Christen Væver |
27. april 2011
Når ord er kostbare, gælder det om at få sagt det rigtige. Læseranekdote om en tavs spansk munk
Da vi for nylig besøgte Sevilla i Spanien, havde jeg den store oplevelse at se La Cartuja-klostret, hvor Christoffer Columbus boede i flere år. Her planlagde han mange af sine rejser.
Da vi gik væk fra klostret og ud på broen over floden Guadalquivir for at komme tilbage til centrum, talte vi om, at det sikkert har været afgørende for Columbus at kunne arbejde på dette fornemme og skønne sted, godt beskyttet af klostermuren og placeret på en halvø.
LÆS OGSÅ: Kongernes El EscorialUnder gåturen spørger min spanske præstekollega og guide, om jeg vil høre en munter historie om en ung spansk munk, der netop tog ophold i dette kloster.
Så fortalte den spanske præst følgende: Der var en ung mand, som ønskede at tage ophold i La Cartuja-klostret. En af reglerne i klostret var, at munkene skulle omgås hinanden i fuldstændig tavshed. Først efter to år var det tilladt munkene at tale og da kun to ord. Og igen efter to års tavshed måtte de atter sige to ord og så fremdeles hvert andet år.
Den unge spanske munk blev efter to års ophold kaldt op til abbeden for at sige sine to ord. Hans første to ord var: "Seng hård". Efter endnu to år fik han sin anden chance. Hans næste to ord var: "Mad dårlig". Der gik igen to år. Hans to ord var: "Jeg kvitter". Abbeden så på ham og sagde: "Jeg er slet ikke overrasket. Det eneste, du har gjort, siden du kom her, er, at du brokker dig og brokker dig og brokker dig."
Christen Væver,
pastor emeritus,
Ledavej 13,
Randers SØ