Et fødevareprogram, der giver EU-landene lov til at fordele mad for knap fire milliarder kroner årligt til unionens fattigste, er under pres efter ny EU-dom. De sociale organisationer er bekymrede
Mange tusinde velgørenhedsorganisationer i EU risikerer at miste en stor del af den fødevarehjælp, de hvert år uddeler til 13 millioner af unionens fattigste borgere. Et hjælpeprogram for de mest udsatte er nemlig under stærkt pres, efter at en ny EU-dom underminerer den måde, det 3,75 milliarder kroner dyre program finansieres på.
Fødevarehjælpen var oprindeligt bygget op om en uddeling fra EU's overskudslagre, men da de i dag er mere eller mindre tomme, betaler EU nu i stedet for, at de 20 lande, der er med i programmet, kan købe mad. Det er den ordning, som EU-Domstolens første instans har underkendt, efter at Tyskland har stævnet EU-Kommissionen.
LÆS OGSÅ: EU-dom bremser brug af landbrugsstøtte til fødevarehjælpDommen konkluderer, at "det hovedsagelige mål med programmet er at dele produkter ud af interventionslagrene og ikke, at de deltagende velgørenhedsorganisationers behov skal tilgodeses på en holdbar måde".
Netop det bekymrer EU's landbrugskommissær, Dacian Ciolos, der frygter for det netværk af organisationer, der regner med hjælpen.
"Vi er i gang med at se på, hvilken indvirkning denne dom vil få. Men på det praktiske plan får det en ret stærk indflydelse på hjælpen til de mest udsatte i 2012, hvor vi har meget lidt eller slet ingenting på de offentlige lagre," siger Dacian Ciolos.
I Frankrig beskriver Røde Kors programmet som "rystet i sit fundament", mens fødevarebankernes paraplyorganisation slår alarm over de grumme udsigter for næste år.
"Programmet er ekstremt vigtigt for hjælpen til de mest udsatte," siger Annie Javerzac fra Foreningen af Europæiske Fødevarebanker (FEBA), der organiserer 240 ngo'er, som modtager og uddeler overskudsfødevarer til samfundets svageste borgere.
Alene i 2009 distribuerede fødevarebankerne 328.720 ton mad til knap 26.000 organisationer, hvoraf halvdelen kom fra EU-midlerne. I et land som Polen udgjorde den EU-støttede hjælp 80 procent.
I fattigdomsorganisationen ATD Quart Monde understreger man, at fødevarehjælp alene ikke får folk ud af fattigdom, men peger samtidig på, at man ikke bare kan standse et program til 500 millioner euro uden at have alternativer.
"Der er mennesker i EU, der stiller sig i madkøerne, fordi de reelt ellers ikke får noget at spise," siger Thierry Viard fra ATD Quart Monde.
Hos de hjemløses europæiske paraplyorganisation FEANTSA håber man til gengæld, at dommen vil rejse en debat om, hvorvidt pengene i fremtiden kunne komme EU's fattige endnu mere til gode.
"Vi ville blive gladere, hvis programmet blev gjort mere bæredygtigt, så det ikke kun handlede om mad, men om at få folk ud af fattigdom," siger presseansvarlig Suzannah Young.
I Danmark er fødevareminister Henrik Høegh (V) yderst tilfreds med dommen. Danmark står uden for fødevareprogrammet til de fattige og har i årevis arbejdet for at skrotte hele ordningen, fordi man på begge sider af det politiske spektrum mener, at ordningen i højere grad fungerer som indirekte statsstøtte til lokale bønder end hjælp til de fattige.
"Fra dansk side har vi hele tiden været skeptiske over for denne ordning som helhed. Jeg mener, at det er en uheldig sammenblanding af landbrugspolitik og socialpolitik," siger Henrik Høegh.
albrechtsen@k.dkudland side 5