Når ordene bliver kød og kunst

Haugen Sørensen skaber egne figurer som vandringsmanden, der nærmest er blevet et emblem i hans kunst. Den senmiddealderlige lidelsesfiksering klinger efterhånden lidt ud og går over i noget mere umiddelbart ømt og omsorgsfuldt.

Smedegaard Andersen er en dannet og dygtig forfatter, hun kan sin bibel og sin idéhistorie, og det er det, der redder bogen fra at blive en forklædt andagtsbog. Hun er så meget teolog, at hun også tør bruge teologiske termer og begreber. Hun har bid, når hun diskret berører teologi-lektor Troels Nøragers afsked med Abraham i den omdiskuterede bog "Taking Leave of Abraham", hvor han fremfører, at denne voldshistorie burde bandlyses fra litteraturen og kulturen, da den legitimerer trosfanatisme. Men uden vold var der ikke nogen kristendom. Sådan er det.

Bogen er skrevet i sympati for værket. Smedegaard Andersen forstår det, og hun fremlægger det smukt for os andre. Desværre er der ingen ansats til kritik, ikke en lille nagende krusedulle, der kunne problematisere det dybest set underlige projekt, som Haugen Sørensen har for.

Hun forsvarer værkets patos, dets liv, dets ånd, det åndedrag – på spansk "duende", et udtryk lånt af digteren Lorca. Dermed har man som forfatter tilladt sig at rykke værket ind i et særligt, næsten indviet, rum – og selv fulgt med det derind. Ind i den patetiske fortryllelse. Ind i den verden, hvor der ikke er andet end Haugen Sørensen. Med andre ord en isolation af værket i et åndeligt og tekstligt fortolkningsrum, der ved nærmere eftertanke kan virke snærende. For så vidt som Haugen Sørensen netop vil være kunstner og ikke illustrator, ikke forkynder, men også blot en lille smule kætter.

Måske han med sin kunst har flyttet grænserne for kætteriet, men grænsen til den gode smag skulle gerne hele tiden kunne ses. Hvornår bliver det bare pænt?

Det er to pæne og urbane mennesker, kunstneren og bogens forfatter, der afslutter bogen med en samtale – der i og for sig slutter ved grænsen til det ubegribelige. Men måske man skulle holde sig mere til kødet end til ordene? Bruge øjnene og lade Bibelen og den kristne poesi ligge en tid. Så vi husker, at det handler om kunst. Ikke kun åndens, men også håndens arbejde.

kultur@k.dk

Lisbeth Smedegaard Andersen: Arne Haugen Sørensens kirkekunst – hvor ordene ikke rækker. 176 sider. 299,95 kroner. Bibelselskabet.