Klassekampen drejer sig om der kan arbejde.
Vi gamle der har knoglet hele livet, må klare os selv.
At være uden arbejde er stressende og trist.
Men sådan er det, når man kun er en gammel syg pensionist.
Venlig hilsen Jørgen Buttenschøn 75 år og mindes mit lange arbejdsliv med stor glæde.

but skrev:

Det accellererer. Hvis man tager USA som et foregangsland, så steg lønningerne for topledere 12 procent sidste år, mens andre ansatte steg 2% i gennemsnit. Dette er under under inflationen på o. 3 procent.

I det seneste tiår voksede befolkningen med 10 procent, mens antallet af beskæftigede ikke voksede.

I de seneste 100 år er verdens befolkning 4-doblet. Lande er lagt om, så de måske specialiserer sig i en bestemt givtig afgrøde, der kræver færre beskæftigede. Dette øger produktiviteten pr. kvadratmeter, men der er så langt færre til at producere, hvilket giver flere arbejdsløse, og lavere lønninger. Så målt med det ene politikerøje er produktiviteten vokset. Målt med befolkningens øjne er velstanden mindsket.

Revolutioner i Afrika og Mellemøsten hænger nok først og fremmest sammen med en voksende desperation i befolkninger uden mulighed for at overleve. Det er indlysende, at revolutionen i Tunesien, f.eks. startede med en grøntsælger, der fik at vide af politiet, han skulle lukke forretningen, fordi han ikke havde tilladelse. Han brændte så sig selv ihjel, og revolutionen startede.

I Ægypten var det også fattigdom, formodentlig, for der var bestemt ingen politiske budskaber. Det er noget som vesten tildeler, og aktivt gjorde i Libyen, hvor man startede oprøret med infiltration af regeringsmodstandere, som man støttede - for det vigtigste af alt er jo, at vi bevarer et overherredømme over hele kloden. Godt nok ikke et demokratisk formuleret endsige debatteret formål for vestens lande. Men stupid egoisme tages for givet af alle ledere, og synes at nyde størst fremme. Og specielt i en rettighedsstyret samfundsudvikling, tilfalder største belønninger til de privilegerede. Advokater, f.eks. der intet producerer, men håndterer fordeling imellem rettighedshaverne.

Den menige befolkning er effektivt AFSKÅRET fra hele den side af tilværelsen (advokater og økonomiske rettigheder). Så de sakker bagud. Udviklingen bremses, fordi rettigheder forsinker al udvikling og fordyrer den.

Det er interessant, at man kan bilde de fleste mennesker ind, at de er bedre stillede ved at være fattigere, med færre muligheder, formindsket fremtid, og underlagt en overklasses forgodtbefindende. Fordi den IKKE er født sådan - som en adel - virker det på samme måde alligevel. Flertallet får dårligere vilkår, idet deres aktiviteter, hvis de skulle have succes, er underlagt rettighedshaverne og den samarbejdende stat, der blindt formoder velstanden øges automatisk med godkendelse af en eller anden særrettighed som et patent. At det BEVISLIGT ikke er tilfældet rokker ikke ved denne tro. Ikke mindst fordi det også gør magthaverne - politiske ledere og administratorer - bedre stillet i deres omgang med - og beskyttelse af - de økonomisk privilegerede.