Farvel-kasser skal skabe tryghed om døden

Ved siden af ligger bunker af udklippede motiver, der skal pryde kassens forside, og mens glansbilleder med blomstermotiver og postkort med Jomfru Maria bliver vendt og drejet, kommenterer Lykke Nielsen, at hun ved livets udgang ønsker, at salmen "Herrens venner ingen sinde" skal synges, men er i tvivl, om den er med i den nye salmebog.

"Det er godt, du siger det, Lykke, for så tager vi en kopi af salmen og lægger ned i kassen ved siden af den nye salmebog, hvis den ikke er med," siger afdelingsleder Mette Schantz.

Hver af de 130 beboere på Plejehjemmet Østervang på Frederiksberg i København har i forbindelse med deres livshistorie fortalt, hvordan de ønsker at dø, og de oplysninger har plejehjemmet skrevet ned. Kasserne sikrer, at også medarbejdere uden det store kendskab til fadervor eller salmebogen har mulighed for at skabe den afsked, som beboeren ønsker.

"Alle skal have mulighed for at sige det farvel, som de hver især gerne vil," forklarer forstander Margit Jensen og fortsætter:

"Vi har mange unge medarbejdere, der ikke har den store erfaring med døden og er lidt usikre i den forbindelse. Og så har vi også mange medarbejdere af anden etnisk baggrund end dansk, der måske ikke kender fadervor."

Margit Jensen oplever, at godt nok kommer medarbejderne og beboerne fra forskellige kulturer og også religioner. Men forskellene viskes ud, når det enkelte menneske ligger for døden. Ved siden af sidder sosu-hjælper Jwan Ali Muhamad og nikker. Hun er muslim og mistede sin mor for kort tid siden

"Vi vaskede hende, klædte hende i hvidt, sang for hende og samlede hele familien. Det er meget det samme som her," fortæller Jwan Ali Muhamad, der ikke finder det problematisk at skulle recitere fra Biblen eller salmebogen eller bede en bøn, når en beboer ligger på sit yderste.

"Mit arbejde er at bidrage til, at gøre beboerne glade i livet og glade, når de siger farvel. Det handler om dem og deres præferencer, ikke om mig," siger Jwan Ali Muhamad, der tilføjer:

"Desuden er ordene smukke, også for mig."

Borghild Nielsen kalder det "betryggende" at vide, at der bliver taget godt hånd om døden på Østervang.

"Det giver mig ro," siger hun.

Datteren bor i et andet land, og Borghild ønsker ikke at indvie hende i sine tanker.

"Det drejer sig jo om mit liv, og hun er glad for at vide, at jeg har det godt, og at der bliver taget hånd om mig."

Farvel-kasserne er afledt af, at 73 af Østervangs medarbejdere var på et tre-dages kursus i palliativ pleje, hvorpå de bagefter talte om, hvordan de konkret kunne sikre den gode afsked. Der opstod idéen til farvel-kasserne, der altså endnu ikke er afprøvet i praksis. Men processen har sat gang i gode snakke omkring døden. Borghild Nielsen tror dog ikke, hun får brug for kassen, når hendes tid er inde.

"Jeg har sagt, at det eneste, jeg ønsker, er et kys på kinden og så farvel," siger hun med en fejende håndbevægelse.

Afdelingsleder Mette Schantz læner sig kærligt ind mod hende.

"Og du kan tro, Borghild, at det skal vi nok give dig," siger hun.

seniorliv@k.dk