Hvorfor falde på halen for "forskere" som ikke kan læse indenad? Johs 13,1 hentyder til torsdag, hvor påskefesten begyndte efter solnedgang. Jesus vidste før festen begyndte, at han skulle dø, som verset fortæller os.

Der er masser af tid til det hele. Jesus blev pågrebet før midnat. En stor del af det jødiske råd samledes straks uden hensyn til deres egne love, for det var en krise. De kunne ikke afgive den officielle dom, før solen stod op, men de drøftede sagen om natten, så det ikke tog mange sekunder at afsige dommen ved solopgang. Jesus blev straks ført til Pilatus og Herodes og tilbage igen. Det tog næppe mere end 10 minutter at gå det korte stykke. Der var over tre timer fra solopgang til kl. 9, da Jesus blev korsfæstet. Der står jo også i Johs 19,14 at Jesus stod overfor Pilatus omkring kl. 6 om morgenen. Det vers er desværre misforstået og fejloversat i både den autoriserede og Den Nye Aftale. Se gerne http://www.bibleserver.com/#/text/DK/Johannes19
Der kunne siges mere mere om det emne.

Iver Larsen, Kenya
International konsulent i bibeloversættelse

"Den sidste nadver kan umuligt være foregået på en torsdag, og dermed bliver skærtorsdag til skæronsdag."

Hvis det så betyder, at Jesus døde torsdag, forklarer det da hvordan det kan være 3 dage til søndag. Det er altså en underlig måde at tælle dage på, når man siger at Jesus genopstod på den 3. dag (søndag), hvis han døde fredag.

Iver_Larsen skrev:

Tak til Iver Larsen for denne kommentar, som jeg er meget enig med ham i. Skærtorsdag er stadig skærtorsdag og forløbet kan meget let have været, som Iver beskriver det.

Til gengæld tager Astor fejl. Jesus opstod på 3. dagen. Fredag, hvor han døde var 1. dagen. Lørdag var 2. dagen og søndag, hvor han opstod var 3. dagen.

Bjarne Nederby Jessen

Nederby Jessen skrev:

Som sagt - det er en meget underlig måde at tælle dage på. Ingen vil i dag påstå, det er tre dage fra fredag til søndag.

Astor skrev:

Ingen - heller ikke jeg - taler om 3 hele dage, men om 3. dagen. Og du kan da ikke komme uden om, at Langfredag var den første dag, lørdag den 2. og Påskemorgen var den 3. dag begyndt, altså 3. dagen.

Bjarne Nederby Jessen

Leonardo da Vinci havde sin egen fortolkning af "The Last Supper"... han mente seriøst at Jesus havde noget gående med Maria Magdalena, enten var de forlovede eller måske gift.

Det sidste måltid er en meget vigtig begivenhed, så hvor skulle Maria Magdalena eller være hvis det ikke var ved Jesus højre side.

Da Vinci er kendt for at skjule miniature og budskaver i sine malerier... Den Sidste Nadver er ingen undtagelse... den feminine person der sidder til højre for Jesus er Maria Magdalena og på maven af Matthæus er Johannes Døberen så smart integreret at det tog Greenland Art Review ca. 500 år at finde ham.

Johannes Døberen står med udbredte arme, så at sige, i vand til livet som vi husker ham fra utallige illustrationer fra religiøse tidsskrifter.

Efter at "The Last Supper" sidst er blevet restaureret træder han endnu tydeligere frem:

http://www.glar.gl/last.jpg

Jeg modtager gerne private kommentarer på hendriksen@greennet.gl

Astor har helt ret. Det er en underlig måde at tælle dage på. Sådan gør man nemlig ikke i Danmark og i Vesten i almindelighed.

MEN, sådan tæller man stadig dagene i Afrika og sådan talte man dagene i oldtiden, også i Israel. Det kaldes den inklusive måde at tælle dage på. Den dag, begivenheden foregår, er den første dag. Næste dag er "anden dag" og 2 dage senere er "tredje dag".

Det svarer lidt til, at man kan bo på tredje sal eller fjerde etage, og man er lige højt oppe.

Der er for øvrigt også grunden til, at pinsen eller Pentecost kommer af det græske ord for 50. Man skulle nemlig tælle 50 dage fra dagen efter påskesabbatten og syv hele uger frem. Den halvtredsindstyvende dag er altså 49 dage senere efter vores eksklusive måde at tælle dage på. Se 3. Mosebog 23,15-16http://www.bibleserver.com/#/text/DK/3.%20Mosebog23 og læg mærke til fodnoten.

Kan du begrunde hvorfor du mener, at "åra æn hås hektæ" (Joh 19:14 BGT) kan betyde andet end, at det var omkring den sjette time (altså ca. ved 11-12-tiden). De største internationale oversættelser har da også dette.
Jeg ved ikke, hvilken dag Jesus indstiftede nadveren, og det er også fuldstændigt ligegyldigt. Men jeg tror på, at han gjorde det. Vi fejrer jo også jul på en dag, hvor Jesus næsten helt sikkert ikke blev født.
For mig er det åbenlyst, at evangelisterne ofte er uenige om datoer, rækkefølger og geografi. Hvis vi tager påskedagene, så har vi et klokkeklart eksempel her:
Mark 11,11-15 (Jesus rider ind i Jerusalem og dagen efter forbander han figentræet og så renser han templet). Matt 21,12-19 (Jesus rider ind i Jerusalem og samme dag renser han templet. Dagen efter forbander han figentræet).

Til Daniel Henoch P.

Prøv at slå op i Skat Rørdams oversættelse med noter. Prøv at se, hvad Biskop Westtcott har skrevet om emnet eller slå op i Alfred Edersheims "The Life and Times of Jesus the Messiah". Her vil du finde overbevisende argumenter for at Johannes, der skrev i Lilleasien efter at Israel stort set gik til grunde som selvstændigt rige, bruger den officielle romerske tidsregning, der begynder ved midnat - og som Vesten har overtaget - mens evangelierne og Ap. Gerninger bruger den almindelige jødiske tidsregning. Her i Østafrika bruges begge systemer side om side. Hvis du kender nogen, der har været i Tanzania, kan du jo spørge dem.

Det er ikke et spørgsmål om græsk, da teksten siger "Det var omkring den sjette time". Spørgsmålet er, hvornår den sjette time er. Efter gængs jødisk tidsregning ville det være ved middagstid, men efter romersk tidsregning kl 6. Johannes har en tidsangivelse fire gange, og alle gange giver teksten kun mening eller i hvert fald bedst mening, hvis der er tale om romersk tidsregning. Edersheim bygger især på ordet "i går" i Johs 4,52. Den "syvende time" kan umuligt være kl. 1 om eftermiddagen, for i så fald fald ville de have mødtes ca. ved 4-tiden samme dag midtvejs mellem Kapernaum og Kana, og så kunne de umuligt sige, at kl. 1 var "i går". Det må nødvendigvis være kl 7 aften, så de mødtes næste formiddag.

De fleste oversættelser siger helt ordret "den sjette time", og dermed lader de læseren gætte, at det nok er kl. 12. God's Word oversættelsen siger her i 19,14 "It was about six o'clock in the morning." NASB angiver 6 a.m. i en fodnote.

Måske skulle jeg skrive en artikel om det på min hjemmeside eller Facebook? Det er svært at argumentere grundigt på en debatside som den her.

Henoch P.

Med hensyn til dit "klokkeklare" eksempel, må man være klar over, at jødisk fortællestil er tematisk, ikke kronologisk. Mattæus er skrevet i denne jødiske stil og henvender sig til jøderne, i modsætning til Markus, Lukas og Johannes. Derfor er Mattæus ikke nødvendigvis kronologisk, som vi i Vesten forventer. Der er intet i Mattæus 21,12 som antyder, at den anden tempeludrensning fandt sted om søndagen, hvor Jesus red ind i Jerusalem. Mandag morgen, da Jesus igen gik ind til Jerusalem fra Bethania, fobandede han figentræet - en symbolsk og profetisk domshandling over de vantro jøder - og derefter drev han de handlende ud af templet.