Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ud af boksen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ud af boksen

"Ud af boksen". Hvad gemmer der sig egentligt bag det stadig mere udbredte udtryk? Kristeligt Dagblads sprog-skribent er dykket ned i boksen for at finde svar. Foto: Colourbox.

- VIPDesignUSA

Kommenter Hold mig opdateret

"Ud af boksen". Hvad gemmer der sig egentligt bag det stadig mere udbredte udtryk? Kristeligt Dagblads sprog-skribent er dykket ned i boksen for at finde svar

Nu skal der tænkes ud af boksen! Det er svært at finde et udtryk, der bruges og misbruges mere lige nu end denne formulering.

Jeg prøver at forestille mig, hvor mange bokse det handler om! I hvert fald er der flere tusind hits på Google, når man søger på udtrykket, og det høres dagligt i de elektroniske massemedier.

LÆS OGSÅ:  Det er bare for klamt!

Det er sådan et udtryk, der skal udstråle kækhed. Det er kækt at tænke ud af boksen, ud over rammerne, utraditionelt, moderne! Vi elsker sådanne kække formuleringer for tiden, elsker at spejle os i handlekraft og overskridelse, men bliver alligevel som regel stående, hvor vi var lige før.

Annonce
Udtrykket er nyt, formentlig under 10 år. Det betyder at tænke kreativt og bryde vanetænkning. Så det er da ret ærgerligt, at vi går rundt og bruger det samme udtryk hele tiden, når vi nu skal være så kreative. Den klichéprægede brug af udtrykket modsiger, at der tænkes ud af boksen.

Jeg ved ikke, hvor udtrykket har sin oprindelse, og hvordan det er blevet så populært, men det er selvfølgelig letfatteligt, at noget forlader eller bryder ud af en snæver boks. Omkring midten af 1980'erne opstod der et udtryk i fodboldsproget, som hed at sende bolden ind i boksen, ligesom der blev talt om boksspillere. Det er ikke målet, der hentydes til, men det forholdsvis lille felt foran modstanderens mål, hvor væsentlige sider af et fodbolddrama udspiller sig. Preben Elkjær, der som bekendt var angrebsstjerne på det succesrige danske fodboldhold i 1980'erne, blev kaldt boksspiller, fordi han var der, hvor han skulle være, når bolden kom ind i feltet. Det giver vel imidlertid ingen mening, at det skulle være herfra, det andet udtryk har udviklet sig?

Ordet boks anvendes i en række faste sammenhænge som hesteboks, bankboks, pengeboks, døgnboks, postboks, frostboks, beauty-boks, hvor det betegner et aflukket rum. Et indrammet stykke tekst i en avis eller bog kaldes ligeledes en boks eller en faktaboks, så det er altså altid noget formskåret, firkantet, afgrænset, ligesom flyenes såkaldte sorte boks er den hemmelighedsfulde kasse, der registrerer alle begivenheder i et flys navigations- og bevægelsesmønster.

Ordet kommer i øvrigt af det engelske box, og sådan staves det efterhånden også ofte på dansk, skønt det endnu ikke er efter vore retskrivningsregler. Det engelske box kommer så i øvrigt fra det latinske buxus, der kunne betyde både en æske af træ og planten buksbom, der har dannet i hundredvis af kilometer afgrænsning af danske haver og havebede.

Rigtig sjovt er det, at ordet bøsse kommer af samme rod, og bøsse kan som bekendt henvise til forskellige betydninger, men det jo klart nok, at en peberbøsse, sparebøsse eller for den sags skyld kirkebøsse, også – ligesom boks – betegner et indelukke. Så det gælder altså endnu en gang om at tænke ud af boksen eller ud af bøssen måske?

Vendinger og udtryk opstår, bliver populære og dernæst ofte slidt op af bevidstløs massebrug, der ødelægger spændstigheden i et ordbillede. Jeg kan jo sagtens se det stærke i et billede af, at ens tanker og forestillinger er stærke og kreative nok til, at de ikke kan rummes eller fastholdes i en boks, men når brugen bliver så massiv som i dette tilfælde, så er der skabt nye bokse, det ikke bare lige sådan er til at komme ud af, og så må man jo endnu en gang tænke ud af boksen.

sprog@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​