Religionssociolog Morten Warmind fra Københavns Universitet finder beslutningen om at droppe trolden som udsmykning interessant.

"Det lader til, at der er kommet en højere grad af følsomhed over for 'det krænker min religion'-argumentet. Mange ikke-troende hævder i hvert fald, at religiøse argumenter har fået mere gennemslagskraft. Normalt udspiller det her sig omkring muslimers argumenter, men her er det så en gruppe kristne, der synes, at noget er farligt og upassende."

Kommunens beslutning glæder en af klageskriverne, formand for Indre Mission i Vejen Mona Dahl Nielsen, som ikke i forvejen var bekendt med afgørelsen.

"Det var dejligt at høre om beslutningen. Det synes jeg bestemt er godt, for vi har et museum, hvor trolden hører til. De, der ønsker at se den, kan se den der, for den er ikke passende at udsmykke et hus med," siger hun.

"Trold, der vejrer kristenblod" har ellers fungeret som kendetegn for Vejen siden 1924. Byen har både et troldeløb og en troldeost og havde indtil kommunalreformen i 2007, hvor flere af landets kommuner blev lagt sammen, trolden som symbol i sit blå-gyldne våbenskjold.

Trolden var dermed tænkt som et letgenkendeligt udtryk på bygningen, der efter planen skal være et nyt vartegn for Vejen. Og folk i Vejen er stolte af trolden og skulpturen, fortæller museumsleder Teresa Nielsen.

"Trolden er synonym med byen, ligesom Den Lille Havfrue er det i København. Oprindeligt placerede brygger Carl Jacobsen trolden ved Jesuskirken i København, hvor den stod som en løftet pegefinger, der mindede folk om at gøre det rette. Trolden er et kunstnerisk værk af en internationalt anerkendt billedhugger, og måske skulle man også høre de tusindvis af Vejen-borgere, som er stolte af den," siger hun.

gehlert@k.dk