør for tænketanken i Centralasien.

Ifølge den internationale organisation Transparency International gav den udbredte brug af korruption Kirgistan en kedelig plads som nr. 164 ud af i alt 178 lande i 2010. På samme indeks er Danmark målt til at være et af verdens mindst korrupte lande.

Paul Quinn-Judge mener, at der er tale om en grundlovsmæssig rekonstruktion af regeringen, hvor den tidligere elite blot er blevet udskiftet med en ny. Kirgistans nuværende koalitionsregering består af ekstreme nationalister og angivelige socialdemokrater, som er mere interesserede i at øge deres egne formuer og magt end i at forbedre forholdene i landet.

"Et af koalitionspartierne har travlt med at få kontrol over økonomiministerierne, og det er helt tydeligt ikke, fordi partiet har en økonomisk filosofi. En anden leder etablerede sit parti lige før parlamentsvalget og bliver nu kritiseret for at bruge mere tid på at få kontrol over brændstof- og guldressourcerne i landet end noget andet," fortæller han.

Paul Quinn-Judge ser flere faresignaler for Kirgistans regering, som kan føre til endnu en folkelig opstand.

"Regeringen er meget svag og har kun symbolsk kontrol over dele af landet, som er vigtige både økonomisk og politisk."

Det gælder både i nord og syd, hvor politiske beslutninger bliver taget i en kombination af lokale interesser, der rangerer fra politik til organiseret kriminalitet, vurderer Quinn-Judge.

En ekstrem kirgisisk nationalisme hærger landet og er som salt på såret i den uløste konflikt i den sydlige by Osj, hvor et etnisk blodbad mellem etniske kirgisere og etniske usbekere kostede over 400 mennesker livet i juni sidste år.

"Ekstremister siger, at kirgisere, som stod bag voldshandlingerne i Osj, er helte, fordi de nedkæmpede usbekere, som ifølge ekstremisterne vil forhindre den centrale regering i at få kontrol over området. Denne version af, hvad der skete, bliver ikke kun fortalt på gaden, men også i parlamentet," siger Paul Quinn-Judge.

En svag regering giver mulighed for mange uhyggelige scenarier. Sikkerhedssituationen i Afghanistan kan hurtigt få indflydelse på, om ekstremistgrupper overtager magten i det sydlige Kirgistan. Den organiserede narkokriminalitet kan også nemt brede sig, hvis ikke regeringen formår at kontrollere hele landet. I dag er byen Osj centrum for afghansk narko, som er på vej til det europæiske marked.

Tålmodigheden er ved at slippe op hos Gulshaiyr Abdirasulova.

"Vi har talt om de samme udfordringer siden 1993, men vi har ikke set nogen forandring," sukker hun.

Ud over den negative udvikling skriger Kirgistans infrastruktur på reformer og forbedringer, hvad angår skole- og sundhedssystemet samt energisektoren. Ifølge den seneste analyse fra International Crisis Group er den offentlige sektor ved at bryde sammen på grund af korruption og manglende vedligeholdelse.

"Jo mere regeringen forsømmer sin befolkning, jo mere sandsynligt bliver et scenarie med kaos. Når man har en regering, som har så travlt med at stjæle i stedet for at styrke de institutioner, som skal holde sammen på landet, kan enhver overtage magten," lyder dommen fra Paul Quinn-Judge.

Gulshaiyr Abdirasulova er bange for, at Kirgistan vil opleve endnu en revolution, hvor kriminelle og ekstremistiske kræfter kan være med til at dele landet i to.

Hun frygter også, at Kirgistans kommende præsident, som befolkningen skal vælge til efteråret, kommer til at repræsentere det gamle korrupte og nepotistiske styre og vil inviterer Bakijev tilbage til landet. Kirgiserne vil have en stærk præsident til at holde sammen på det, vi i Vesten troede, skulle blive det første demokrati i Centralasien.

udland@k.dk