Tal fra bogen viser, at 72 procent af danskerne beskriver sig som troende, og det skal vi lægge en hel del i, mener Peter Lüchau.

"Men vi skal bare ikke tro, at vi ved, hvad den enkelte dansker mener med troende. Danskerne tror, der er mere mellem himmel og jord, end videnskaben kan forklare, men i forhold til for 50 år siden står vi langt mere alene med, hvad vi tror på. Det er positivt i den forstand, at flere tilslutter sig noget religiøst, fordi de selv kan bestemme deres tro, men det kan samtidig være negativt, fordi fællesskabet mangler i en religion, som eventuelt kunne øve god indflydelse."

Blandt religionsforskere er der tilsyneladende konsensus om at beskrive danskernes religiøsitet som "mere mellem himmel og jord"-orienteret. For sådan fremlægger også Marie Vejrup Nielsen, religionsforsker og ph.d. fra Aarhus Universitet samt forfatter til rapporten "Religion i Danmark 2010", det rød-hvide religionsforhold.

"Danskerne er hverken specielt ateistiske eller særligt traditionelt religiøse – de gør bare, som det passer dem. Danskerne tager de religiøse tilbud, der interesserer dem, men det gør dem samtidig ikke noget, at kirken tilbyder en række andre ting. De bruger dem bare ikke," siger hun.

Den danske religiøsitet varierer kraftigt alt efter alder. Blandt de 65-årige og opefter betegner fire ud af fem sig som troende, mens det for danskerne under 35 år blot er lidt over halvdelen. Betyder det, at fremtidens Danmark bliver et ikke-troende land? Nej, fastslår Peter Lüchau.

"Der er ingen tvivl om, at nutidens unge er mindre religiøse, men det er slet ikke sikkert, at den udvikling fortsætter. I dag er der intet ungdomsoprør forbundet med at være ikke-troende, og derfor kan der nemt ske et skifte i de næste generationer."

gehlert@k.dk