Flere og flere kirker går på den helligdag over til liturgiske gudstjenester kun med tekstlæsning, korsang og salmesang og en bevidst udeladelse af prædiken. Det er der ingen af de teologer, Kristeligt Dagblad har talt med, der kan anbefale – langfredag er den dag i kirkeåret, der mest kalder på en forklarende prædiken.

"Langfredag burde kunne det samme som allehelgen, hvor kirken om nogen formår at håndtere sorg, smerte og død for os. I stedet bliver langfredag til et iscenesat teater med menigheden som tilskuer. Derfor kommer danskerne ikke. Vi har brug for at komme med vores egne små kors," siger Anita Hansen Engdahl.

Leder af Menighedsfakultetet i Aarhus, Jørn Henrik Olsen, fortæller, at også adskillige missionshuse rundt i landet har taget fællesmåltidet til sig.

"Skærtorsdag var tidligere en af de trængte helligdage, fordi danskerne prioriterede deres fritidsaktiviteter. Men folkekirken har taget handsken op og tilbudt alternative gudstjenester, og det har helt klart styrket deltagelsen i gudstjenesten. Langfredag er stadig klemt, og det hænger sammen med en teologisk forlegenhed i forhold til begreber som skyld og synd," siger Jørn Henrik Olsen.

Det var sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne, Poul Joachim Stender, der for 10 år siden satte fokus på skærtorsdag og måltidet med en fælles nadver til 500 kroner kuverten. Det skabte forargelse, men også interesse landet over.

"Skærtorsdag og nadveren er blevet nem at huske for den almindelige dansker i takt med, at fællesspisningerne har bredt sig. Langfredag ved man ikke rigtigt, hvad man skal bruge til, men under alle omstændigheder er det en fejl at udelade prædikenens forkyndelse. De liturgiske gudstjenester er desuden dræbende kedsommelige," siger Poul Joachim Stender.

Ifølge DR P1's Religionsrapport har syv procent af danskerne planer om at gå til en gudstjeneste i påsken. Det viser en opinionsundersøgelse blandt 1004 danskere i alderen 18-74 år, som Religionsrapport har fået foretaget af firmaet You-Gov.

vincents@k.dk