Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Tålmodighed på prøve til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tålmodighed på prøve

Væk var datterens fødselsdagsinvitation, alle de vigtige e-mail fra fodbold og spejder samt adgangen til netbank og skolens beskedsystem, da computeren gik i sort.

- Colourbox.com

Emneord for denne artikel

computer | afmagt | Klumme | Signatur | Karin Dahl Hansen | tålmodighed | service | reperation
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

"Den dækker alt - også hvis børnene taber den på gulvet, eller du spilder kaffe i den", havde sælgeren lokkende sagt, da computeren gik i sort. Hvad han ikke sagde, var, at der ikke var nogen forsikring mod ventetid eller øvre grænse for reparationstid, skriver Karin Dahl Hansen

I de seneste måneder er min tålmodighed blevet alvorligt udfordret, efter at familiens kommunikative nervecenter – læs den bærbare computer – gik i sort. Væk var datterens fødselsdagsinvitation, alle de vigtige e-mail fra fodbold og spejder samt adgangen til netbank og skolens beskedsystem.

Heldigvis havde vi ladet os overtale til at investere i en af de meget kritiserede tillægsforsikringer, da vi tre år tidligere købte computeren.

LÆS OGSÅ:Fagre nye mobiltelefoni

"Den dækker alt – også hvis børnene taber den på gulvet, eller du spilder kaffe i den", havde sælgeren lokkende sagt. Hvad han ikke sagde, var, at der ikke var nogen forsikring mod ventetid eller øvre grænse for reparationstid.

Annonce
Det lykkedes mig at finde policen, og forretningen tog også imod computeren uden forsøg på krumspring. Men hvornår vi ville kunne gense maskinen, kunne jeg derimod ikke få svar på. Da jeg gik den unge ekspedient på klingen og spurgte, om det ville dreje sig om en uge eller et halvt år, fik jeg blot det svar, at det ikke ville være urimeligt. Tjo – det er jo også et udtryk.

Efter en måned syntes vi i hvert fald ikke længere, det var rimeligt, og jeg begyndte jævnligt at ringe til butikken. Alene at komme igennem på telefon var en daglig prøvelse – og når vi kom igennem, fik vi at vide, at det jo ikke var butikkens ansvar (det var ellers den, der havde solgt os forsikringen), men derimod forsikringsselsskabet. Da jeg ringede til forsikringsselskabet, fik jeg at vide, at butikken nok havde holdt mig hen, og så henviste de til butikkens (sic!) værksted. Og da jeg kom igennem til værkstedet, sagde medarbejderen der, at det jo var forsikringsselskabets ansvar. "Det er sådan en slags cirkelslutning," sagde den i øvrigt venlige reparatør.

Så er det, man tager en dyb indånding for ikke at komme til at overfuse den forkerte. Men det er svært.

Heldigvis havde reparatøren også både en forklaring og et løsningsforslag. Computeren var jo gammel (tre år), og reservedelene var derfor blevet sværere at få fat i (hvorfor sælges der så overhovedet reparationsforsikringer?). Hvornår det ville lykkes ham, kunne han ikke sige – men otte andre computere var i kø før vores. Og så var der jo også jordskælvet i Japan, skulle jeg huske på. Det havde ramt reservedelsproducenterne i Østen alvorligt. Jo tak – men computeren gik altså i stykker før jordskælvet.

Heldigt nok – men også mistænkeligt – kendte både forsikringsmand og reparatør hinanden godt, og vi kunne da få udbetalt reparationssummen, hvis tålmodigheden var sluppet op. Så skulle jeg bare lige lægge røret på og ringe til forsikringsselskabet igen.

Jeg fulgte rådet, og da jeg havde overstået den obligatoriske ventemusik, havde forsikringsmand og reparatør allerede talt om sagen.

"Det virker, som om du har mistet tålmodigheden, Karin, så skal vi ikke finde en løsning? Vi kan tilbyde dig at få udbetalt det, det ville koste at reparere den – er du interesseret i det? Det kan du godt nok ikke få en ny computer for – men det er ikke mig, der har lavet reglerne."

Jo tak, sagde vi og blev lovet 3200 kroner. Ikke nok til en ny computer – og da slet ikke tillægsforsikring oveni. Men afgjort bedst for blodtrykket. I skrivende stund venter jeg på, at pengene skal komme ind på kontoen. Men jeg tager lige en dyb indånding, før jeg ringer og rykker.

dahl-hansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​