Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Biskopper er utilfredse med DR til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskopper er utilfredse med DR

Martin RasmussenDanmarks Radio, DR-byen i Ørestaden.

- Martin Rasmussen

13 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er forkert at spare på det reflekterende kirke- og trosstof, og DR burde have større fokus på kirkelige højtider, mener fem biskopper

Ærgerligt, ynkeligt, kedeligt, deprimerende – snydt. Danske biskopper er langtfra enige i den måde, DR har valgt at nedprioritere kirke- og trosprogrammer og forvalte den kristne kulturarv på. Specielt med hensyn til den tilstundende påske kunne man godt forvente, at public service-stationen var meget mere opmærksom på, at påsken faktisk er folke-kirkens og kristendommens største højtid i løbet af året, lyder det fra fire af landets biskopper.

LÆS OGSÅ:  Kovending i DR: Påsken får plads i tv

Resultatet på bundlinjen, efter at de to radiokanaler P1 og P2 er slået sammen, er, at "Morgenandagten" flyttes fra FM-båndet over på DAB. Den kan dog også høres i fjernsynets DR 2. Programmerne "Religionsrapport" og "Mennesker og Tro" er begge skåret ned til den halve sendetid og bliver bragt på andre tidspunkter, end mange har været vant til i årevis.

Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard vil gerne have mere tid til refleksioner i programfladen.

Annonce
"Nu har jeg ikke haft linealen fremme, men jeg er ked af, at DR skærer ned på de vigtige trosudsendelser. Dermed forsvinder også mere af den kostbare tid, vi har til refleksion i hverdagen og i forbindelse med kirkelige højtider. DR burde vise noget mere i handling, at man prioriterer den kristne kulturarv, som man har forpligtet sig på," siger Steen Skovs-gaard.

LÆS OGSÅ:  Leder: DR svigter

Biskop i Aalborg Stift Henning Toft Bro hæfter sig ved den nye medieaftale, som DR netop har indgået.

"Det er ynkeligt, når vi ser, hvordan DR så forvalter, at medieaftalen netop siger, at der skal sættes fokus på den kristne kulturarv. Det, vi ser, er en stedmoderlig behandling af det kirkelige stof. Vi nærmer os påske, men jeg savner en ordentlig opmærksomhed på kirkeårets største højtid. Når jeg tænker på, hvordan DR har dækket påskens indhold i de senere år, så er det skammeligt, at det ikke bliver prioriteret højere," siger Henning Toft Bro, som mener, at netop "Morgenandagtens" kernelyttere ikke har tradition for at anskaffe sig nye, tekniske apparater og dermed følge udsendelsen. På den måde lader man en hel generation i stikken, mener han.

Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen læner sig i debatten op ad KLF, Kirke og Mediers vurderinger af DR's behandling af trosstoffet.

"Men jeg er alligevel ked af, at fordi nogle kanaler skal slås sammen, så skal det igen gå ud over vores stof. At der sendes flere sommergudstjenester, hjælper jo ikke på, hvis der ikke sendes påskegudstjenester. Men det er trist, at hver gang der skal skæres ned, så er det kristendommen, det går ud over. Det er deprimerende, og det ligner en tanke," siger Elisabeth Dons Christensen.

Biskop i Fyens Stift Kresten Drejergaard oplever en stigende interesse for trosspørgsmål rundtom i landet.

"Derfor er det ærgerligt, at DR skærer ned på netop det område i programmerne. Jeg bruger selv radioen en del, når jeg kører bil, og jeg søger netop efter programmerne om kirke og trosspørgsmål. Nu indskrænkes de og flyttes, og så føler man sig lidt snydt på licensen. Det ærgrer mig som kirkeligt engageret menneske, og jeg mener, at det er et forkert sted at skære ned," siger Kresten Drejergaard.

Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt opfordrer til at overveje, hvor det egentlige ansvar for nedskæringerne på de kirkelige programmer ligger.

"Det er en klar og beklagelig nedprioritering. Men det skal jo ses i sammenhæng med medieforligets fjernelse af en kanal fra DR. På den baggrund giver jeg ikke fem flade øre for politikernes omsorg for kulturarven. Og når DR's bestyrelse vælger at fastholde to programmer med populærmusik, ja, så rammer nedskæringerne den kristne kulturarv, kulturarven generelt og klassisk musik. Så skyd på dem, der har ansvaret," siger Niels Henrik Arendt.

vincents@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

så rammer nedskæringerne den kristne kulturarv

Erik Maul, publiceret d.18/04 08:04 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Med en regering og et flertal i Folketinget, der i åresvis har arbejdet for at religion skal ud af det offentlige rum, er det her vel ikke overraskende.
Del Link

Biskopper er utilfredse med DR

Morten, publiceret d.18/04 08:16 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Når man sammenligner med de tyske medier, er det nedslående, at påsken får så lidt plads i danske medier.
I min barndom spillede radioen kun klassisk musik på langfredag. Nu spiller de kun pop og pjat. Det er vel et udtryk for tidens ånd.
Del Link

Sv. Biskopper er utilfredse med DR

Nederby Jessen, publiceret d.18/04 08:39 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Morten skrev:
Når man sammenligner med de tyske medier, er det nedslående, at påsken får så lidt plads i danske medier.
I min barndom spillede radioen kun klassisk musik på langfredag. Nu spiller de kun pop og pjat. Det er vel et udtryk for tidens ånd.


I Sverige fylder kristentroen og de kristne højtider, herunder påsken også langt mere i de elektroniske medier end i Danmark. Vi sakker bagud. Trist.

Erik Maul har ret i, at mange politieres slogan "religion ud af det offentlige rum" spiller en rolle her, men bemærk, at selv om Ander Fogh gik i spidsen med udtrykket, så var han ikke alene om det. Det florerer både i blå og rød bloki, men bemærk også, at Lars Løkke Rasmussen tager afstand fra udtrykket. For ham er det naturligt med religion i det offentlig rum.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Hvorfor skal der så meget fokus på den kristne kulturarv?

Mathias Petersen, publiceret d.18/04 09:56 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Jeg kan ikke se hvilket formål det skal tjene, at vi skal se mere kristent stof i dansk tv, og jeg spørger mig selv om ikke det blot er for at tækkes DF, som vedvarende skriger på flere "kristne værdier", samt for at imødekomme nogle få fromme tv seere.
Jeg kan forstå anken, når det netop kommer til de dokumentariske og diskuterende programmer, der kan oplyse om religionens historie, ophav m.m., men helst fra en nøgtern og ikke bekendende vinkel.
Del Link

Sv. Hvorfor skal der så meget fokus på den kristne kulturarv?

Karsten, publiceret d.18/04 11:34 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Det kan godt være, at De ikke kan se formålet med at dansk TV skal sende mere kristeligt stof end strengt nødvendigt og helst ikke forkyndende, men der er flere grunde. Nogle er begrundet i, at Danmark stadigvæk er en kristen nation og som sådan ikke burde kunne afholde sig fra at sørge for, at de nye generationer bliver undervist i og gjort bekendt med vores tusindårige kristne tradition og livsholdning. Hvis det ikke havde været for den, så kunne man nemt forestille sig hvor inhumant staten ville optræde over for anderledes tænkende og især troende som det ses både i de stater, der er ateistisk drevne som Kina eller som dem med anden tro som Syrien og Burma. Men efterhånden som den antikristne eller kristenfjendtlige holdning breder sig i dette samfund bliver det lettere for staten og kommunerne at indføre forhold for de svageste, som det aldrig ville være sket, hvis administratorerne havde en etisk holdning, der var drevet af en kristen og en kærlig holdning til sine medmennesker. Nu hedder det således ikke længere ”ens næste”, men det fremmedgørende ”klient” eller lignende udtryk, der gør det lettere at indføre for eksempel spareforanstaltninger, der i den grad rammer de svage grupper. Men de er jo også ”i vejen og koster de andre højere skatter via overførselsindkomster”. Havde det ikke været for den af Kristendommen indførte næstekærlighed over for andre, så havde det set værre ud for de svageste i samfundet. Da Socialdemokratiet i midten af 1900 tallet og frem indførte velfærdsstaten, var mange af dem også kristne eller i hvert fald i mange tilfælde vokset op med den holdning bibragt af forældre og skole og kirken i konfirmandundervisningen, som man nu også vil have adskilt fra skolen mange steder. Når de unge efterhånden bliver mindre vidende om kristendommen, kan de lettere blive overbevist af andre religioners anderledes solidt funderede unge, der har let ved at missionere imod en ikke eksisterende modstand – derfor er der flere og flere konvertitter. Og nogle af dem vil være endnu mere fanatiske end de oprindelige for at vise, hvor troende de er blevet! At de kristne i Guds navn har domineret i gamle dage, behøver vel ikke at betyde, at Kristendommen skal helt udryddes. Fejl begået i Kristendommens navn er udøvernes skyld - ikke religionens skyld, og slet ikke Guds skyld!
Karsten Kemp, Korsør.
Del Link

Sv. Hvorfor skal der så meget fokus på den kristne kulturarv?

disciple, publiceret d.18/04 11:46 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Mathias Petersen skrev:
Jeg kan ikke se hvilket formål det skal tjene, at vi skal se mere kristent stof i dansk tv, og jeg spørger mig selv om ikke det blot er for at tækkes DF, som vedvarende skriger på flere "kristne værdier", samt for at imødekomme nogle få fromme tv seere.
Jeg kan forstå anken, når det netop kommer til de dokumentariske og diskuterende programmer, der kan oplyse om religionens historie, ophav m.m., men helst fra en nøgtern og ikke bekendende vinkel.


Kommentar:
Formålet med at bringe kristent stof i DR er ganske enkelt, fordi det knap nok er til at få øje på p.t.
Eftersom DK i de seneste 500 år har været en væsentlig bidragsyder til oplysningstiden med bl.a. væsentlige personer, som S.Å.Kirkegaard, Grundtvig og de vækkelsesbevægelser, som alle har været med til at forme vort land til et demokrati med ligeret for alle!

Et kristent livssyn bør i lighed med det sekulære have opmærksomhed, hverken mere eller mindre.
DR og TV-2 er fyldt med popudsendelser af utrolig ringe karakter for alle forskellige målgrupper og den kristne målgruppe,-(som udgør 80% af DK`s befolkning, idet de er døbte medlemmer af Folkekirken)bør i sagens natur have ligeså stor opmærksomhed, som alle andre grupper.

Du skriver hånligt om nogle få fromme TV seere, men det drejer sig ikke om fromhed (selv om det måske var på sin plads, at dette begreb atter kom til sin ret)derimod drejer det sig om at man i det mindste op til især påsken, da at give befolkningen flere valgmuligheder.
Og ikke at forglemme, at børn og unge i dag i langt højere grad er interesseret i det spirituelle aspekt i kristendommen.

At være en kristen er ikke, at være et hængehoved, men som Doktor Niels Chr. Hvidt viste i en udmærket udsendelse på DR 2 i TV-akademiet, at troende kristne generelt har en bedre sundhedstilstand, at troende kristne lever længere, at troende kristnes modstandskraft ved sygdom er langt højere end for ikke-kristne. Ganske enkelt, fordi troen og håbet på Guds indgriben har så stor betydning i deres liv.

Disse områder er ikke blot postulater, men skyldes flere års kvalitative undersøgelser både her i landet og i udlandet, undersøgelser, der er foretaget af seriøse forskere i Universitetsverdenen og Sundhedssektoren.

mvh
disciple
Del Link

Sv. Hvorfor skal der så meget fokus på den kristne kulturarv?

Astor, publiceret d.18/04 11:53 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Karsten skrev:
Hvis det ikke havde været for den, så kunne man nemt forestille sig hvor inhumant staten ville optræde over for anderledes tænkende og især troende som det ses både i de stater, der er ateistisk drevne som Kina eller som dem med anden tro som Syrien og Burma. ....Fejl begået i Kristendommens navn er udøvernes skyld - ikke religionens skyld, og slet ikke Guds skyld!


Så... jeg skal lige forstå dette rigtig: gode ting gjort i kristendommens navn skyldes kristendommen. Og onde handlinger i en anden tro/ikke tro (ateisme/islam osv) skyldes den pågældende troen/ikketro. Mens en fejl begået i kristendommens navn, skyldes udøveren , og ikke kristendommen ...?
Del Link

Den Kristne kulturarv

Allan, publiceret d.18/04 13:23 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Jeg ved ikke om jeg er enig i den "Skærpede" formulering om det kristne stof i DR, som blev vedtaget for nylig, men jeg er enig i, at der er sket en forringelse. Og det er ikke rimeligt over for den skare der hidtil har haft en rimelig, og langvarig, plads i æteren. Radiorådet er blevet en kampplads, og det er et trist resultat der er kommet ud af kulturkampen der.
Jeg er helt enig med Niels Henrik Arendt, som påpeger problemerne med kulturarven generelt, og det politiske snævertsyn i samme råd ikke rart at konstatere. Den til hjernedød grænsende liberale tese om "Konkurrence" har her atter slået til. Men udover at man har ødelagt, i følge Dagens Børsen, 250-500.000 lytteres radio,(Og vi taler jo om Voksne, en betragtelig del af befolkningen) har man jo overladt disse mennesker til at skulle investere i en DAB radio eller i en computer for at følge de ting som de har kunnet i årevis. Og man overser helt at disse mennesker stort set ikke aner hvad en DAB radio er, eller iøvrigt har tænkt sig at anskaffe sig en computer.
Det der ærgrer mig mest er at kunne konstatere, at debatten om konsekvenserne at dette skridt har været nærmest fraværende, som den næsten altid er i disse år. Især når det drejer sig om DR. I politisk overmod byggede man en ny konsertsal til pingerne, på trods af at den gamle var mellem de tre bedste i verden. En sal alle førende dirigenter roste til skyerne. Hvad skulle vi med en ny? Samtidig overlod man det til institutionen selv at komme ud af det efterfølgende morads, som det var medarbejdernes skyld. Jeg nævner ingen kuturministers navn. Det samme nummer opføres nu på Operaen og i Skuespilhuset. Trist trist... for det kristne, men også for den almindelige åndelige kulturarv
Allan Olsen
Del Link

Biskopper er utilfredse med DR

Karsten, publiceret d.18/04 17:16 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Jeg kan godt at, at det kan opfattes sådan, men det skal kun forstås sådan, at kristendommen ansporer mere til næstekærlighed end de andre religioner, hvad enten de er af den ene eller anden tro. Det er jo en meget subjektiv ting med religion, der ikke kan måles og vejes, men kan så meget lettere ophidse folk.Der har til alle tider været gode og dårlige udøvere, dvs præster, imamer, rabinere og filosoffer, der har været gode forbilleder og tjent deres tro efter bedste evne, og så dem,der har trynet deres trosfæller både her og i udlandet. Det gavner ikke en religions omdømme, så derfor ser vi i Vesten et stort frafald, som det er op ad bakke at få vendt i en tid, hvor privat tro er henvist til lønkammeret i Danmark, mens der på verdensplan er små tiltag til religionskrig og korstog, som det store flertal er i mod.

Karsten
Del Link

Sv. Hvorfor skal der så meget fokus på den kristne kulturarv?

FL, publiceret d.18/04 23:52 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper er utilfredse med DR
Mathias Petersen skrev:
Jeg kan ikke se hvilket formål det skal tjene, at vi skal se mere kristent stof i dansk tv, og jeg spørger mig selv om ikke det blot er for at tækkes DF, som vedvarende skriger på flere "kristne værdier", samt for at imødekomme nogle få fromme tv seere.


Hvad betragter du som værende "kristne værdier" - kunne du måske nævne nogle af dem?

Mvh
Frode
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​