Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Direktører forgyldes, og kassedamer viser mådehold til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktører forgyldes, og kassedamer viser mådehold

I morgen er det den 1. maj, og tusindvis af danskere går på gaden for at fejre arbejderbevægelsens internationale kampdag og kræve mere solidaritet i det danske samfund. Men lønmæssigt går udviklingen den modsatte vej. En topdirektør tjener i dag 37 gange mere end en kassedame. --

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

samfundet | samfund | mådehold | ulighed | Røde | vokser | faner | direktører | arbejdere | 1. maj. kampdag
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Mens de røde faner luftes, vokser uligheden i samfundet

Når fagbevægelsen og tusindvis af danskere går på gaden for at fejre 1. maj, sker det på et tidspunkt, hvor afstanden mellem kassedamens og topdirektørens løn bliver større. I denne uge viste beregninger fra Berlingske Nyhedmagasin, at topdirektørernes lønninger er steget 400 procent siden 1994. I samme periode er timelønnen for håndværk og industriarbejde ifølge Dansk Arbejdersgiverforening vokset med 55 procent.

Både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og den borgerlige tænketank Cepos er da også enige om, at uligheden er vokset de seneste 10 år. Og flere økonomer mener, at danskerne kan se frem til et samfund med klækkelige lønforhøjelser til topdirektøren, mens kassedamen, håndværkeren og industriarbejderen har udsigt til løntilbageholdenhed.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde sidste år en undersøgelse, der viste, at de 10 procent rigeste i det danske samfund havde 75.700 kroner mere at slå sig løs for i 2007 end i 2001. Til sammenligning var den disponible indkomst for de 10 procent fattigste i samme periode kun steget med 2100 kroner.

"Uligheden mellem danskerne er vokset de seneste 10 år, og det skyldes først og fremmest, at der er givet markante skattelettelser til den mest velstillede del af befolkningen," siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Annonce
LÆS OGSÅ: "Middelklassens kampdag"

Martin Ågerup, der er direktør for den borgerlige tænketank Cepos, mener, at den voksende ulighed går helt tilbage til 1990'erne:

"Uligheden voksede lige så meget under Nyrup-regeringen som under den borgerlige regering. Når man måler den disponible indkomst og medtager for eksempel aktieudbytte eller værdien af egen bolig, er uligheden vokset, for når det går godt i samfundet, stiger uligheden af sig selv blandt andet på grund af stigende aktiekurser og stigende boligpriser. Men når vi opgør den rene lønindkomst, er uligheden vokset meget lidt."

Han understreger, at Danmark trods en svagt stigende ulighed stadig er et af verdens mest lige samfund. Men han er ikke i tvivl om, at tendensen går mod mere forgyldte direktører.

Forskningschef i Rockwoolfonden Torben Tranæs fremhæver også, at Danmark er et af verdens mest lige samfund, selvom uligheden har været svagt stigende fra halvfemserne til 2009.

"Der har været nogle større fattigdomsproblemer de senere år, fordi de sociale ydelser relativt set er blevet lavere. Men de sociale ydelser er ikke lavere end i andre lande," fortæller Torben Tranæs og fortsætter:

"Integrationen inden for Europa og globaliseringen i det hele taget vil betyde, at der bliver mindre forskel mellem landene, men mere forskel inden for landene. Polen og Danmark vil nærme sig hinanden, men der vil blive mere ulighed i begge lande."

Selvom statistikkerne foreløbig kun afslører en svagt stigende ulighed, betyder direktørers milliongager og gyldne håndtryk, at befolkningen får en opfattelse af et samfund, som bevæger sig hen imod en større forskel mellem rig og fattig.

Det mener Steen Hildebrandt, der er professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet:

"Det kan godt være, at lønforskellene i Danmark statistisk set ikke så store. Men i medierne ser vi historierne om de høje direktørlønninger og fratrædelsesordninger på 30 millioner kroner eller mere . Det giver et billede af en meget stor forskel mellem den almindelige borger, der måske tjener 30.000 kroner om måneden, og direktøren. De høje lønninger blandt topdirektører kan tolkes som, at det nogle steder er en fest, mens andre må udvise mådehold," lyder det fra Steen Hildebrandt.

Han forudser en stille og rolig forøgelse af lønforskellene mellem top og bund i det danske samfund og konstaterer, at fagbevægelsen ikke har en særlig kritisk retorik i den anledning:

"Topdirektørernes lønninger er jo mere en sag, der havner på forsiden af Ekstra Bladet. Men det er ikke noget, fagforeningerne for alvor protesterer imod. Jeg tolker det derhen, at fagbevægelsen mener, at sådan må udviklingen nu engang være," siger Steen Hildebrandt.



soendergaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Klassekamp

but, publiceret d.30/04 18:56 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Direktører forgyldes, og kassedamer viser mådehold
Klassekampen drejer sig om der kan arbejde.
Vi gamle der har knoglet hele livet, må klare os selv.
At være uden arbejde er stressende og trist.
Men sådan er det, når man kun er en gammel syg pensionist.
Venlig hilsen Jørgen Buttenschøn 75 år og mindes mit lange arbejdsliv med stor glæde.
Del Link

Sv. Klassekamp

Jørgen Christensen, publiceret d.01/05 00:19 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Direktører forgyldes, og kassedamer viser mådehold
but skrev:
Klassekampen drejer sig om der kan arbejde.
Vi gamle der har knoglet hele livet, må klare os...


Det accellererer. Hvis man tager USA som et foregangsland, så steg lønningerne for topledere 12 procent sidste år, mens andre ansatte steg 2% i gennemsnit. Dette er under under inflationen på o. 3 procent.

I det seneste tiår voksede befolkningen med 10 procent, mens antallet af beskæftigede ikke voksede.

I de seneste 100 år er verdens befolkning 4-doblet. Lande er lagt om, så de måske specialiserer sig i en bestemt givtig afgrøde, der kræver færre beskæftigede. Dette øger produktiviteten pr. kvadratmeter, men der er så langt færre til at producere, hvilket giver flere arbejdsløse, og lavere lønninger. Så målt med det ene politikerøje er produktiviteten vokset. Målt med befolkningens øjne er velstanden mindsket.

Revolutioner i Afrika og Mellemøsten hænger nok først og fremmest sammen med en voksende desperation i befolkninger uden mulighed for at overleve. Det er indlysende, at revolutionen i Tunesien, f.eks. startede med en grøntsælger, der fik at vide af politiet, han skulle lukke forretningen, fordi han ikke havde tilladelse. Han brændte så sig selv ihjel, og revolutionen startede.

I Ægypten var det også fattigdom, formodentlig, for der var bestemt ingen politiske budskaber. Det er noget som vesten tildeler, og aktivt gjorde i Libyen, hvor man startede oprøret med infiltration af regeringsmodstandere, som man støttede - for det vigtigste af alt er jo, at vi bevarer et overherredømme over hele kloden. Godt nok ikke et demokratisk formuleret endsige debatteret formål for vestens lande. Men stupid egoisme tages for givet af alle ledere, og synes at nyde størst fremme. Og specielt i en rettighedsstyret samfundsudvikling, tilfalder største belønninger til de privilegerede. Advokater, f.eks. der intet producerer, men håndterer fordeling imellem rettighedshaverne.

Den menige befolkning er effektivt AFSKÅRET fra hele den side af tilværelsen (advokater og økonomiske rettigheder). Så de sakker bagud. Udviklingen bremses, fordi rettigheder forsinker al udvikling og fordyrer den.

Det er interessant, at man kan bilde de fleste mennesker ind, at de er bedre stillede ved at være fattigere, med færre muligheder, formindsket fremtid, og underlagt en overklasses forgodtbefindende. Fordi den IKKE er født sådan - som en adel - virker det på samme måde alligevel. Flertallet får dårligere vilkår, idet deres aktiviteter, hvis de skulle have succes, er underlagt rettighedshaverne og den samarbejdende stat, der blindt formoder velstanden øges automatisk med godkendelse af en eller anden særrettighed som et patent. At det BEVISLIGT ikke er tilfældet rokker ikke ved denne tro. Ikke mindst fordi det også gør magthaverne - politiske ledere og administratorer - bedre stillet i deres omgang med - og beskyttelse af - de økonomisk privilegerede.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​