Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Skærtorsdag vinder frem som helligdag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skærtorsdag vinder frem som helligdag

Teologer vurderer, at skærtorsdag efterhånden er blevet den tredjestørste helligdag i folkekirken, kun overgået af juleaften og allehelgen.

- Arkiv.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Påsken er blevet den tid på året, hvor kirker forsøger at gøre gudstjenesten mere tilgængelig med fællesspisning og fravalg af prædiken

De mange kirkelige påskedage får deres festlige indledning på torsdag med et rekordstort rykind i landets kirker. Det er efterhånden de fleste sognekirker, som inviterer danskerne til gudstjeneste og fællesspisning skærtorsdag. Og der er rigtig mange på kirkebænkene og omkring lammestegen, for dagen er efterhånden blevet den tredjestørste helligdag i folkekirken, kun overgået af juleaften og allehelgen, vurderer teologer.

"Når jeg ser mig omkring, kan jeg stort set ikke få øje på nogen kirke, som ikke har fællesspisning på programmet," siger sognepræst i Lyngby og teologisk konsulent i Helsingør Stift, Jørgen Demant.

LÆS OGSÅ: Forsker: Skærtorsdag var en onsdag

"Når en kirke arrangerer en spisning skærtorsdag, så er det et stærkt signal til mange danskere, også uden for den faste kernemenighed. Det er et vidnesbyrd om fællesskab, og det tiltaler mange," siger Jørgen Demant, som peger på, at skikken kan føres tilbage til oldkirken.

Annonce
Teolog Anita Hansen Engdahl underviser i gudstjenestens udvikling på Pastoralseminariet i København og har fulgt sær-gudstjenesternes fremmarch.

"Deres styrke er, at de er ideelle til en samtale med sognets beboere om, hvordan vi skal være menighed, og hvordan vi skal holde gudstjenester. Det er lykkedes for folkekirken med hensyn til juleaften, allehelgen og skærtorsdag, som er blevet påskens største gudstjeneste," siger Anita Hansen Engdahl, som peger på, at langfredag stadig er smertensbarnet.

Flere og flere kirker går på den helligdag over til liturgiske gudstjenester kun med tekstlæsning, korsang og salmesang og en bevidst udeladelse af prædiken. Det er der ingen af de teologer, Kristeligt Dagblad har talt med, der kan anbefale – langfredag er den dag i kirkeåret, der mest kalder på en forklarende prædiken.

"Langfredag burde kunne det samme som allehelgen, hvor kirken om nogen formår at håndtere sorg, smerte og død for os. I stedet bliver langfredag til et iscenesat teater med menigheden som tilskuer. Derfor kommer danskerne ikke. Vi har brug for at komme med vores egne små kors," siger Anita Hansen Engdahl.

Leder af Menighedsfakultetet i Aarhus, Jørn Henrik Olsen, fortæller, at også adskillige missionshuse rundt i landet har taget fællesmåltidet til sig.

"Skærtorsdag var tidligere en af de trængte helligdage, fordi danskerne prioriterede deres fritidsaktiviteter. Men folkekirken har taget handsken op og tilbudt alternative gudstjenester, og det har helt klart styrket deltagelsen i gudstjenesten. Langfredag er stadig klemt, og det hænger sammen med en teologisk forlegenhed i forhold til begreber som skyld og synd," siger Jørn Henrik Olsen.

Det var sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne, Poul Joachim Stender, der for 10 år siden satte fokus på skærtorsdag og måltidet med en fælles nadver til 500 kroner kuverten. Det skabte forargelse, men også interesse landet over.

"Skærtorsdag og nadveren er blevet nem at huske for den almindelige dansker i takt med, at fællesspisningerne har bredt sig. Langfredag ved man ikke rigtigt, hvad man skal bruge til, men under alle omstændigheder er det en fejl at udelade prædikenens forkyndelse. De liturgiske gudstjenester er desuden dræbende kedsommelige," siger Poul Joachim Stender.

Ifølge DR P1's Religionsrapport har syv procent af danskerne planer om at gå til en gudstjeneste i påsken. Det viser en opinionsundersøgelse blandt 1004 danskere i alderen 18-74 år, som Religionsrapport har fået foretaget af firmaet You-Gov.

vincents@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Skærtorsdag vinder frem som helligdag

Morten, publiceret d.22/04 17:46 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skærtorsdag vinder frem som helligdag
Der er også skærtorsdagsspisning i min menighed, og det er ret så hyggeligt. Men jeg har det lidt mærkeligt ved det, fordi det er "den stille uge" og tradition for at faste den aften.
Del Link

Sv. Skærtorsdag vinder frem som helligdag

Nederby Jessen, publiceret d.22/04 17:56 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skærtorsdag vinder frem som helligdag
Morten skrev:
Der er også skærtorsdagsspisning i min menighed, og det er ret så hyggeligt. Men jeg har det lidt mærkeligt ved det, fordi det er "den stille uge" og tradition for at faste den aften.


Jeg hører til dem, der glæder sig over en stærkere markering af Skærtorsdag med fællesspisning og fællesskab omkring påskens budskab. Jeg har i år selv været med til at arrangere en jødisk/messiansk samling i ovensalen med spisning af lam og kylling i vores kirke, Frikirken Salem i Frederiksværk og vi havde en rigtig god aften i går.

Men skærtordagsfejring må ikke blive på bekostning af Langfredag. I flere år har min egen menighed droppet gudstjenesten Langfredag og opfordret folk til at gå i en af folkekirkerne. Personligt er jeg ked af, at menigheden har droppet langfredagsgudstjenesten, men min kone og jeg gik så i Frederiksværk Kirke i dag hos Ivan Jakobsen, der havde allieret sig med en gruppe fra Citykirken i Tåstrup, en baptistmenighed. Gruppen opførte dramaet "Den skyldige" og det blev en meget stærk Langfredagsgudstjeneste, som vi glædede os over.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​