Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Dalai Lama satser på folkestyre og selvstyre i Tibet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dalai Lama satser på folkestyre og selvstyre i Tibet

Dalai Lama i Danmark. Foto: Scanpix. foto: MADS NISSEN

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Tibetanerne stræber ikke efter selvstændighed fra Kina. Blot kineserne overholdt forfatningens retningslinjer for selvstyre, ville tibetanerne være tilfredse

Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, er hverken pralhals eller selvoptaget, så det er forfriskende at høre ham frejdigt erklære:

"Det er med glæde, ganske af egen fri vilje og med stor stolthed, at jeg har besluttet at trække mig ud af politik. Her har jeg i årevis sagt, at man skal adskille politik og religion. Så nu har jeg afviklet en 400 år gammel institution i klostervældet. Alt andet ville være hyklerisk, ikke?"

LÆS OGSÅ:  Dalai Lama: Vi skal række ud efter vores kinesiske brødre og søstre

Og så ler den 75-årige tibetanske lama fra Amdo i den nordøstlige del af Det Tibetanske Plateau, der i dag ligger i den kinesiske provins Qinghai, sin karakteristiske rungende latter.

Annonce
Dalai Lama var i mandags i København, hvor han blandt andet holdt religiøse belæringer og talte om livserfaring for et større publikum.

Dalai Lama er svoren demokrat. Men havde han kunnet udskrive folkeafstemning blandt Kinas seks millioner tibetanere, havde han næppe fået lov at pensionere sig fra politik. For selvom tibetanerne i Kina overhovedet ikke må bekende sig til Dalai Lama eller så meget som eje et foto af ham, er han deres overhoved, så budskabet rystede tibetanerne i marts. Siden har Dalai Lama forklaret baggrunden, og nu kan de godt se fornuften, siger han – der må forlade sig på uofficielle kanaler for at kommunikere med sit folk i Tibet fra eksilet i Indien.

At trække sig tilbage som politisk overhoved er ikke det samme som at holde op med at interessere sig for politik – tibetansk, kinesisk, regionalt, globalt. Dalai Lama er velinformeret om det meste og har sine holdninger. Og måske vil han benytte sin betydelige moralske autoritet til at påvirke lidt mere diskret i fremtiden. Og så koncentrere sig om troen og åndeligheden i offentligheden.

Kina "befriede" Tibet i 1951 og hævder den dag i dag at bekæmpe det feudale klostervælde. Dalai Lama flygtede i eksil i Indien i 1959 efter en blodig opstand mod den kinesiske overmagt – og afmonterede straks ved flugten en stor del af ceremoniellet omkring sig selv som institution. I 1963 tog han de første spæde skridt til demokrati i eksilsamfundet, der tæller omkring 180.000 tibetanere over hele verden, de fleste i Indien. I dag har eksiltibetanerne folkevalgt parlament og regering.

I den særlige autonome region Tibet og de øvrige tibetanske områder i Kina har tibetanerne derimod ingen erfaring med folkestyre. Kina fik gjort kål på feudalstyret – i hele Kina såvel som i Tibet. Men det var formentlig også gået i sig selv uden kinesisk indblanding.

I Mongoliet bekender halvdelen af de godt tre millioner indbyggere sig til samme gren af buddhismen som tibetanerne og har Dalai Lama som religiøst overhoved. Her var troen undertrykt i 70 år. Mongoliet blev verdens anden kommunistiske stat i 1921 – fire år efter Sovjetunionen og nært knyttet til Moskva. Stalinistiske udrensninger kostede titusinder af munke og troende livet i 1930'erne. Efter en fredelig demokratirevolution i 1990 vendte troen tilbage – nu aldeles uden feudale og politiske aspekter.

Bhutan, som bekender sig til en beslægtet gren af buddhismen, har ved egen kraft afviklet klostervældet; gradvist og ganske på kongens foranledning i årene 1972-2008. Da bhutanerne skulle stemme til deres første parlamentsvalg i 2008, var de ikke meget for det og gjorde det nærmest for den unge konges skyld. Men selvom politik og religion er adskilt i dag, holder regeringen og Bhutans vigtigste tempel stadig til i sammen bygning i hovedstaden, Thimpu. Det samme gælder i de fleste andre byer: rådhus i den ene ende, tempel og kloster i den anden. Men befolkningen er for længst holdt op med at trælle for klostrene.

Hvis Dalai Lama fik sin vilje i Tibet – og med ham langt flertallet af tibetanerne – var der folkestyre i dag, hvilket dog er helt usandsynligt i nogen nær fremtid, om nogensinde. Tibet ville omfatte hele Det Tibetanske Plateau i modsætning til i dag, hvor to tredjedele af tibetanerne bor uden for Tibet i andre provinser og regioner. Tibetanerne udgør under 0,5 procent af Kinas befolkning, så de ville ikke fylde meget i et kinesisk folkestyre.

Dalai Lama og tibetanerne stræber ikke efter selvstændighed. Alene overholdelse af retningslinjerne for selvstyre i Kinas forfatning ville glæde dem. I korte træk betyder det udenrigs- og forsvarspolitik fælles med den kinesiske centralmagt i Bei-jing og udstrakt selvbestemmelse i alle andre anliggender: ret til eget sprog, respekt for kulturel egenart, religionsfrihed, økonomisk selvforvaltning med tilskud fra centralmagten og nogen ret til egne ressourcer.

Dalai Lama drømmer også om at frede Tibet som miljøzone. Flere af Asiens vigtigste floder udspringer i Tibet, der har enestående natur og ressourcer, som Kina rutinemæssigt har udnyttet og nedbrudt gennem 60 år. Noget, som måske kan ændre sig nu, da Kina vitterligt lægger sig i selen for at bliver førende på grøn teknologi og vedvarende energi.

Den største ironi i den ulige dyst om tibetanernes eksistens er, at begge parter tilstræber harmoni. Dalai Lama mellem "alt levende", hvor den kinesiske centralmagt har pudset 2500 år gamle Kongfuzi op til fornyet glans efter at han var politisk overordentligt ukorrekt i 50 år. Nu tilstræber man at gøre hele Kina til netop Kongfuzis perfekte samfund, hvor alle lever og arbejder med glæde.

Dalai Lama regner ikke med, at denne samklang opstår i nogen nær fremtid, men han tror på, at det vil ske – om ikke andet, så som led i større tilpasninger i Kina, fordi et så stort og betydningsfuld land i det lange løb ikke kan leve med omverdenens mistillid.

udland@k.dk

Mette Holm er freelancejournalist og forfatter med speciale i Asien.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  2. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  5. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​