Karin Dahl Hansen |
18. april 2011
Grund til varsomhed over for ny type selvudvikling
Det er positivt, at stress kan dæmpes hos fortravlede danskere, og at ængstelsen kan tøjles hos syge kræftpatienter.
Hvert årti har sit modelune, når det gælder afspændingsmetoder, og i disse år er det mindfulness, der er her, der og alle vegne. Mindfulness er som så meget andet kommet hertil fra USA, men har sin oprindelse i den buddhistiske zen-meditation, hvor udøveren gennem træning af sit åndedræt skal blive i stand til at ramme en tilstand af ro og indsigt.
LÆS OGSÅ:
Jagten på nuetFra erhvervslivet til landets hospitaler og børnehaver er det slået igennem. De mange mennesker efterspørger ro og fordybelse, og de færreste skænker det formentlig mange tanker undervejs, at metoden rent faktisk har sine rødder i en fremmed religion. De mange, der benytter mindfulness, har så at sige taget metoderne fra buddhismen og gjort dem til et redskab. Ganske ureflekteret.
Man skal ikke læse mange ugeblade eller aviser for at se, at meditation, yoga og andre tiltag, der har rødder i Østen, er en del af tidens selvudviklingsudbud. Coaches, terapeuter og andre med ubeskyttede titler står klar med råd og vejledning til at løse det, der er mange menneskers største udfordring: Travlhed. Metoderne tiltaler mennesker, som er spirituelt søgende, og som samtidig har en stærk tro på, at mennesket har magt over livets små og store tilskikkelser.
Og selvom mange af metoderne er mere eller mindre tømte for deres religiøse indhold, er det nok alligevel her, man finder en af årsagerne til, at buddhismen vokser i Vesten i disse år. Det er ikke indvandrerne fra Asien alene, der forklarer stigningen. 20 procent af de nye buddhister er konvertitter.
Som det fremgår af dagens avis, er man nu ved at undersøge effekten af mindfulness hos kræftpatienter. Ikke fordi man gør sig illusioner om, at visualisering, vejrtrækning og meditation i sig selv kan virke helbredende, men erfaringen viser, at det kan virke beroligende. Det er godt, men der er også grund til at være på vagt over for den individualisering, der finder sted i disse år, og som mindfulness falder så godt ind i. Naturligvis er det et stykke hen ad vejen den enkeltes ansvar at være sund og dermed rask, og der er god ræson i myndighedernes mange velmenende råd om kost, rygning, alkohol og motion. Men når man alligevel bliver syg, er det hverken rigtigt eller rimeligt at lægge hele ansvaret på den syge for at genvinde det livsmod, der naturligt bliver udfordret i forbindelse med livstruende sygdom.
Som religionsforsker Iben Krogsdal fra Aarhus Universitet siger i dagens avis, har man brug for andre mennesker, når man er alvorligt syg frem for at kigge ind i sig selv. Dét kan blive et meget ensomt projekt.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad