Folket får sin salige pave

I dag saligkåres afdøde pave Johannes Paul II, der i mange katolikkers optik allerede lige efter sin død opnåede en vis helgenstatus. Mens han endnu levede, udviste han ikke alene en viljefast tro, men var også en stor politisk faktor og en usædvanligt synlig, samlende og karismatisk pave, der greb de fleste

Pave Johannes Paul II er kendt for at være nået ud til ungdommen bedre end sine forgængere. Blandt andet tog han initiativ til de store katolske ungdomsfestivaler, Verdensungdoms-dagene. --
Pave Johannes Paul II er kendt for at være nået ud til ungdommen bedre end sine forgængere. Blandt andet tog han initiativ til de store katolske ungdomsfestivaler, Verdensungdoms-dagene. --. Foto: David HancockAFP.

Mindst 300.000 mennesker forventes i dag at samles på og omkring Peterspladsen i Rom. Hengivne menige katolikker, nysgerrige turister, ordensfolk, kirkehistorikere og mange andre vil tage del i det øjeblik, som langt flere mennesker verden over har ønsket, presset på for og set frem til. Mere end seks år har de ventet – en betydelig ventetid, men dog relativ kort i denne sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Paven Johannes Paul II får travlt i himlen

Men efter messen i Peterskirken kan en del af verdens over en milliard katolikker åbent gøre det, som mange allerede har praktiseret: De kan hylde, men ikke tilbede, den afdøde og på det tidspunkt endelig saligkårede pave Johannes Paul II. En pave, der langt mere end sine forgængere betagede, fascinerede, provokerede og samlede mennesker fra flere trosretninger verden over.

Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, er ikke i tvivl. Saligkåringen som en blåstempling af den tidligere paves liv og en dyrkelse af ham vil betyde meget for mange.

"Det vil helt sikkert gøre en forskel, nu hvor man kan gøre det offentligt. Der er masser af mennesker, der lige siden Johannes Paul II's død har betragtet ham som helgen og har bedt til ham, fordi han har rørt dem så dybt i sit virke," siger han og tilføjer, at indtil saligkåringen har bøn om forbøn til Johannes Paul II kun været lovlige i det private, mens man nu med saligkåringen blandt andet kan gøre det som en del af kirkens gudstjenester.

For én ting skal man holde sig for øje, pointerer biskoppen og enhver bare lettere lærd katolik, man møder: Saligkårede og især helgenerne i den katolske kirke har en tydelig og fremtrædende rolle, men man tilbeder dem ikke. I stedet beder man de saligkårede, der er et skridt på vejen til helgenkåringen, og helgenkårede om at bringe bønner videre til Gud.

"Meningen med salig- og helgenkåringer er at fremholde nogle mennesker som gode eksempler på kristne, der hengiver sig og vier deres liv til en kristen livsførelse," siger biskop Czeslaw Kozon.

Alligevel er det ikke sjældent hørt, at forskellen på protestanter og katolikker skulle være, "at katolikkerne tror også på Jomfru Maria og helgenerne", som var der tale om flere guder. Men intet kunne være mere forkert, forklarer biskoppen.

Og de protestantiske kirker er altså også helt med på, at eksempelvis Jomfru Maria var udvalgt, modtog sendebud fra Gud og fødte hans søn på jord. Med andre ord, at hun og andre har en særlig status og forbilledlige liv, forklarer professor i teologi ved Menighedsfakultetet Asger Højlund.

"Vi lutheranere kan også godt tale med om, at nogle mennesker kan skille sig ud ved deres særlige liv. Vi bruger dem også som forbilleder og ærer dem, selvom det ikke er helt så tydeligt sammenlignet med den katolske kirke," siger han.

Tanken om et fællesskab med de afdøde fandt man altså også hos Luther selv, et fællesskab, der også i de protestantiske kirker kan give sig til udtryk ved at man beder afdøde om støtte i sit liv. Der kan altså skabes en kontakt, forklarer Asger Højlund.

"Kæden hopper dog af der, hvor nogle mennesker betragtes som helligere end andre, står nærmere Gud og bliver et mellemled mellem os og Ham. Dermed ikke sagt, at vi alle er grå i luthersk optik, men det at betragte nogen som hellige i en radikal forstand, at man slår fast, at de undgår skærsilden og helt sikkert er optagede i himlen, det kan vi ikke være med til," siger han og refererer til Luther selv, der har sagt at denne opfattelse tilintetgør den fulde erkendelse af Jesus, fordi helgener og saligkårede ifølge Luther så at sige kan skubbe Jesus i baggrunden og blive en distraktion, der slører billedet.

Katolikkerne derimod mener at kunne udråbe mennesker til umiddelbart at have levet så fromme liv, at de er nået til himmels. Dog er det Gud, der dømmer. Og salig- og helgenkåringer er ikke hædersbeviser, der slynges ud til hver og hver anden.

Samtidig skal det dog nævnes, at pave Johannes Paul II i sin tid som pave slog alle rekorder for antallet af salig- og helgenkåringer inden for en siddende paves tid.

"En af de ting, der har karakteriseret hans tid som pave, har været de rigtig mange salig- og helgenkåringer, han har foretaget. Han har slået alle sine forgængeres rekorder, hvilket skyldes, at han netop har villet give mange mennesker nogle, de kunne se op til.

Samtidig bredte han også viften af de mennesker, der blev salig- og helgenkåret, ud, så det ikke kun var præster og søstre, men alle mulige andre, der eksempelvis led for deres tro under Anden Verdenskrig og Den Spanske Borgerkrig samt mange i gåseøjne almindelige mennesker. Lægfolk som familiefædre- og mødre, der blot i hverdagen og uden en særlig status i kirken har levet deres kristne liv på en heroisk og forbilledlig måde," siger biskop Czeslaw Kozon.

Men når en person skal saligkåres, hvilket blot er en indskrænket udgave af en helgenkåring, i forhold til hvor og af hvor mange personen må dyrkes, bliver en lang undersøgelsesproces sat i gang. Ofte begynder det med en anmodning fra et mindre samfund eller en nonne- eller munkeorden, der gerne vil have en afdøds liv gennemgået. Men i pave Johannes Paul II's tilfælde har der nærmere været tale om et verdensomspændende umiddelbart ønske og krav. Dernæst nedsættes så at sige en arbejdsgruppe til undersøgelsen, der er en minutiøs gennemgang af vedkommendes liv ud fra skrifter fra egen og andres hænder, dokumenterede bedrifter og interview med mennesker, der har kendt vedkommende. Man starter i det bispedømme, personen tilhørte, i dette tilfælde Rom, og kan siden brede undersøgelsen ud. Derfor har en delegation også været omkring pave Johannes Pauls tidligere bispedømme, Krakow i Polen, hvor han før sin udnævnelse var biskop.

I pave Johannes Paul II's tilfælde beskrives han af flere, både katolikker og ikke-katolikker, som et menneske, der var usædvanligt karismatisk sammenlignet med sine forgængere. Han synliggjorde i højere grad pavedømmet, blandt andet gjorde han det til en dyd at rejse ud til folk og havde en ambition om at nå at besøge alle lande – han var også i Danmark i 1989. Hans udadvendte facon tiltrak langt flere unge katolikker end tidligere, det blev næsten hipt at være aktivt troende, og han samlede dem med Verdensungdomsdagene, der siden 1986 hvert andet eller tredje år samler omkring en million unge katolikker til en kæmpemæssig katolsk festival et sted i verden.

Samtidig var han en pave, der i høj grad engagerede, nogle vil måske sige blandede, sig i internationale samfundsspørgsmål som AIDS-problematikken, internettets betydning og blandt andet Irak-krigen. Pavedømmet har historisk set blandet sig langt mere i verdens politik, men pave Johannes Paul II ramte en tid, hvor religionerne ikke fyldte så meget – og derfor blev hans udtalelser og øgede engagement lagt mærke til, mener biskop Czeslaw Kozon.

"Lige så begejstrede mange har været for ham, når han talte for fred, menneskerettigheder og social retfærdighed, lige så kritiske har de været, når han forsvarede katolske værdier, den katolske seksualmoral og kirkens status i verden. Men begge emnekredse hører sammen," siger han.

Flere har også med tanke på den katolske krise med overgreb mod børn, der begyndte at rulle under pave Johannes Paul II's tid, kritiseret den relativt hurtige undersøgelsesproces, der har været, og den følgende saligkåring. Men for andre bedrifter som hans store økumeniske, tværkirkelig arbejde og på mere politiske områder fortjener han stor ære. Det mener i hvert fald George Weigel, amerikansk forfatter til flere roste biografier om pave Johannes Paul II og tilknyttet de katolske studier ved Ethics and Public Policy Center i Washington D.C.

"Han var den afgørende figur i den europæiske kommunismes kollaps, uden ham havde '1989' ikke fundet sted på det tidspunkt og den måde. I den kolde krigs eftertid kunne han tilbyde en dybdegående vision om det frie og dydige samfund, der sammen med islamisk jihad og forbrugersamfundet blev en af tre store tanker om menneskets fremtid på grænsen til og i starten af det 21. århundrede," skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad og henviser også til pavens taler om og forsvar for menneskerettighederne i FN i 1979 og 1995, der gjorde stort indtryk verden over.

Pave Johannes Paul II's meritter er med andre ord mange og nok til, at han blev fundet god nok til en saligkåring.

Men når alt er gennemgået til punkt og prikke og peger mod et misundelsesværdigt fromt liv, mangler kun prikken over i'et: et mirakel. I dette tilfælde er helbredelsen af en fransk nonne for Parkinsons syge blevet godkendt som et sådan, og derfor samles de mange tusinder af mennesker i disse dage i Rom. I aften vil der i Peterskirken være en højtidelighed med rosenkrans-bøn som forberedelse til selve saligkåringen i morgen. Helt konkret er der dog ikke meget hokuspokus ved den del, der som et led i en længere, almindelig messe blot består af en højtlæsning af en biografi over den tidligere pave, en anmodning fra Roms kardinalvikar til den siddende pave, Benedikt XVI, om saligkåringen og en mundtlig godkendelse heraf.

At en jubel i samme øjeblik vil brede sig ikke alene på Peterspladsen, men også verden over, kan man dog dårligt tvivle på. Folket vil få den saligkårede, som mange helt usædvanligt har været forundt at kende i levende live – og som nok vil gå hele vejen og efter hensigten blive helgen inden for relativt kort tid.

"Folket ønsker det – og den folkelige andagt har været et vigtigt element til at bære de salig- og helgenkårede frem," siger biskop Czeslaw Kozon.

dalsgaard@k.dk

For mange mennesker verden over var pave Johannes Paul II et ikon og en usædvanligt samlende figur for den katolske kirke. I morgen saligkåres han ved en messe i Rom. – Damir Sagolj/Reuters/Scanpix.
For mange mennesker verden over var pave Johannes Paul II et ikon og en usædvanligt samlende figur for den katolske kirke. I morgen saligkåres han ved en messe i Rom. – Damir Sagolj/Reuters/Scanpix. Foto: David HancockAFP.