Birthe B. Pedersen |
26. april 2011
Roen er vendt tilbage efter alvorlige militære optøjer. Men utilfredsheden ulmer også blandt de unge og i civilsamfundet, der kræver demokrati og kritiserer korruptionen inspireret af de arabiske revolutioner
Efter adskillige dage, hvor soldater drog hærgende og plyndrende gennem gaderne, er roen vendt tilbage til Ouagadougou, hovedstaden i Danmarks vestafrikanske programsamarbejdsland Burkina Faso, og til de provinsbyer, som mytteriet bredte sig til. Men volden og anarkiet har rystet befolkningen, som var vidne til skyderier og voldtægter. Soldaterne gik også til angreb på byens hoteller, hvor gæsterne blev truet og forulempet.
LÆS OGSÅ: Skud og demonstrationer i Burkina Faso"Det var virkelig forfærdeligt. Det føg med kugler, og jeg hørte også skyderier med tungt skyts," fortæller Nina Hermansen, leder af Børnefondens program i Burkina Faso og bosat i hovedstaden.
Lassane Ouedraogo leder et kooperativ af kunsthåndværkere i Ouagadougou. Han sammenligner de unge burkineres protester med jasminrevolutionen i Tune-sien.
"Præsidenten bliver nødt til at tage protesterne alvorligt. Soldaterne har tilsyneladende fået deres krav om penge opfyldt. Men de unge og resten af befolkningen har også legitime krav, og de står sammen om dem," siger han.
Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder, tror dog ikke på en revolution efter nordafrikansk mønster i Burkina Faso.
"Der er en streng i befolkningen, der vibrerer i takt med de nordafrikanske revolutioner. Men middelklassen, som spillede en væsentlig rolle i for eksempel Tunesien, er mindre i Burkina Faso. Det er et af verdens fattigste lande. Oppositionen er splittet, og i modsætning til Nordafrika er hæren og civilsamfundet ikke allierede, tværtimod. Til gengæld bliver præsident Blaise Com-paoré nødt til i hvert fald at lade, som om han lytter til protesterne," siger Lars Engberg-Pedersen.
Foreløbig har præsidenten afsat regeringen og indsat en ny premimierminister, en tidligere ambassadør i Frankrig, som nu skal udpege en ny regering.
Mytteriet i Burkina Faso blev udløst af utilfredshed med, at de burkinske soldater, som har deltaget i den internationale fredsstyrke i Darfur, ikke har fået de løntillæg, de har krav på, og som FN har udbetalt til Burkina Faso. Samtidig har soldaterne stormet fængsler for at få løsladt to kammerater, som var anholdet for vold og voldtægt.
Men sideløbende med det militære mytteri har landet også været rystet af studenterdemonstrationer og protester mod prisstigninger. Studenterdemonstrationerne begyndte i februar i byen Koudougou vest for hovedstaden, efter at en ung mand døde i politiets varetægt, og bredte sig siden til en række andre byer. Og siden februar har fagforeninger og andre organisationer indkaldt til demonstrationer mod prisstigningerne. Undervejs satte demonstranterne også ild til guvernørens bolig i Koudougou, og også den nu afsatte premerministers bolig er blevet vandaliseret
"Selvom roen er vendt tilbage, har man følelsen af, at det er stilhed før stormen. Den utilfredshed, der har udløst de forskellige protestbevægelser, eksisterer stadig under overfladen. Folk er utilfredse med korruptionen. Klanen omkring præsident Blaise Compaoré, har benyttet deres position til at sætte sig på dele af økonomien og sikre sig monopoler, for eksempel på import og på vejbyggeri," siger Nina Hermansen.
udland@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad