Enhver bibeloversættelse er en udlægning

I det tidligere så homogene Danmark kunne man lettere nøjes med én autoriseret bibeloversættelse. Resens vigtige bibeloversættelse fra 1607 lagde sig nøje op ad grund-teksten. Til gengæld var den ikke sprogligt god, for om biskop Resen er det blevet sagt, at af alle Danmarks navnkundige mænd har ingen skrevet et så barbarisk dårligt dansk som han. Resens oversættelse blev grundlaget for de følgende autoriserede danske oversættelser, til og med oversættelsen af 1907. Selv efter at der var kommet flere oversættelser på gaden, har man beholdt princippet om, at én oversættelse er blevet "autoriseret". Det betyder, at den er kongeligt autoriseret til brug i folkekirkens kirker. Derimod ikke at den er "rigtig", neutral og uangribelig.

Oversættelsen af 1948 lagde som noget nyt vægt på at være folkelig og letforståelig. Da oversættelsesudvalget bag denne udgav en prøveoversættelse i 1942, blev den også udsat for mange angreb, og der kom ikke færre end 10.000 ændringsforslag fra Det Teologiske Fakultet i Aarhus. Oversættelsen fra 2011 kan således med sit ønske om folkelighed siges at være et led i den oversættelsestradition, man valgte at følge fra og med 1948-oversættelsen.

I den endelige revisionskomite bag den autoriserede oversættelse af 1992 var frikirkerne og den romerskkatolske kirke for første gang også inddraget. Enhver oversættelse er udtryk for en bestemt holdning, og derfor er der uundgåeligt kirkelige interesser og kirkepolitik knyttet dertil. Dette kom særligt tydeligt frem i England. Den berømte engelske bibeloversættelse "King James Version" fylder 400 år i år. Det har man fejret ved at lade den blive læst højt af kendte kunstnere fra morgen til aften i påsken i Globe-teatret i London. "King James" har haft umådelig betydning for engelsk kirkeliv og kultur, men da den udkom i 1611 var den i udpræget grad et kirkepolitisk og politisk partsindlæg. Man turde ikke risikere, at lægfolket læste den reformerte "Geneva Bible", der var kritisk mod en stærk kongemagt. Man ville også have en bibel-oversættelse, der var bevidst anglikansk ved at lægge vægt på det kirkelige embede.

En ny oversættelse kan være et nyttigt hjælpemiddel til at gøre folk til bibellæsere, ligesom bibelhistorier, børnebibler og bibelske romaner kan tjene vigtige pædagogiske formål. Fagligheden skal dog være i orden, og derfor er det vigtigt, at der til stadighed uddannes teologer med et solidt kendskab til det græske og det hebraiske sprog.

Kurt E. Larsen er lektor ved Menighedsfakultetet i Aarhus