Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Royal religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Royal religion

Med en katolik var det ikke gået. Brylluppet i går mellem prins William og Catherine Middleton har sat gang i debatten om tronfølgerloven, som forbyder tronfølgere at gifte sig med katolikker. --

- Odd Andersen/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Pres på forbud mod kongelige katolikker i Storbritannien

"STATSSTØTTET sekterisme."

Sådan karakteriserer talsmand Peter Kearney for den katolske kirke i Skotland lovgivningen, som forbyder en tronarving i det britiske kongehus at være eller gifte sig med en katolik.

Forbuddet er lovfæstet i tronfølgeloven, Act of Settlement, fra 1701, som ikke alene siger, at regenten er overhoved for den anglikanske Church of England, men også, at tronarvinger automatisk mister deres rolle, hvis de gifter sig med en katolik.

Da prins Williams fætter Peter Phillips for tre år siden giftede sig, havde hans kommende brud forinden konverteret fra den katolske til den anglikanske tro, så han bevarede sin plads i arvefølgen.

Annonce
Den mest prominente, der har mistet sin ret til at arve tronen, er prins Michael af Kent, som i 1978 giftede sig med en katolsk baronesse. Men han rangerede som nummer 15 blandt tronarvingerne. Kong Edward VIII frasagde sig tronen i 1936 ved sit ægteskab med amerikanske Wallis Simpson, men det var hverken, fordi hun var amerikaner, borgerlig eller ikke var protestant. Forbrydelsen var, at hun var fraskilt.

DEN 310 ÅR GAMLE LOV blev vedtaget i en tid, hvor katolicismen var forbudt, og hvor katolikker åbent blev forfulgt. Formålet var specifikt at forhindre efterkommere af den afsatte kong James II i at gøre krav på tronen.

Men de seneste 150 år er katolikkerne kommet tilbage som et stort og lovligt trossamfund.

I det lys kaldes loven fra 1701 forældet. Peter Kearney fremhæver, at der en aktuel debat i blandt andet Skotland om, hvad der forårsager sekterisk opførsel, som nedgør andre trossamfund og religioner.

"Sagen er, at loven om arverækkefølgen til tronen, hvilket er et fundament i vort politiske system, er skrevet i et sprog, der gør lige præcis det og det i meget udpenslende og ubehagelige termer," understreger Peter Kearney over for det katolske nyhedsmagasin The Tablet.

Politisk presser den skotske førsteminister, Alex Salmond fra Scottish National Party, regeringen i London for en lovændring.

"Det er vigtigt, at man udnytter muligheden for en omfattende reform af tronfølgerloven, så den uforsvarlige diskrimination i tronfølgerloven af 1701 bliver slettet af lovgivningen og endeligt overgår til historiebøgerne," siger Alex Salmond til avisen Herald Scotland.

Men hans udtalelser skal ikke kun ses i lyset af det kongelige bryllup i går. På torsdag er der valg til det skotske parlament, og særligt oppositionspartiet Labour står stærkt blandt den katolske arbejderklasse i det vestlige Skotland omkring Glasgow.

I den britiske regering presser De Liberale Demokrater også på for ændringer. For lederen, Nick Clegg, handler det ikke kun om udelukkelsen af katolikker, men også, at drengebørn har forrang.

"Jeg tror, de fleste mennesker i vor tid vil finde, at det er en overvejelse værd at ændre reglerne, så selv hvis den førstefødte er en pige, vil hun blive vor fremtidige monark. Jeg er overbevist om, at det vil passe med de ændringer, som vi generelt ser i samfundet," siger Nick Clegg til avisen Daily Mail.

DET ER IMIDLERTID IKKE en debat, som blot handler om forholdene i Storbritannien. Den britiske monark er også overhoved for 15 andre stater i det britiske Commonwealth.

En pointe, den konservative premierminister, David Cameron, fremhæver i et interview med BBC Radio.

"I princippet er jeg enig i behovet for ændringer. Men det vil tage tid, fordi det ikke er vor beslutning alene, men også andres. Vi må derfor have en grundig diskussion med andre lande. Vi må respektere, at Dronningen ikke kun er briternes dronning, men også for mange andre jurisdiktioner," siger David Cameron.

I den australske avis National Times lægger menneskerettighedsadvokaten Geoffrey Robertson ikke fingrene imellem i en kommentar under overskriften "Det skinhellige fundament under vor lovgivning".

"Det er en hårrejsende anti- katolsk deklamation, der sikrer den protestantiske religiøse tro for tronarvinger. Men Common-wealth-landene behøver ikke at blive konsulteret før en lovændring. Hvis de fortsat ønsker at blive regeret af den britiske kongelige familie, så må de tage den, som de finder den," argumenterer Geoffrey Robertson.

Ifølge den britiske avis Daily Telegraph er ønsket om ændringer stærkest blandt menige katolikker, mens ledende biskopper ikke har talt for ændringer. Anglikanske biskopper har også forholdt sig tavse og lader en anonym talsmand udlægge teksten.

"Forbuddet mod, at nogle blandt tronarvingerne kan gifte sig med en katolik, stammer fra en svunden tid, og det virker uundgåeligt forkert. Ikke mindst når der ikke er et forbud mod at gifte sig med nogen fra andre trosretninger eller nogen, som ikke har en tro," siger talsmanden til Daily Telegraph.

Han peger videre på, at monarken ikke kun er regent, men også i England er øverste leder af Church of England og dermed har en religiøs rolle.

"Hvis forbuddet blev fjernet, så ville vi stadig stå med problemet, at det etablerede samfundssystem kræver, at monarken er med i kirkefællesskabet i Church of England som dets øverste leder. Det er ikke noget, som en romersk-katolsk person vil være i stand til med de nuværende regler i den kirke," fortsætter talsmanden med henvisning til, at den katolske kirke ikke i teologisk forstand anerkender andre kirkeretninger.

I samme avis bliver Church of England beskyldt for at blokere for en ændring. Men i en kommentar vurderer en af avisens egne religiøse kommentatorer, at forhindringen nok ligger et andet sted – nemlig Buckingham Palace.

"Dronningen tager det meget seriøst, at hun ved sin kroning aflagde ed på at holde fast i den protestantiske tro. Jeg kunne ikke drømme om at beskylde hende for anti-katolske fordomme, men hendes familie har en lang tradition for skepsis mod Rom," skriver Damian Thompson i en kommentar til debatten om forbuddet mod katolikker i det britiske kongehus.

norum@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​