Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Stegte duer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stegte duer

Ak, den gode due har haft sit at flyve med. Snart symboliserer den hellig ånd og fredsvarsling, snart er vi ovre i en terminologi med stegte retter og kvindekroppe, skriver Johannes Nørregaard Frandsen. Foto: Colourbox.

-

Kommenter Hold mig opdateret

Stegte duer, duesind og dueslag. Sprogekspert Johannes Nørregaard-Frandsen griber fat om vingebenet på duen i sproget

Der findes en ældre, poetisk vending om kvinder med duesind, som digteren Carsten Hauch er citeret for i Ordbog over det Danske Sprog, og det henviser til et blidt, medgørligt sind.

Måske er det duens særlige, bløde hovedfacon og dens klare øjne, der forlener den med blidhed, måske er det, fordi den har gjort tjeneste for mennesker i århundreder blandt andet som brevdue, men i hvert fald indgår duen i mange fortællinger som en ven.

LÆS OGSÅ:  Ud af boksen

Duer forbindes med kærlighed og elskovspoesi, eksempelvis i Højsangen, og der er da heller ikke mange fugle, der som duer så ganske ugenert kan kurre og lave galanterier på taget eller på åbne pladser, så mennesker vel må blive ganske inspirerede.

Annonce
Duen spiller en helt særlig rolle i kristendommen. Noa udsender en due fra sin ark, der vender tilbage med et olieblad som symbol på syndflodens ende.

Det er dette symbol, der lever videre i forestillingen om duen som billede på fred og som håb. Den hvide due er desuden blevet et symbol på Helligånden, der stiger ned og op mellem himmel og jord.

Sprogligt set er duen kommet til os fra det oldnordiske dùfa, det gotiske dubo og det tyske Taube, der alle fortaber sig bagud i tid. Duer har simpelthen været en del af vore fortællinger så længe, at navnet fortaber sig. Og der er kommet mange nye fortællinger til.

Eksempelvis kendes talemåden, at stegte duer flyver én i munden, fra 1700-tallet, og det betyder, at livets goder frembyder sig uden besvær. Holberg kunne divertere sine læsere med en sætning som "Det er et velsignet land, hvor stegte duer flyve i luften!".

Et endnu sjovere udtryk findes i et ældre dansk ordsprog, der hedder, at degne og duer gør skidne stuer. Så fik I den, I gode degne! Det kunne Holberg ikke have gjort bedre.

Når jeg overhovedet gik i lag med disse sproglige duer, så er det, fordi Poul Lund har skrevet og spurgt, hvorfor duernes bolig dog hedder dueslag. Jo, sådan et aflukke, som er indrettet til duerne hedder dueslag. Sidste led slag kommer fra tysk Schlag, der oprindeligt har betydet eller hentydet til et bræt, som er slået fast til en mur. Det har altså noget med slag, forstået som hammerslag eller slag i luften at gøre, for det var brættet, der var slået fast.

Når sådan et udtryk så er slået fast, så flytter det sig. I dag er et dueslag ofte en posthylde, hvor medarbejdere henter deres daglige post på et kontor. Det er klart nok, fordi sådan en reol ligner dueslaget.
Endnu bedre er den betydning af et dueslag, som udviklede sig engang i slutningen af 1800-tallet, som blandt andre forfatteren Hostrup har fat i: "lidt Bryderi Soldaten nok, dig skaffer paa dit Dueslag". Her er dueslaget et sted for kvinder, nogle gange menes der løsagtige kvinder, det hedder også et bordel.

Ak, den gode due har haft sit at flyve med. Snart symboliserer den hellig ånd og fredsvarsling, snart er vi ovre i en terminologi med stegte retter og kvindekroppe.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​