Til kamp mod forfølgelse

For de fleste henleder begrebet kristenforfølgelse formentlig tanken på Romer-rigets forsøg på at udslette den nye religion, der efter Jesu død bredte sig fra jødernes hjemland og ud over hele den antikke verden. I midten af 200-tallet tog forfølgelserne til, og mange af de kristne, der ikke afsværgede deres nye tro, blev dømt til døden for løverne i arenaen.

Så spektakulære er nutidens kristenforfølgelser ikke. Men det er skræmmende, at de mennesker, der følger udviklingen tæt, samstemmende fastslår, at problemet er voksende.

I størstedelen af det 20. århundrede var forfølgelsen af kristne ikke mindst forårsaget af først de kommunistiske og socialistiske ideologier og siden nazismen. Med en anti-religiøs politik blev kirkernes magtposition svækket, og især i den kommunistiske verden var det en provokation og trussel mod regimerne, hvis borgere var loyale mod en himmelsk herre og tvivlede på staten og partiet. Samfundene skulle ryddes for religion og blev det næsten.

I dag er intolerancen af en anden beskaffenhed. I visse indiske delstater og i en lang række muslimske lande er respekten for andre religioner end den dominerende på retur. Og her lider især de kristne.

Som det beskrives i dag i den første af en serie artikler her i avisen om den nye kristenforfølgelse i verden, er undertrykkelsen gået fra ateistiske landes nej til religion til et ja til religion, men kun én religion. Religiøse minoriteter undertrykkes, og især i den muslimske verden bliver den religiøse mangfoldighed mindre, fordi intolerancen vokser. Inden for islam er forbuddet mod konversion fra religionen kernen i islams dybtliggende problem med religionsfriheden, som den forstås i vestlig og international FN-sammenhæng. Forbud mod frafald er i slægt med de forbud mod blasfemi, som i stigende grad indføres i de mest ekstreme lande, heriblandt Pakistan, hvor lovene bruges til forfølgelse af ikke-muslimske borgere.

Den nye uacceptable kristenforfølgelse indvarsler en bekymrende tid med mindre åbenhed, mindre tolerance og mindre respekt for forskellighed i dele af verden.

Europæiske lande har i modsætning til USA alt for længe været blinde for den udvikling, der finder sted. Ingen lande bør af frygt for reaktionen tøve med at fordømme undertrykkelsen af og mordene på kristne.

Den muslimske verdens beskyldning mod Vesten om at skabe et civilisationernes sammenstød kan bedst modsvares ved, at Vesten helhjertet forsvarer alle minoriteters – herunder muslimers – ret til at udøve deres tro.

Men det må ikke skjule den brutale sandhed, at det er de kristne minoriteter, der er de virkelig forfulgte.

bjer