Dansk Folkeparti har europæisk medvind for sit forslag om at genindføre grænsekontrollen. Det kan hjælpe partiet ved valget, men det kan også ramme regeringsblokken dobbelt hårdt, hvis Schengen-samarbejdet går op i limningen
"Der skal være en grænse," står der på den seneste forside af Dansk Folkepartis medlemsblad, Dansk Folkeblad. Teksten er illustreret af en grænsebom, der formentlig er ved at lukke i ved grænsen til Tyskland.
Den grænsebom har partiet billedligt talt taget med til forhandlingerne om regeringens 2020-plan for dansk økonomi.
LÆS OGSÅ:
Stram udlændinge-lov sparer DK for 5 mia.Og i går åbnede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for, at det godt kan komme på tale at genindføre kontrollen ved den danske grænse. Personligt har han mødt toldere på den anden side af Øresundsbroen, og Sverige er jo også medlem af EU's Schengensamarbejde. Derfor har regeringen bedt embedsmænd i Justits- og Skatteministerierne om at vurdere forslaget.
LÆS OGSÅ: Grænsebom er i strid med SchengenNoget af det første, de formentlig vil slå fast, er, at der er en væsensforskel på toldere og paskontrollører. Efter Schengen-reglerne er der ikke noget i vejen for at placere toldkontrollører ved grænsestationer for at opkræve told og moms af varer.
Derimod må man kun i undtagelsestilfælde indføre paskontrol.
Det kan for eksempel være ved internationale topmøder eller store sportsbegivenheder. Kontrollen må højst stå på i 30 dage ad gangen.
Så relativt enkle er reglerne, og derfor var EU-eksperterne i går også hurtige til at slå fast, at hvis Danmark genindfører permanent grænsekontrol, må vi snart forlade Schengen-samarbejdet.
Det begyndte oprindeligt som en aftale mellem Tyskland, Frankrig og Benelux-landene i 1985, som inspireret af den nordiske pasunion ønskede fri bevægelighed for borgerne. Siden sluttede flere lande sig til, og i 1999 blev det til en officiel del af EU-samarbejdet gennem Amsterdam-traktaten.
Danmark gik med i 2001 og nedlagde dermed sine grænseposter – til stor frustration for Dansk Folkeparti.
Men kombinationen af borgerkrige i Nordafrika og de hjemlige økonomiforhandlinger kan give Dansk Folkeparti en uventet chance for mærkesagen.
Både i Frankrig og i Italien tales der nemlig nu om at lempe Schengen-reglerne, for at man bedre kan dæmme op for flygtningestrømmene fra Nordafrika.
Som udgangspunkt skulle Schengen-landene ellers bidrage til at lukke de ydre grænser, og der er allerede postet meget store beløb i organisationen Frontex, som forsøger at løse den opgave.
I praksis kniber det med solidariteten, og derfor kan det ende med, at reglerne lempes inden for de næste uger. Nye grænsekontroller vil give Dansk Folkeparti en umiddelbar sejr, der kan bringe værdipolitikken ind i valgkampen og så splid i oppositionen.
I et længere perspektiv ligner det dog mere en pyrrhussejr. En væsentlig del af Schengen handler om, at politiet må arbejde på tværs af landegrænser og dermed mere effektivt kan bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.
Rigspolitiet har jævnligt oplyst, at kræfterne bruges langt bedre på den måde end ved at genopføre grænsekontrolstationer.
For det store flertal af borgere opleves det nok som en lettelse, at de kan rejse frit i Europa uden lange køer ved hver eneste grænseovergang.
Umiddelbart opgør Dansk Folkeparti selv omkostningen ved sit forslag til et trecifret millionbeløb, men det rækker næppe, hvis konsekvensen bliver, at Schengen-samarbejdet går helt op i limningen. Alene for erhvervslivet vil der være massive ekstra omkostninger ved de længere transporttider for varer gennem Europa. Så grænsebommen ligner et tveægget sværd for Dansk Folkeparti og regeringen.
hoffmann@k.dk