Flere indvandrere flytter ind bag ligusterhækken

Samme oplevelse har Jesper Kolling, der er formand for grundejerforeningen i Skjoldhøjparken, som er et af Danmarks største parcelhuskvarterer med over 1000 husstande. Her har beboerne i op mod 100 af husene en anden etnisk herkomst end dansk.

"Det er meget forskelligt, hvor meget indvandrere blander sig med danskere. I begyndelsen var nogle af de danske familier skeptiske over for de nye tilflyttere, men den skepsis er efterhånden forsvundet. Men vi kan da godt mærke, at mange af de nydanske familier kommer fra en anden kultur, hvor de bor mange i husene. De bygger ofte høje hegn, og nogle gange holder der 10 biler foran en indkørsel," siger Jesper Kolling.

Antropolog Mark Vacher fra Københavns Universitet, der har skrevet flere rapporter om parcelhuskvarterets betydning, forklarer, at det kan være svært for udlændinge at aflæse de mange usagte kulturelle koder, som dominerer et dansk parcelhuskvarter:

"I parcelhuskvarteret forventer naboer en vis ligeværdighed og gensidighed af hinanden, og det forventes, at man lever op til uskrevne regler. Det kan være svært for en ikke-dansk familie at kende de koder," siger Mark Vacher.

Formanden for integrationsrådet i Holstebro Kommune, Ali Moussa Almaanaki, er palæstinenser og bor i parcelhuskvarter på niende år. Han mener, at det kræver en indsats af både danskere og indvandrere at få naboskabet til at fungere:

"Jeg kender personligt fire familier, der for nylig er flyttet tilbage til blokkvarteret, fordi de følte sig alt for isolerede og ikke kendte naboerne i villakvarteret. De syntes, det var for svært at skabe kontakt med danskerne og savnede det sociale fællesskab i blokken. Men hvis naboskabet fungerer, kan det betyde, at både danskere og nydanskere får nedbrudt nogle fordomme om hinanden," siger Ali Moussa Almaanaki, der selv gør meget ud af at deltage i sociale arrangementer.

soendergaard@k.dk