Faget har imidlertid siden 1975 været ikke-forkyndende. Det respekterer vi naturligvis, og derfor er den bibelguide og det bibelleksikon, som indgår i "Skolebibelen", da også kundskabsformidlende. Hvis materialet, som er blevet til på opfordring fra skolefolk og religionspædagoger, ikke var det, kunne det jo slet ikke bruges i folkeskolen.

"Skolebibelen" sætter eleverne i stand til at tænke selv. Den sætter dem i stand til at navigere og finde rundt i Bibelen. Den indfører eleverne i Bibelens teologi, historie og vigtigste pointer med udgangspunkt i "Undervisningsministeriets Fælles Mål" fra 2009 for faget kristendomskundskab.

DERFOR ER DER også nogle afsnit om Bibelens virkningshistorie med stribevis af eksempler på, hvordan Bibelen har haft kolossal indflydelse på det sprog, vi taler i Danmark i dag. Og ja, så har "Skolebibelen" et afsnit om fortolkningsmuligheder, herunder den historisk-kritiske, som Carsten Hjorth-Pedersen desværre så inderligt opponerer imod.

Men det er bare ikke korrekt, at "Skolebibelen" ensidigt skulle gøre samtlige af Bibelens fortællinger til utroværdige skrøner og legender.

"Skolebibelen" fortæller nøgternt om de meget forskellige tilgange, man kan have til Bibelen. For hvad enten man forholder sig til Bibelen som en undervisningstekst i et klasselokale eller som kristendommens meddelelse af Guds plan med mennesket, så er det Bibelselskabets opgave at pege på, at Bibelen kan læses – og bliver læst – på mange måder: Bogstaveligt, litterært, eksistentielt eller kritisk som andre historiske kildetekster.

Enhver interesseret skylder nu sig selv at slå op i værket og for eksempel læse, hvordan forfatteren til bibelguiden, Inger Røgild, også tekstnært introducerer Det Nye Testamentes beretninger om Jesus:

"I Det Nye Testamente hører vi om Jesus' fødsel. Jesus er jøde og efterkommer af kong David. Han bliver født af en kvinde ved navn Maria, men ved Helligåndens kraft. Som voksen bliver han døbt af Johannes Døber. Under dåben stiger Helligånden ned over Jesus, og Guds stemme siger fra himlen, at Jesus er Guds søn. Der står også, at Jesus er den frelser, som teksterne i Det Gamle Testamente lovede, skulle komme ".

Hvordan det skulle kunne ødelægge det vigtige kirkelige fællesskab at udgive den slags til brug blandt landets dygtige lærere og videbegærlige elever, har jeg svært ved at se. Men jeg kan have overset noget, og derfor har jeg inviteret Carsten Hjorth Pedersen til et møde i Bibelselskabet.

Morten Thomsen Højsgaard,

ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet,

Frederiksborggade 50,

København K