Hvorfor Libyen og ikke Syrien?

Den første og meget simple årsag til, at Libyen bliver bombet, mens Syriens luftrum stadig er intakt, er, at oprøret i Libyen begyndte en måned tidligere end oprøret i Syrien. USA, EU og Nato valgte at engagere sig i en krig, der nu trækker i langdrag, og som derfor også lægger beslag på mange af de militære ressourcer, det kræver at gøre det samme over for Syrien.

En anden årsag til, at Syrien er noget andet, er, at mens stort set alle Den Arabiske Ligas lande støttede et flyveforbud i Libyen, så vil ligaen næppe bakke op om samme idé i det syriske tilfælde. Mens Gaddafi var ligaens sorte får, har Bashar al-Assad trods alt en bedre position blandt sine naboer. Hertil kommer, at sværvægterlande som Rusland og Iran har vitale interesser at værne om i Syrien, hvilket gør den diplomatiske proces, der i sidste ende fører til militære aktioner, langt mere indviklet.

Sidstnævnte årsag til, at de krigs-førende lande i Libyen ser anderledes på Syrien, er måske den mest afgørende. Hvor en krig i Libyen ikke skaber store forandringer i den regionale sammenhæng, vil en militær aktion i Syrien have en helt anden strategisk karakter, fordi den bringer alle parter i og uden for området på banen med et hav af forskellige dagsordener.

Derfor vender og drejer USA's præsident, Barack Obama, i øjeblikket sine ord mange gange, inden han omtaler Syrien. Og af samme grund foretrækker den amerikanske præsident at bruge sine egne mæglere, i dette tilfælde Tyrkiet, til at lægge en dæmper på magthavernes overgreb i Syrien.

allan@k.dk