Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den poetiske troubadour til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den poetiske troubadour

Kommenter Hold mig opdateret

Stanley Samuelsen komponerer musik til ældre og nyere færøske digte. I dag fylder han 60 år

Stanley, som han ofte kaldes, er født på Færøerne, men har boet i Danmark siden 1970 – og siden 1986 i Birkerød.

Foruden at være kendt som en guitarist i særklasse er han kendt for sine milde og melodiøse fortolkninger af især ældre folkekære færøske digtere.

Hans melodi til det stærke kærlighedsdigt "Hvis jeg kunne synge" af en af Færøernes mest anerkendte digtere, J.H.O. Djurhuus, er blevet en klassiker, og det er ikke usædvanligt, at det bliver sunget af de omkring 10.000 mennesker, der samles hvert år til Olaj-festen i Tórshavn, når midnatssangen bliver indledt foran parlamnetsbygningen, Lagtinget.

Stanley Samuelsens bedstefar var Færøernes første lagmand i nyere tid, Andreas Samuelsen. Familien Samuelsen har dog også opfostret flere korsangere og folk med digterisk talent, og det er på denne livets vej, at Stanley Samuelsen har brugt sine talrige talenter.

Annonce
Han fik sin første guitar som 12-årig og havde allerede sit første livejob i 1964 med pigtrådsorkestret Silly Boys, som med sine coverversioner af Elvis, Beatles med flere blev kåret som Færøernes bedste pigtrådsorkester i 1970.

I Danmark har Stanley spillet i forskellige bands og som studiemusiker og for den danske fagbevægelse fra tiden med Anker Jørgensen til Poul Nyrup Rasmussen.

Siden 1986 har han komponeret musik til ældre og nyere færøske digte, og i 2008, på selve Olajdagen, blev han hædret med Listavirðisløn Miðlahúsins, som frit oversat betyder Mediehusets Kunstpris.

I denne måned udgiver han en ny cd, hvis titel er "Alle hjertets sange". Musikken har Stanley selv komponeret, og det er igen de gode, folkekære færøske digtere, som er oversat til dansk.

Stanley Samuelsen har ønsket at tilbringe fødselsdagen med sine allernærmeste i et lille primitivt hus nær skov og strand i Nordsjælland, hvor han skal bo i tre uger og lave nye færøske sange.

kronholm@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​