Farvel, gammel tradition. Goddag, individuelt valg

Så er der ferie. Den umiddelbare tanke vinder fodfæste hos størstedelen af danskerne, når påsken for alvor indledes i eftermiddag med skærtorsdag og langfredag lige om hjørnet.

Både eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, og helt nye tal fra TNS Gallup udarbejdet for Berlingske bevidner, at danskerne i stor stil vender kirkebænken ryggen i påsken og i stedet samler ukrudtsjernet op for at gå i haven. Selvom knap hver tredje dansker har faste traditioner i påsken, tager traditionerne forsvindende sjældent udgangspunkt i påskens egentlige budskab om Jesu korsfæstelse og død. Med andre ord: 6 ud af 10 danskere forbinder primært påsken med ferie, mens 7 ud af 10 ikke finder påskens kirkelige budskab vigtigt, viser tallene fra Gallup.

LÆS OGSÅ: Påsken skal sparkes ind i danskernes traditionskultur

Det er nærliggende at spørge, om denne manglende påskeforankring hænger sammen med, at den moderne dansker efterhånden har udviklet sig til et individualiseret væsen, der kun lader sig styre af egne lyster og præferencer og dropper alt, der rimer på tradition og højtid? Svaret er nuanceret, hvis man spørger religionssociolog Peter B. Andersen fra Københavns Universitet og medforfatter til bogen "Små og store forandringer" om udviklingen i danskernes værdier.

"Det er et gennemgående tema, at der fra omkring årtusindskiftet er sket en stadig tiltagende individualisering, hvor folk er mere frisatte fra de traditionelle organisationers autoritet, herunder kirkens, og i stedet danner egne adfærdsmønstre. Ganske enkelt for at skabe en ny sammenhængskraft i nye fællesskaber," siger Peter B. Andersen og præsenterer så den anden side af udviklingen:

"Men naturligvis har folk stadig behov for samlingspunkter og benytter derfor også højtiderne. Der ligger dog en anden struktur under end tidligere. I ældre tid var det klart, hvem man var sammen med i højtiderne. Alt var velstruktureret omkring familien, og sådan noget som fætter-kusine-fester var et sidste udtryk for at holde sammen på familiestrukturen. I dag ser vi langt mere tilvalgte grupper af venner og bekendte ved højtiderne."

Tallene fra Gallup bekræfter, at traditioner fortsat er vigtige for både den unge og den ældre generation. Faktisk får traditionerne mere og mere betydning for danskerne – det er blot de selvskabte traditioner som årligt tilbagevendende rejser og sammenkomster, der nu dyrkes. Og dog. For gamle travere som ens egen fødselsdag og julen er topscorere i kampen om at være danskernes favorithøjtid. Foran de selvskabte traditioner. Det er der en klar grund til, fortæller Charlotte S.H. Jensen, folkeminde- forsker fra Rigsarkivet og Nationalmuseet.