Opstandelsesdrama ved solopgang

I morgen tidlig – cirka en halv time før solopgang – vil folk i sønderjyske Christiansfeld valfarte mod Brødremenighedens Kirke.

Nøjagtig som andre har gjort det siden 1773, hvor kirken blev grundlagt. Stille skridt i tusmørket. Indenfor tages der plads på kirkebænkene. Belysningen er dæmpet. Ingen kirkeklokker ringer. Kun spændt stilhed.

Klokken 5.30 sker det. Døren slås op. Præsten bevæger sig med hastige skridt, nærmest i småløb, gennem kirken. Før han når liturgibordet, vender han sig mod menigheden og udbryder:

"Herren er opstanden!".

"Ja, han er sandelig opstanden," lyder det i kor fra menigheden.

Tanken bag den dramatiske iscenesættelse af påskemorgens opstandelsesbudskab er at genskabe stemningen fra den påskemorgen for omkring 2.000 år siden, hvor folket fandt ud af, at Jesus havde overvundet døden.

"Når præsten kommer hurtigt ind i kirken med opstandelsesbudskabet, så er det et spejl af de første kvinder og disciples møde med den tomme grav. Kvinderne har ganske givet skyndt sig at fortælle disciplene, at Jesus ikke var der, og Johannes og Peter løb efterfølgende til graven, siger Jørgen Bøytler, præst i Brødremenigheden i Christiansfeld.

Han leder påskemorgenliturgien, der udspiller sig som en vekseltale mellem præst og menighed bygget op over lovprisning og bekendelse.

"Det er en meget levende og nærværende oplevelse af påsken. Jeg har været med fra barnsben, og det er fantastisk at mødes i kirken påskemorgen, før solen står op. Langfredag er vi gået hjem fra kirken under indtryk af alt det, der skete den dag på Golgata," siger Käte Thomsen, formand for ældsterådet i Brødremenigheden.