Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forfejlet kritik af Bibelselskabet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfejlet kritik af Bibelselskabet

Foto: Ty Stange/Bibelselskabet

- Ty Stange

3 debatindlæg Hold mig opdateret

At så tvivl om Bibelselskabets troværdighed med udgivelsen af skolebibelen er helt forfejlet, skriver Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær i Bibelselskabet

DANMARK HAR FÅET en ny skolebibel. Det har Carsten Hjorth Pedersen, der er leder for Kristent Pædagogisk Institut, opdaget. Og selvom han egentlig er begejstret for initiativet, benytter han alligevel anledningen til i en hel kronik forleden her i avisen at beklikke Bibelselskabets troværdighed og så tvivl om vores vilje til at udgive bibler for alle bibelbrugere.

Det er ganske enkelt en forfejlet kritik. Helt grundlæggende kan Bibelselskabets arbejde som helhed jo ikke bedømmes på én udgivelse. Vores arbejde spænder meget vidt, fra uddelinger af bibler og støtte til forfulgte kristne i Den Tredje Verden til udgivelser på dansk, færøsk og grønlandsk af bibler, bibelgenfortællinger og bibelkommentarer på tryk og i nye digitale former til både kirke, skole og helt almindelige mennesker.

LÆS OGSÅ:  Kronik: Bibelselskabet sår tvivl om Bibelens troværdighed

Hele vores arbejde er fra først til sidst gennemsyret af en kærlighed til og dyb fascination af Bibelens indhold og historie. Og vores største ønske er, at flere mennesker må stifte bekendtskab med Bibelens tekster.

Annonce
Når folkeskolen har som målsætning for faget kristendomskundskab, at eleverne skal beskæftige sig med bibelske fortællinger, er det derfor kun naturligt, at vi udgiver en skolebibel til det formål.

Faget har imidlertid siden 1975 været ikke-forkyndende. Det respekterer vi naturligvis, og derfor er den bibelguide og det bibelleksikon, som indgår i "Skolebibelen", da også kundskabsformidlende. Hvis materialet, som er blevet til på opfordring fra skolefolk og religionspædagoger, ikke var det, kunne det jo slet ikke bruges i folkeskolen.

"Skolebibelen" sætter eleverne i stand til at tænke selv. Den sætter dem i stand til at navigere og finde rundt i Bibelen. Den indfører eleverne i Bibelens teologi, historie og vigtigste pointer med udgangspunkt i "Undervisningsministeriets Fælles Mål" fra 2009 for faget kristendomskundskab.

DERFOR ER DER også nogle afsnit om Bibelens virkningshistorie med stribevis af eksempler på, hvordan Bibelen har haft kolossal indflydelse på det sprog, vi taler i Danmark i dag. Og ja, så har "Skolebibelen" et afsnit om fortolkningsmuligheder, herunder den historisk-kritiske, som Carsten Hjorth-Pedersen desværre så inderligt opponerer imod.

Men det er bare ikke korrekt, at "Skolebibelen" ensidigt skulle gøre samtlige af Bibelens fortællinger til utroværdige skrøner og legender.

"Skolebibelen" fortæller nøgternt om de meget forskellige tilgange, man kan have til Bibelen. For hvad enten man forholder sig til Bibelen som en undervisningstekst i et klasselokale eller som kristendommens meddelelse af Guds plan med mennesket, så er det Bibelselskabets opgave at pege på, at Bibelen kan læses – og bliver læst – på mange måder: Bogstaveligt, litterært, eksistentielt eller kritisk som andre historiske kildetekster.

Enhver interesseret skylder nu sig selv at slå op i værket og for eksempel læse, hvordan forfatteren til bibelguiden, Inger Røgild, også tekstnært introducerer Det Nye Testamentes beretninger om Jesus:

"I Det Nye Testamente hører vi om Jesus' fødsel. Jesus er jøde og efterkommer af kong David. Han bliver født af en kvinde ved navn Maria, men ved Helligåndens kraft. Som voksen bliver han døbt af Johannes Døber. Under dåben stiger Helligånden ned over Jesus, og Guds stemme siger fra himlen, at Jesus er Guds søn. Der står også, at Jesus er den frelser, som teksterne i Det Gamle Testamente lovede, skulle komme ".

Hvordan det skulle kunne ødelægge det vigtige kirkelige fællesskab at udgive den slags til brug blandt landets dygtige lærere og videbegærlige elever, har jeg svært ved at se. Men jeg kan have overset noget, og derfor har jeg inviteret Carsten Hjorth Pedersen til et møde i Bibelselskabet.

Morten Thomsen Højsgaard,

ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet,

Frederiksborggade 50,

København K
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Pinlige fejl...

Martin F, publiceret d.27/04 00:22 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forfejlet kritik af Bibelselskabet
Hvordan kan man forsvare en udgave af bibelen, som skulle være kundskabs-givende og som (f.eks.) samtidig hævder:

"Kilder til fortællingen om Jesus er først og fremmest evangelierne, men de kan ikke betegnes som historiske kilder" (på side 40)


???

Det er videnskabelig uredelighed man prakker folkeskolen og dens enfoldige lærere på. Pinligt. Det er en ommer.
Del Link

Sv. Pinlige fejl...

Andreas Christian Jensen, publiceret d.27/04 07:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forfejlet kritik af Bibelselskabet
Martin F skrev:
Hvordan kan man forsvare en udgave af bibelen, som skulle være kundskabs-givende og som (f.eks.)...


En historisk kilde ville finde det meget vigtigt at understrege et historisk forløb - hvilket Lukas måske er den som kommer nærmest til at gøre. Evangelierne vil netop forkynde og det bærer selvfølgelig i sig selv vidnesbyrd om tiden ligeomkring det andet århundrede, men er altså strengt taget ikke en historisk kilde.
Den historiske Jesus interesserer ikke evangelisterne - det er budskabet, som står i centrum, ikke begivenhederne, med undtagelse af korsfæstelsen, som derfor er det eneste som gentages i alle evangelier. Selv den er fortalt uhyre forskelligt.
At kalde evangelierne for historiske kilder svarer til at kalde Jan Guillous bøger om Arn for historiske kilder.
Del Link

Sv. Pinlige fejl...

Martin F, publiceret d.27/04 08:01 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forfejlet kritik af Bibelselskabet
Andreas Christian Jensen skrev:
Martin F skrev: Hvordan kan man forsvare en udgave af bibelen, som skulle være kundskabs-givende...


Andreas: du og Røgild, som har forfattet ovenstående vrøvl, har tydeligvis ikke helt fat om, hvad man kan betegne som en 'historisk kilde'. Med den definition du lige har serveret findes der i givet fald ingen "historiske kilder" fra oldtiden måske (!) med undtagelse af Herodot, som anvender en idé om at berette det skete for eftertiden (men han skelner jo alligevel heller ikke ift. ren overtro og legendestof). Men selvfølgelig er evangelierne historiske kilder. Endda meget interessante og brugbare historiske kilder. Det, som du og Røgild mener er nok, at de ikke er at betragte som historisk fremstilling efter vor tids definitioner. Men det ændrer jo ikke ved, at de er fine og spændende historiske kilder,som kan anvendes i forhold til mangt og meget vel?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​