Den tredje alder

SKAL JESU ORD tages alvorligt, er velstående danske pensionsopsparere og politikere lige så tåbelige. De har glemt de klassiske missionsfolks diktum: "Betænk livets korthed, dødens vished og evighedens længde." Man kan for øvrigt få det indtryk, at de fleste af os missionsfolk også har glemt det. Ikke i officielle udtalelser, men i praktisk liv.

Man kan videre spørge, om der ikke alene ligger en tåbelig prioritering mellem livet på jorden og evigheden bag paradisdrømmen om den tredje alder. Måske ligger der også en ubibelsk forståelse af arbejdet bag.

Den engelske teolog John Stott forsøger sig i bogen "Issues Facing Christians Today" (Marshall 1984) med en skelnen mellem arbejde og beskæftigelse, som opsnapper meget af den kristne arbejdsetik. Beskæftigelse, siger Stott, er det, som giver løn og status. Arbejde er det, der ærer Gud og gavner næsten.

Med de definitioner bliver arbejde og beskæftigelse to områder, som til dels – men kun til dels – overlapper hinanden. Rigtig meget aktivitet vil både være arbejde og beskæftigelse: Vi får løn og status, samtidig med at vi gør noget nyttigt.

HELDIGVIS ER DET trods alt det meste beskæftigelse, der vil falde ind i det overlap. Men man kan faktisk godt forestille sig beskæftigelse, der ikke er arbejde. Stein Bagger og Klaus Riskær Pedersen har begge dom for, at de har haft en del af den slags beskæftigelse. Men det er måske muligt at få øje på mindre ekstreme eksempler. I hvert fald er Stotts begreber gode til at stille det selvkritiske spørgsmål: Er min beskæftigelse værd at beskæftige sig med?

Men man kan også – og det er måske det mest interessante i denne diskussion – få øje på temmelig meget, der ikke er beskæftigelse, men i højeste grad arbejde: et besøg hos en ensom, organisationsarbejde i civilsamfundet, nærvær i en krise, en tur med Folkekirkens Nødhjælps raslebøsse, en opmuntrende mail, pasning af et sygt barnebarn? Find selv flere eksempler, livet vrimler med dem.

Jeg kender mennesker, der i den grad er uden for beskæftigelse i politikernes forstand, men som i mindst lige så høj grad er i arbejde i bibelsk forstand. Nogle af dem er fysisk immobile, men flittige forbedere for familie, menighed og samfund. De får intet honorar for det – i hvert fald ikke her på jorden – og der er dårligt nok nogen, der tager dem ad notam.

Men de mennesker bekræfter en grundlæggende indsigt: Politikerne kan diskutere tilbagetrækning, så meget de vil. Og vi, der kan begynde at se den tredje alder i horisonten, kan planlægge på livet (!) løs. Hvis vi skal tage os selv, vores næste og Gud alvorligt, så handler denne diskussion alligevel bare om beskæftigelse: indtægten og hvad deraf følger. Præcis det, der optog den rige bonde.

Når det handler om arbejdet, er der nemlig ingen pensionsalder. Den tilbagetrækning er der en anden end politikerne, som fastlægger.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen