Michael Bach Henriksen |
27. april 2011
Fraværet af reel presse- og religionsfrihed bør påtales
Danmarks forhold til Rusland er forbedret betragteligt det seneste årti. I 2002 var Danmark vært for den tjetjenske verdenskongres, hvilket fik Ruslands daværende regeringschef, Vladimir Putin, til at aflyse et statsbesøg. Han mente, at den danske regering burde gribe ind og forbyde kongressen og afslørede i den forbindelse ingen dybere indsigt i principperne bag forsamlingsfriheden. Siden har det vist sig, at Putins forhold til andre friheder såsom pressefriheden og religionsfriheden også lader meget tilbage at ønske.
LÆS OGSÅ: Putin angriber Vesten igen
Disse emner er dog ikke på dagsordenen ved det aktuelle Putin-besøg. Her handler det om eksportmuligheder, erhvervsinteresser og premierminister Putins netop igangsatte valgkamp op til præsidentvalget mod den siddende præsident, Dmitrij Medvedev. Tidligere udenrigsministre og partiledere har op til danmarksbesøget beskrevet det nuværende forhold til Rusland som godt, varmt og venskabeligt.
Det er da også sandt, hvis man kun betragter forholdet med erhvervslivets briller på og med fokus på de storpolitiske linjer.
Men der er skår i glæden, for Putins Rusland er langt fra det frie, demokratiske retssamfund, der kan danne grundlaget for et virkeligt venskab med det demokratisk forankrede Danmark, og det bør naturligvis påtales under det igangværende besøg.
Journalister, menneskerettighedsaktivister og oppositionsledere kan ikke arbejde frit i dagens Rusland. Amnesty International rapporterer om flere mord og overfald på disse grupper alene i 2010 og har påvist store mangler i efterforskningen af sagerne.
Tilbage i december satte dommen mod tidligere oliemilliardær Mikhail Khodorkovskij, hvor Putin åbenlyst greb ind i domstolenes arbejde, alvorligt spørgsmålstegn ved, om Rusland overhovedet kan kaldes en retsstat.
På området for religionsfrihed lader udviklingen i Rusland også meget tilbage at ønske. Sovjettidens antireligiøse politik er erstattet af den magtfulde ortodokse kirkes monopolagtige stilling i landet. Religiøse mindretal, herunder kristne, opfattes i høj grad som trusler, hvilket gør livet som religiøs minoritet vanskeligt.
Der er ingen grund til forhåbning om, at forholdene på disse afgørende frihedsområder ændres nævneværdigt, hvis Putin bliver valgt som præsident næste år.
Så nok er Danmarks forhold til Rusland blevet bedre siden konflikten for 10 år siden. Men religionsfriheden, pressefriheden og de basale politiske friheder har det ikke godt. Derfor må vestlige lande vedholdende lægge pres på Rusland og Vladimir Putin, og det bør Danmark benytte lejligheden til at gøre i disse dage. mbh
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad