Frygt for mindre nærdemokrati

"Initiativet har konsekvenser for det kommunale selvstyre, og forudsætningerne for at tilpasse sig de lokale behov i kommunerne bliver vanskeligere," siger han.

Stramningen med den nye lov vil blandt andet bestå i, at der ikke længere vil være mulighed for at stoppe op og lave midtvejsreguleringer, hvis der sker store forandringer i de enkelte kommuner. Hvis en stor virksomhed lukker, og der dermed i løbet af året kommer flere arbejdsløse, eksempelvis.

Desuden skal kommuner straffes økonomisk både individuelt og kollektivt for budgetoverskridelser.

"Det vil låse kommunerne på en lang række områder, fordi det ikke længere vil være muligt at overføre midler fra år til år. En skole vil for eksempel risikere ikke at kunne spare op det ene år og bruge pengene det næste år, og det vil betyde mindre frihedsgrader til kommunernes decentrale institutioner," siger Kurt Houlberg.
Han peger på, at loven vil udvande de årlige forhandlinger mellem stat og kommune, da det væsentlige element omkring budgettets størrelse er lagt over til Folketinget.

Det lokale nærdemokrati risikerer desuden at blive påvirket af de indskrænkede arbejdsopgaver, så det vil være sværere at rekruttere lokalpolitikerne, siger han.

"Kommunalpolitikerne får færre handlemuligheder, og derfor vil det være knap så spændende. Budgetloven kombineret med økonomisk krise betyder, at jobbet i højere grad vil handle om at pege på, hvor besparelserne skal ligge frem for at give nye bevillinger. Dette vil også kunne gøre det sværere at engagere borgerne."

I Kommunernes Landsforening frygter formand Jan Trøjborg (S) et decideret "detailregime" fra Christiansborg. Ikke at der i selve forslaget til budgetlov fra regeringen står noget konkret om detailstyring, men formanden mener alligevel at kunne vurdere, at staten vil styre de enkelte kommuner ned til mindste detalje.

"Der vil komme et uacceptabelt niveau af detailstyring, og det er vi lodret imod. Så det afgørende for os er, hvordan man udformer loftet."

skytte@k.dk