Lars Henriksen |
14. april 2006
Et flertal i folketingssalen vil af med blasfemi-paragraffen, selvom vælgerne ønsker at beholde den. Vælgerne har ikke helt forstået, hvad paragraffen går ud på, lyder det
Nogle gange ved politikerne bedre. I hvert fald i spørgsmålet om blasfemiparagraffen, der beskytter imod gudsbespottelse. Det mener SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og – muligvis – Socialdemokraterne. De er alle klar til at smide paragraffen ud, selvom de kun har opbakning fra hver femte vælger.
61 procent af danskerne vil derimod bevare paragraffen, viser en ny undersøgelse fra Epinion foretaget for Kristeligt Dagblad. Men danskerne er ikke klar over, hvad de egentlig svarer på, mener retsordfører for SF, Anne Baastrup.
– Efter Muhammed-krisen er det gået op for folk, hvor meget religion betyder. Men de færreste ved, om man med blasfemiparagraffen beskytter det enkelte menneskes ret til at have religiøse følelser eller gudetroen som sådan. I virkeligheden mener folk det første, men svarer reelt ja til det sidste, siger hun.
I Dansk Folkeparti føler man sig heller ikke ude af trit med sine vælgere. For de siger kun, som de gør, fordi de ikke kender den praktiske brug af paragraffen, siger retsordfører Peter Skaarup.
– Folk vil gerne have, at der er en grænse for, hvor langt man kan gå med gudsbespottelse. Men det har rigsadvokaten jo netop vist, at blasfemiparagraffen ikke kunne bruges til. Paragraffen er en narresut, der foregiver over for indvandrerne, at vi har et instrument, der beskytter imod bespottelse. Vil vi beskytte dem – og ytringsfriheden – bør vi helt afskaffe paragraffen, siger han og peger på, at man stadig har injurieloven, som er meget mere reel.
Hos Enhedslisten er man heller ikke bange for at gå imod vælgerne. Det har partiet gjort så mange gange før, siger retsordfører Line Barfod, for holdningerne i befolkningen flytter sig langsommere end virkeligheden.
– Dengang vi startede med at være imod atomkraft, imod at slå børn og talte for mere økologi, var flertallet i befolkningen heller ikke med os. Men jeg tror, at når Muhammed-krisen har lagt sig igen, og vi kan få en reel debat om at adskille stat og kirke, så vil folk indse, at religion må være en privatsag. Og at paragraffen derfor er overflødig, siger hun.
Tilbage står Socialdemokraterne som den store tunge på vægtskålen, der kan afgøre paragraffens skæbne. Tidligere formand for Socialdemokraterne Mogens Lykketoft har sagt, at tiden er løbet fra blasfemiparagraffen, hvis man vil have en fordomsfri debat. Partiets retsordfører Morten Bødskov har dog meldt det modsatte ud, og ifølge partiets andet medlem af retsudvalget, Per Kaalund, er partiets holdning stadig "uafklaret".
Indtil videre står derfor statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) afvisning af at skrotte paragraffen ved magt. Med juridiske rammer for ytringsfriheden kan man altid gå til domstolene og få det afprøvet, hvis man føler, at rammerne er overskredet, lyder hans begrundelse.
henriksen@kristeligt-dagblad.dkDet svarede danskerne
Der har været diskussion om, hvorvidt man skal fastholde en paragraf om blasfemi (gudsbespottelse) i den danske lovgivning. Mener du, at man skal afskaffe blasfemiparagraffen?
Ja: 21 procent
Nej: 61 procent
Ved ikke: 17 procent
Morgenavisen Jyllands-Posten har i Muhammed-sagen argumenteret for, at religiøse grupper må finde sig i hån og latterliggørelse. Er du enig i den vurdering?
Ja: 38 procent
Nej: 51 procent
Ved ikke: 11 procent
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har for nylig anbefalet, at religion skal fylde mindre i det offentligt rum. Er du enig i den vurdering?
Ja: 46 procent
Nej: 36 procent
Ved ikke:18 procent
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad