Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Farvel-kasser skal skabe tryghed om døden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel-kasser skal skabe tryghed om døden

Beboere og plejepersonale på Østervang har lavet et udvalg, der taler om, hvad der skal være i de såkaldte farvel-kasser (forrest). Borghild Nielsen (tv.) er tryg ved at vide, at pleje- personalet tager hånd om, hvad der skal ske, når hendes tilværelse rinder ud. --

- Søren Staal.

Kommenter Hold mig opdateret

Fadervor, Bibelen og digte om tilværelsens slutning er nogle af de ting, der findes i farvel-kasserne på plejehjemmet Østervang på Frederiksberg i København. Kasserne skal sikre beboerne en god afslutning på livet, uanset hvem der er på arbejde den dag

Da Borghild Nielsens mand døde på plejehjemmet Østervang for to år siden, var sorgen tung at bære. Personalet spurgte, om hun ville have ham i noget bestemt tøj, og hun fandt hans yndlingsskjorte frem.

"Sæt du dig ud lidt, så skal vi nok gøre ham pæn," lød beskeden, og da hun kom ind til ham, lå han så fint og fredfyldt i den renvaskede yndlingsskjorte, med blomster under de foldede hænder og vinduet lidt på klem.

"Det var jeg og min datter så glade for," fortæller Borghild Nielsen og fortsætter:

"At der var nogen, der kunne overskue, hvad der var vigtigt for ham og for os."

Annonce
LÆS OGSÅ:  Danskerne får ikke den død, de ønsker sig

Borghild Nielsen er med i et udvalg bestående af plejepersonale og beboere fra afdelinger på hele Østervang: Gruppen mødes en gang hver anden uge i alt fire gange for at skabe og dekorere en såkaldt "farvel-kasse" til hver afdeling på plejehjemmet. Tanken er at sikre, at alle beboere og pårørende får en lige så god oplevelse af dødens stund, som Borghild Nielsen og hendes mand – uanset hvem der er på arbejde den pågældende dag, og hvilken trosmæssig baggrund, man har. I kasserne, der efter påske vil stå på hver af plejehjemmets otte afdelinger, vil der være salmebøger, stearinlys, cd'er med stille musik, fadervor og andre ting, som afdelingens beboere ønsker, der skal være i kassen, der lige nu befinder sig midt på bordet mellem udvalgets medlemmer.

Ved siden af ligger bunker af udklippede motiver, der skal pryde kassens forside, og mens glansbilleder med blomstermotiver og postkort med Jomfru Maria bliver vendt og drejet, kommenterer Lykke Nielsen, at hun ved livets udgang ønsker, at salmen "Herrens venner ingen sinde" skal synges, men er i tvivl, om den er med i den nye salmebog.

"Det er godt, du siger det, Lykke, for så tager vi en kopi af salmen og lægger ned i kassen ved siden af den nye salmebog, hvis den ikke er med," siger afdelingsleder Mette Schantz.

Hver af de 130 beboere på Plejehjemmet Østervang på Frederiksberg i København har i forbindelse med deres livshistorie fortalt, hvordan de ønsker at dø, og de oplysninger har plejehjemmet skrevet ned. Kasserne sikrer, at også medarbejdere uden det store kendskab til fadervor eller salmebogen har mulighed for at skabe den afsked, som beboeren ønsker.

"Alle skal have mulighed for at sige det farvel, som de hver især gerne vil," forklarer forstander Margit Jensen og fortsætter:

"Vi har mange unge medarbejdere, der ikke har den store erfaring med døden og er lidt usikre i den forbindelse. Og så har vi også mange medarbejdere af anden etnisk baggrund end dansk, der måske ikke kender fadervor."

Margit Jensen oplever, at godt nok kommer medarbejderne og beboerne fra forskellige kulturer og også religioner. Men forskellene viskes ud, når det enkelte menneske ligger for døden. Ved siden af sidder sosu-hjælper Jwan Ali Muhamad og nikker. Hun er muslim og mistede sin mor for kort tid siden

"Vi vaskede hende, klædte hende i hvidt, sang for hende og samlede hele familien. Det er meget det samme som her," fortæller Jwan Ali Muhamad, der ikke finder det problematisk at skulle recitere fra Biblen eller salmebogen eller bede en bøn, når en beboer ligger på sit yderste.

"Mit arbejde er at bidrage til, at gøre beboerne glade i livet og glade, når de siger farvel. Det handler om dem og deres præferencer, ikke om mig," siger Jwan Ali Muhamad, der tilføjer:

"Desuden er ordene smukke, også for mig."

Borghild Nielsen kalder det "betryggende" at vide, at der bliver taget godt hånd om døden på Østervang.

"Det giver mig ro," siger hun.

Datteren bor i et andet land, og Borghild ønsker ikke at indvie hende i sine tanker.

"Det drejer sig jo om mit liv, og hun er glad for at vide, at jeg har det godt, og at der bliver taget hånd om mig."

Farvel-kasserne er afledt af, at 73 af Østervangs medarbejdere var på et tre-dages kursus i palliativ pleje, hvorpå de bagefter talte om, hvordan de konkret kunne sikre den gode afsked. Der opstod idéen til farvel-kasserne, der altså endnu ikke er afprøvet i praksis. Men processen har sat gang i gode snakke omkring døden. Borghild Nielsen tror dog ikke, hun får brug for kassen, når hendes tid er inde.

"Jeg har sagt, at det eneste, jeg ønsker, er et kys på kinden og så farvel," siger hun med en fejende håndbevægelse.

Afdelingsleder Mette Schantz læner sig kærligt ind mod hende.

"Og du kan tro, Borghild, at det skal vi nok give dig," siger hun.

seniorliv@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​