Hjemmepleje satser på ældres selvhjælp

"Noget tyder på, at hjælpen nu kun kommer til dem, der har virkelig brug for den," siger Jakob Kjellberg, der afviser at se hjemmerehabilitering som en maskeret besparelse.

"Kommunernes økonomi er trængt, og her kan man spare uden at forringe kvaliteten – hvis man lykkes med det," siger han.

Pia Kjellberg fra DSI, der er ph.d. i organisationspsykologi, har med udgangspunkt i Fredericia undersøgt, hvad forskellen på hjemmepleje i den traditionelle model og hjemmerehabilitering er. Tilgangen er markant anderledes, siger hun.

"Mange SOSU-hjælpere og assistenter lærer 'hjælp til selvhjælp' på skolen, men så bliver de sat i et hjemmeplejesystem, der sætter tid på alle ydelser. I hjemmeplejen siger man: 'Du har behov for et ugentlig bad, og det skal jeg nok klare', hvor man i hjemmerehabilitering spørger borgeren: 'Hvad skal der til, for at du har et meningsfyldt liv?'. På møderne taler de om, hvilke resultater der er skabt for borgeren, i stedet for hvilken medicin de skal have," siger Pia Kjellberg, der fortæller, at mennesker opfører sig forskelligt, alt efter hvilke systemer de er omgivet af, og det gør hjemmehjælpere også.

Flere evalueringer viser, at borgerne også er rigtig glade for at få hjælp til at kunne selv. Vejen Kommune har indført hjemmerehabilitering som en driftsmodel og har netop undersøgt, hvad borgerne synes om de nye tiltag. 20 borgere blev interviewet, og 17 af dem gav udtryk for generel tilfredshed. Borgerne blev spurgt, om de ville anbefale andre samme hjælp. Her svarede en blandt andet:

"Ja, absolut. Hvis bare de har en lille gnist af selvstændighed tilbage og viljen."

indland@k.dk