Lobsang Sangay førte op til valget som tibetanernes politiske leder en langvarig og storstilet valgkampagne over hele det indiske subkontinent. Her er han i Dharamshala i det nordlige Indien, hvor den tibetanske eksilregering holder til. --
- Ravendran/AFP/Scanpix.
Cornelius C.L. Corneliussen skriver fra Indien |
28. april 2011
Eksiltibetanere fra 13 forskellige lande har valgt deres første folkevalgte leder, efter at Dalai Lama tidligere i år erklærede, at han fremover kun vil være åndelig leder. Ny politisk leder blev den 43-årige Lobsang Sangay
I går blev Tibets første folkevalgte politiske leder udråbt, efter at flere end 49.000 eksiltibetanere i 13 forskellige lande fordelt på tre kontinenter for lidt over en måned siden gik til valg. Et valg af en regering uden politiske partier, uden et selvstændigt land at regere over og nu også uden Hans Hellighed Dalai Lama i spidsen.
Valgets vinder blev den 43-årige Lobsang Sangay, der er født i Indien og har levet hele sit liv i eksil. Han er blandt andet uddannet på det prestigefyldte amerikanske universitet Harvard, hvorfra han har en doktorgrad i jura med speciale i Tibets eksilregerings historie fra 1959 til 2004, og han er desuden en anerkendt ekspert i demokratiske bevægelser og konfliktløsning.
LÆS OGSÅ: Dalai Lama satser på folkestyre og selvstyre i TibetLobsang Sangay efterfølger Dalai Lama, der den 10. marts i år, på 52-årsdagen for den tibetanske folkeopstand, trak sig tilbage som Tibets politiske leder og dermed brød en 370 år gammel tradition, hvor den til enhver tid siddende Dalai Lama fungerer som både politisk og åndeligt overhoved for det tibetanske folk.
Som Dalai Lamas første arvtager nogensinde er Lobsang Sangays udfordringer til at få øje på, både med hensyn til tibetanernes omstillingsevne, men især også i forhold til det i forvejen anspændte forhandlingsklima mellem den tibetanske eksilregering og supermagten Kina. Han bliver den øverste politiske ansvarshavende for knap 150.000 eksiltibetanere verden over.
Hvorvidt Kina vil acceptere Sangay som forhandlingspartner i stedet for Dalai Lamas særlige repræsentanter står dog endnu uklart, men det statsstøttede kinesiske nyhedsorgan Xinhua har på forhånd udråbt ham som terrorist. "Sneløven" – som hans navn betyder – får uden tvivl brug for sin erfaring med det såkaldte Track Two-diplomati, en slags uofficiel forhandling mellem Kina og Tibet i form af akademiske debatter mellem de to parter.
Selvom han er bosat og uddannet i USA, har Sangay op til valget ført en langvarig og storstilet valgkampagne over hele det indiske subkontinent, hvor langt hovedparten af verdens tibetanske flygtninge befinder sig.
En af kampagnemedarbejderne, Tenzin Rabgyan, beskriver kampagnen i tre ord, "innovation, lighed og uafhængighed". Ifølge Tenzin er den nye premierminister Tibets svar på Tony Blair.
"Vi har godt nok ingen politiske partier, men han er helt klart en Labour-mand," siger Tenzin Rabgyan.
Den 27-årige Dorjee er en af dem, der har stemt på Sangay.
"Han er ikke så gammel, han er godt uddannet, og hver gang jeg går ind i en butik eller en café, taler alle om Lobsang, så jeg besluttede at give ham min stemme," siger han.
I Dharamshala skal eksiltibetanerne nu vænne sig til en ny politisk leder. Dalai Lamas politiske exit vakte både undren og mild rædsel, men også spredte bifald. Som den 28-årige tibetanske flygtning Yeshi siger:
"Jeg støtter fuldt ud Hans Helligheds afgang som politisk leder, for jeg ønsker endnu mere forandring, og det er jeg ikke ene om."
Derfor stemte han heller ikke ved valget. Han mener ikke, at den nuværende konstitution er tidssvarende, og han savner rigtige politiske partier.
Dalai Lama har selv været den første til at anerkende, at Tibet sandsynligvis hverken bliver selvstændigt eller de facto autonomt inden for hans levetid. Igen og igen har han understreget vigtigheden af, at tibetanerne kan regere sig selv, og af at Tibets ældgamle teokrati bliver erstattet med et moderne demokrati. I sin besked til parlamentet sagde han blandt andet:
"Hvis vi skal forblive i eksil i flere årtier endnu, vil der unægtelig komme en tid, hvor jeg ikke længere vil kunne bidrage med lederskab. Derfor er det nødvendigt, at vi etablerer et fornuftigt ledelsessystem, mens jeg stadig er årvågen og rask".
Yeshi ser også nogle muligheder i det politiske magtskifte.
"Gennem de seneste 10 år har vi intet opnået gennem forhandlinger med Kina. Tiden er ikke inde til at løse Tibet-problematikken, i stedet må vi tibetanere vågne op og koncentrere os om, at uddanne os selv. I fremtiden kan Kina ikke skyde skylden på Dalai Lama, og derfor tror jeg, at de kommer til at banke på vores dør for at løse problemet. Det bliver de nødt til," mener han.
udland@k.dkCornelius C.L. Corneliussen er freelancejournalist og arbejder som frivillig journalist for The Tibet Post International i Dharam-shala, Indien. Han har tidligere arbejdet som menneskerettighedsaktivist i Cambodja og studeret antropologi på Københavns Universitet.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad