"Det er trist at tænke på, at man i DR har planer om at halvere længden af disse programmer. Ledelsen kunne forstå tristheden ved at lytte til netop denne påskes stofrige udsendelsesrække," lyder det i dagens debatindlæg
- Torben Huss.
Leif Hjernøe |
27. april 2011
Påskelørdag radiotransmitterede morgenandagt sluttede med disse ord fra Matthæusevangeliets kapitel 28, vers 5-6: "Men englen sagde til kvinderne: Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt."
Så kort kan det siges. Sådan også i det gode lille tv-program "Før søndagen". Her kunne Johannes Møllehave senere på dagen med få ord pege kristendommens pointe ud med et præcist kommenteret citat fra Kingos salme "Som den gyldne sol frembryder".
Trods smerte, lidelse og gravlæggelse er der grund til en slags modsatrettet livsjubel over, at der med kristendommen håbefuldt kan tales om en vej fra døden til livet: "? skal jeg hus i graven tage, o, her er dog håb tilbage."
LÆS OGSÅ: Biskopper er utilfredse med DRMed skriftsteder og salmevers kan vi i prosa og poesi styrke os i små overskuelige forståelsesrum. Vi kan finde genkendelige ståsteder dér, hvor alt andet synes at falde fra hinanden i foruroligende anderledeshed.
Men kristendom kan også byde sig til med storslåede visioner, svimlende perspektiver og livstydninger af global karakter. I påskedagene kom det i radioen både enkelt og mangfoldigt til udtryk i Anders Laugesens "Mennesker og tro"-udsendelser på P1.
Det er trist at tænke på, at man i DR har planer om at halvere længden af disse programmer. Ledelsen kunne forstå tristheden ved at lytte til netop denne påskes stofrige udsendelsesrække. Men spørgsmålet er, om radiocheferne selv giver sig tid til at høre radio?
Anders Laugesen har i sine påskeprogrammer med både intense og vidtfavnende lydbilleder formået at illustrere, hvor mangeartet et begreb kristendom er. Den er i sandhed en verdensreligion. Kristendom er det modsatte af indskrænkethed.
Eksempel: Fra Gylling Kirke, hvor jeg kommer, blev der i god tid kimet til gudstjeneste klokken 9.00. Den gamle klokke fra 1300-tallet blandede sig med radioens gengivelse af Gravkirkens klokker i Jerusalem. Efter gudstjenesten var der så også tid til at lytte til radioens højmesse.
SIKKE NOGLE morgenstunder! Mediebårne transmissioner af noget, der kan symbolisere Guds højaktuelle allestedsnærværende væsen blev tillagt nogle lokale historiske dimensioner. Med B.S. Ingemann: "Nu ringer alle klokker mod sky; det kimer i fjerne riger."
Stor tak til Laugesen for hans givtige samtaler med generalsekretæren for Israelmissionen, Bodil Skjøtt. Begge opmærksomme øjenvidner til Jerusalems mildt sagt brogede kirkeliv. Også tak for indslag med Kirsten Stoffregen Pedersen, kendt som søster Abraham.
Både påskedag og anden påskedag blev det til mirakelkritik af såkaldt hellig ild. Og til kyndige beskrivelser af klæder, ritualer og righoldige gudstjenesteudtryk: et væld af symbolsprog, musik samt besværgende handlinger i komplekse liturgiske iscenesættelser.
Og nu venter de fantastiske 40 dage indtil Kristi himmelfart, hvor Jesus går gennem lukkede døre og dog er legemligt til stede.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad