Thorsten Asbjørn Lauritsen |
18. april 2011
Lægevidenskaben mangler stadig det endegyldige svar på, hvad der udløser døden på korset. Til gengæld hersker der ingen tvivl om, at den dødsdom, der overgik Jesus, var en af de mest smertefulde, magthavere gennem historien har benyttet
Snart ringer kirkeklokkerne til påskemorgen. Den kristne opstandelsesfest fejres verden over. Jesus har sejret over døden. Set i dette glædens lys fremstår den død, der overgik ham på korset, som et ubegribeligt billede på menneskelig grusomhed.
"Korsfæstelse er en af de mest makabre og umenneskelige henrettelsesformer, som har været anvendt op gennem historien," fastslår Peter Juel Thiis Knudsen, vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet.
LÆS OGSÅ:
Sådan er opstandelsen blevet tolket gennem tiderneTil daglig forsker han i krigsofre og folk, der har været udsat for skudlæsioner. Samtidig har han studeret, hvad lægevidenskaben rent faktisk ved om, hvad der sker med mennesket under den korsfæstelse, som i to årtusinder har skabt kristendommens kernesymbol.
"Problemet er, at vi ikke ved ret meget om korsfæstelser. Henrettelsesmetoden blev forbudt tilbage i 300-tallet. En af de bedst bevidnede skildringer er faktisk Jesu korsfæstelse, men hvad der er den egentlige dødsårsag, er stadig uafklaret," pointerer retsmedicineren.
Det var den romerske kejser Konstantin, der før sin død i år 341 forbød korsfæstelse. Formentlig af den grund, at kristendommen havde opnået status som såkaldt privilegeret religion i Romerriget, og Konstantin selv var blevet kristen. Lovteksten mod korsfæstelser var dermed udtryk for respekt for Jesus.
Lægevidenskaben har op gennem historien været optaget af korsfæstelsen som henrettelsesform. I nyere tid har man blandt andet forsøgt at rekonstruere korsfæstelser og lavet forsøg med raske mennesker for at komme den egentlige dødsårsag nærmere. I dag står man med ikke mindre end ni forskellige bud på, hvad der forårsagede døden.
"Det kan være alt lige fra blodtab til hjertesvigt, dehydrering eller vejrtrækningsbesvær," siger Peter Juel Thiis Knudsen.
Mens der melder sig en masse åbne spørgsmål angående den egentlige dødsårsag på korset, er der straks flere klare svar på, hvordan korsfæstelsen har været effektueret, og hvorfor de romerske magthavere har tyet til denne uhyggelige henrettelsesform.
"Korsfæstelse var den strengeste form for straf. Den skulle være så smertefuld og ydmygende som mulig for at afskrække andre fra at begå tilsvarende forbrydelser," siger Jakob Engberg, lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet og en af landets ledende forskere i romersk retspleje og kristenforfølgelse.
Han slår samtidig fast, at romerne – og statholderen Pilatus – kunne have valgt en anden straffeform til Jesus.
"Pilatus havde også mulighed for en noget mildere form for dødsstraf, nemlig halshugning. Alternativt kunne Jesus være blevet kastet for de vilde dyr. Problemet var bare, at der i Jerusalem ikke var et amfiteater, der kunne huse denne form for offentlig henrettelse af forbrydere," forklarer Jakob Engberg.
Hvad enten det har været døden på korset eller det at ende sit liv ved at blive flået ihjel af løver, tigre eller trampende elefanter, har romerne ladet henrettelserne foregå offentligt eller endog foran et publikum. Til skræk og advarsel.
"Korsfæstelserne var, ligesom for Jesu vedkommende, henlagt til et sted lige uden for byen. De har skullet være synlige, men samtidig betragtedes lig som urene, hvorfor det ikke foregik i centrum," fortæller Jakob Engberg.
Den domsafsigelse og dødsdom, der overgik Jesus, fulgte til punkt og prikke datidens form for korporlig dræbende afstraffelse. Korsfæstelser har således været en ganske udbredt form for dødsstraf i Romerriget. En henrettelsesform, som var velkendt i Perserriget allerede 500 år før Kristi fødsel, og som filosoffen Platon var den første til at berette om.
Romerne tog henrettelsesformen til sig fra perserne og benyttede den flittigt over for forbrydere. Det var imidlertid ikke alle forbrydere i riget, der kunne tildeles korsfæstelse som dødsdom. Havde Jesus haft det privilegium at være romersk borger – hvilket gjaldt et absolut mindretal, der enten var født ind i borgerskabet, havde gjort tjeneste som soldat eller købt sig til det – kunne den romerske statholder Pilatus ikke have afsagt denne dom.
"Var man romersk borger, havde man også krav på at få sin sag for kejseren i Rom. Og den endelige dom kunne maksimalt være halshugning," siger Jakob Engberg.
Den aarhusianske kirkehistoriker hæfter sig ved, at Jesus på stort set alle fronter får den dom og straffes på den måde, som en ikke-borger, der havde gjort sig skyldig i en meget alvorlig forbrydelse, kunne forvente eller frygte. Han har udråbt sig selv til jødernes konge og bliver dømt og henrettet på lige vilkår med andre lovovertrædere. Det gælder røvere, forrædere, pirater og slaver, der vidner mod deres herre.
Samtidig er selve forhøret af Jesus også ganske typisk. Her er Pilatus både forhørsleder og anklager.
"Den praksis anvendte man i de romerske provinser, og den adskiller sig fra den tidligere romerske retspraksis, hvor der var lange taler fra såvel anklager som forsvarer," siger Jakob Engberg og nævner Ciceros berømte retoriske retstaler som eksempler på den tidligere praksis.
At jødernes ældste samtidig vælger at gå til den romerske magthaver for en domsafsigelse mod Jesus og ikke selv dømmer ham som den jødiske lov ellers bemyndiger til, har ifølge Jakob Engberg også en ganske naturlig forklaring.
"For at afsige dødsstraf skulle man være romersk statholder. Kun lavere straffe kunne effektueres af de lokale myndigheder, i det her tilfælde jøderne."
Men et var selve korsfæstelsen. Noget andet var den ubegribelige pinsel og tortur forud for og under selve korsfæstelsen. For Jesu vedkommende pisk, hån, prygl og tornekronen på hovedet.
"Torturen har sandsynligvis tjent flere formål. For det første har det været en ekstra straf, for det andet har det været med til at svække personen," siger Jakob Eng- berg.
Netop her er også forklaringen på, hvorfor der i lægevidenskaben florerer så mange forskellige bud på dødsårsagen ved korsfæstelse.
"De forskellige former for mishandling vil ofte være den egentlige årsag til døden på korset. Er du sømmet op og naglet fast, vil du langsomt forbløde fra sårene. Det samme gælder, hvis du inden er blevet pisket. Her vil der være åbne sår, som i værste fald kan medføre dødbringende blodtab," forklarer Peter Juel Thiis Knudsen.
Historien vidner om, at korsfæstelser har strakt sig over såvel korte som langstrakte forløb. Mens Jesu lidelse og død ifølge de evangeliske beretninger har strakt sig over nogle timer, har andre forbrydere hængt på korset i flere dage.
"I de tilfælde, hvor den korsfæstede har hængt i flere dage, kan dødsårsagen være væsketab og dehydrering på grund af varme. Men det kan også skyldes kvælning," siger Peter Juel Thiis Knudsen og uddyber:
"Det at hænge fastbundet er ikke i sig selv dødeligt. Fysiologisk sker der dog det, at du langsomt bliver så udmattet, at du ikke længere kan trække vejret. Normalt trækker vi vejret i mellemgulvet, men hvis det sætter ud – eller vi anstrenger os – bruger vi brystmusklerne til ind- og udånding. Når begge dele sætter ud af ren og skær udmattelse, er det slut."
Om det så har været en hurtig eller en langsom død på korset, så har smerten været grufuld. Historisk ved man, at korsfæstede til tider har fået knust skinnebenene – sandsynligvis med det formål at afkorte dødsprocessen.
"Når knogler knuses, kan der ske indre forblødninger. Det ser man også ved trafikofre eller krigslæsioner. For den korsfæstede har knuste skinneben betydet, at døden er indtruffet langt hurtigere," siger Peter Juel Thiis Knudsen.
Som forbryderne måtte Jesus bære sit eget kors til stedet – i hans tilfælde Golgata – hvor henrettelsen fandt sted. Mens den lodrette stolpe stod på retterstedet, skulle den dødsdømte selv bære tværbjælken, der kunne veje op til 50 kilo. At hans kors samtidig kom til at bære indskriften "Jesus af Nazaret, jødernes konge" som et vidnesbyrd om den forbrydelse, han havde begået, er der ifølge kirkehistoriker Jakob Engberg intet overraskende i. Der er nemlig flere kendte eksempler på, at dømte forbrydere blev udstyret med et skilt, der forkyndte karakteren af deres forbrydelse. Til gengæld bider han mærke i, at Jesu tilhængere tilsyneladende ikke lider samme skæbne.
"Historisk set har vi flere vidnesbyrd om, at romerne har korsfæstet hundreder eller tusinder af tilhængere af politiske oprørere. Det kan tyde på, at de romerske magthavere mere har betragtet Jesus som en religiøs end som en politisk trussel, der vil skabe væbnet oprør," slutter Jakob Engberg.
historie@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad