Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den tredje alder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tredje alder

Tegning: Morten Voigt.

-

Kommenter Hold mig opdateret

Drømmen i lignelsen om den rige bonde lever desværre stadig, skriver Jens Ole Christensen

FOR TIDEN DISKUTERER det politiske liv tilbagetrækning, efterløn og pensionsalder. Jeg har naturligvis mine meninger om den sag, men dem vil jeg på dette sted spare læserne for.

Nedenstående handler derimod om de drømme, som ligger bag. Og som for mig at se præger begge sider i debatten.

Det forekommer mig nemlig, at hele forestillingen om den tredje alder har en påfaldende lighed med Jesu lignelse om den rige bonde (Lukasevangeliet kapitel 12, vers 13-21). Denne bonde var manden, der havde slidt hårdt og opbygget store lader. Nu ville leve han af det, han havde opsparet, og i øvrigt nyde livet.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil vente med efterlønsreform

Denne rige bonde har en drøm til fælles med veluddannede, velholdte og velstående danskere på min alder og op. Vi drømmer om en frisat tid – en tilnærmet paradistilstand med rejser, god mad og kulturel egoisme – på denne side af døden og graven. Og så føler man sig i øvrigt vældig rå, hvis man kan formulere udløbsdatoen med et smil: "Hvis der er noget tilbage til mine arvinger, er det, fordi jeg har lavet en regnefejl ?"

Annonce
Jeg talte med en bankrådgiver, som vrissende fortalte mig, at han møder masser af folk på min alder, hvis verdensbillede er, at de har puklet et langt liv for dette samfund og snart skal have lov til at nyde livet: "For det første har de ikke puklet, de har redet på en usædvanlig bølge af velstand. For det andet kommer påfaldende mange af dem ikke til at nyde det. Der kommer noget i vejen."

Jesus kalder bonden for en tåbe. Han besinder sig ikke på, at livet kan være forbi lige så hurtigt, som man vender en hånd, og at der så spørges efter en helt anden rigdom end den, der skabes ved fornuftig opsparing.

SKAL JESU ORD tages alvorligt, er velstående danske pensionsopsparere og politikere lige så tåbelige. De har glemt de klassiske missionsfolks diktum: "Betænk livets korthed, dødens vished og evighedens længde." Man kan for øvrigt få det indtryk, at de fleste af os missionsfolk også har glemt det. Ikke i officielle udtalelser, men i praktisk liv.

Man kan videre spørge, om der ikke alene ligger en tåbelig prioritering mellem livet på jorden og evigheden bag paradisdrømmen om den tredje alder. Måske ligger der også en ubibelsk forståelse af arbejdet bag.

Den engelske teolog John Stott forsøger sig i bogen "Issues Facing Christians Today" (Marshall 1984) med en skelnen mellem arbejde og beskæftigelse, som opsnapper meget af den kristne arbejdsetik. Beskæftigelse, siger Stott, er det, som giver løn og status. Arbejde er det, der ærer Gud og gavner næsten.

Med de definitioner bliver arbejde og beskæftigelse to områder, som til dels – men kun til dels – overlapper hinanden. Rigtig meget aktivitet vil både være arbejde og beskæftigelse: Vi får løn og status, samtidig med at vi gør noget nyttigt.

HELDIGVIS ER DET trods alt det meste beskæftigelse, der vil falde ind i det overlap. Men man kan faktisk godt forestille sig beskæftigelse, der ikke er arbejde. Stein Bagger og Klaus Riskær Pedersen har begge dom for, at de har haft en del af den slags beskæftigelse. Men det er måske muligt at få øje på mindre ekstreme eksempler. I hvert fald er Stotts begreber gode til at stille det selvkritiske spørgsmål: Er min beskæftigelse værd at beskæftige sig med?

Men man kan også – og det er måske det mest interessante i denne diskussion – få øje på temmelig meget, der ikke er beskæftigelse, men i højeste grad arbejde: et besøg hos en ensom, organisationsarbejde i civilsamfundet, nærvær i en krise, en tur med Folkekirkens Nødhjælps raslebøsse, en opmuntrende mail, pasning af et sygt barnebarn? Find selv flere eksempler, livet vrimler med dem.

Jeg kender mennesker, der i den grad er uden for beskæftigelse i politikernes forstand, men som i mindst lige så høj grad er i arbejde i bibelsk forstand. Nogle af dem er fysisk immobile, men flittige forbedere for familie, menighed og samfund. De får intet honorar for det – i hvert fald ikke her på jorden – og der er dårligt nok nogen, der tager dem ad notam.

Men de mennesker bekræfter en grundlæggende indsigt: Politikerne kan diskutere tilbagetrækning, så meget de vil. Og vi, der kan begynde at se den tredje alder i horisonten, kan planlægge på livet (!) løs. Hvis vi skal tage os selv, vores næste og Gud alvorligt, så handler denne diskussion alligevel bare om beskæftigelse: indtægten og hvad deraf følger. Præcis det, der optog den rige bonde.

Når det handler om arbejdet, er der nemlig ingen pensionsalder. Den tilbagetrækning er der en anden end politikerne, som fastlægger.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​