"Det skal der også være kræfter til," bemærker Maj-Britt Christensen, der ud over badetræning har støttet Lisbeth Bjørk i at gå på trapper, så hun kan komme ud af lejligheden på 2. sal, når hun har lyst. Som i dag, hvor turen går til Tivoli.

Træningsplanen er lagt til rette og følges op af ergoterapeut Lisbeth Lendén. Hun har arbejdet med rehabilitering i mange år, men det er nyt at arbejde med feltet inden for hjemmeplejen.

"Før har man for at få tildelt hjemmehjælp kigget på, hvad borgeren ikke kunne. I det her projekt sætter vi mål for, hvad vi skal nå sammen med borgeren," siger Lisbeth Lendén, der gang på gang nyder at se et lys tændes i en borgers øjne, fordi han eller hun har sat sig et mål – og opnået det. Alle fremskridt tæller, og det er også motiverende for hjemmehjælperen.

"I den traditionelle ældreplejemodel er hjælpen sat i system. Som medarbejder får man udstukket en plan for, hvad man skal lave hos den enkelte borger, og hvor lang tid man har til den enkelte ydelse. Nu arbejder vi tværfagligt med fysio- og ergoterapeuter, som er vant til at se ressourcerne hos den enkelte, og som ved, hvordan man træner, selvom man har smerter eller fysiske begrænsninger. Det er en anderledes måde at arbejde på, så det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden," siger projektleder Tine Kryger Wulff fra kommunen.

Maj-Britt Christensen og Lisbeth Bjørk går ud på trapperne, og den ældre kvinde går op og ned i et adstadigt tempo, mens Maj-Britt Christensen står klar ved siden af med en støttende arm – hvis der er brug for det. SOSU-hjælperen har været på kursus i hjemmetræning og oplever, at hendes største udfordring i den nye rolle er at holde hænderne på ryggen og instruere i stedet for at hjælpe.

"Indstillingen er anderledes. Før var det nemmere at tage over – i god mening," siger Maj-Britt Christensen, der ikke ser "Træning til hverdagen" som en kvalitetsforringelse i besparelsernes navn – tværtimod.

"Man kan tænke: '90 år – det er da lidt synd, at man skal ind i et træningsprogram'. Men jeg oplever, at de ældre simpelthen bliver så glade over at genvinde deres førlighed," siger hun.

Snart kan Lisbeth Bjørk stå på egne ben, så at sige, og glæde sig over, at hjemmehjælpen igen vil begrænse sig til lidt rengøring.

"Efter at jeg faldt, har jeg følt det lidt som Københavns Hovedbanegård. På den ene side var jeg glad for at få hjælp. På den anden side kan jeg ikke så godt lide at være afhængig af andre," slutter hun.

seniorliv@k.dk