Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp

Helle Thorning-Schmidt vil oprette 25.000 kontanthjælpsjob og tvinge ledige til at arbejde for deres ydelse. Foto: Colourbox.

- ThinkFoto.dk

11 debatindlæg Hold mig opdateret

Helle Thorning-Schmidt vil oprette 25.000 kontanthjælpsjob og tvinge ledige til at arbejde for deres ydelse

Hvis Socialdemokraterne kommer til magten efter næste valg, er det slut med, at ledige passivt kan modtage kontanthjælp i månedsvis. Det skriver Berlingske.

I stedet skal de ledige rydde op på strandene og i skovene og hjælpe til i de kommunale køkkener allerede efter en måneds ledighed.

LÆS OGSÅ: Vi er født til at tage ansvar

Det er budskabet fra S-formand Helle Thorning-Schmidt, som bruger 1. maj til at lancere et opsigtvækkende udspil om at oprette ca. 25.000 såkaldte kontanthjælpsjob i den offentlige sektor.

Annonce
- Alle kontanthjælpsmodtagere, som er i stand til at arbejde, skal forpligtes på at tage et job. Hvis der ikke er ordinært arbejde til dem, så skal der oprettes et særligt kontanthjælpsjob, siger Helle Thorning-Schmidt til Berlingske.

Hun er utilfreds med, at kontanthjælpsmodtagere over 30 år først har ret og pligt til aktivering efter ni måneders ledighed i dag.

- Jeg synes, det er helt naturligt, at ledige skal arbejde for deres kontanthjælp og være til nytte for samfundet, siger Thorning-Schmidt og understreger, at kontanthjælpsjobbene ikke må fortrænge almindelige job i den offentlige sektor.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) beskylder rød blok for at ville udvide den offentlige sektor med en masse pseudojob.

- De ledige kommer altså ikke tættere på et rigtigt arbejde, fordi Socialdemokraterne opretter tusindvis af pseudojob.

- Det minder mest af alt om formålsløs masseaktivering, som i mange tilfælde risikerer at fortrænge lønmodtagere, der er ansat på helt almindelige vilkår, siger ministeren.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Vi skal ikke have slaveri!

Ina Rex, publiceret d.01/05 09:13 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
Hvor det det typisk for Socialdemokraterne, man nu ønsker at udnytte arbejdssøgende mennesker til at rydde op efter de svinske mennesker, der tilsyneladende ikke har forstand nok til at rydde op efter sig selv!

Giv dog de svin, der smider/efterlader det ene eller det andet, nogle bøder, de kan mærke - det ville der være noget retfærdighed i!

HVIS Socialdemokraterne ikke er ude på at udnytte mennesker i en vanskelig situation, så burde de oprette ganske almindelige job til en ganske almindelig løn.

Vi skal ikke have en "underklasse", der iført en eller anden form for uniform med påskriften "Jeg er glad for at rydde op efter dig", skal ydmyges og grines ad, for det er helt sikkert det, der vil ske!

Jeg kan næsten se for mig, hvordan de "rigtige" mennesker vil smide mere og mere af deres affald rundt omkring, så de på den måde kan "hjælpe" de "stakler", der jo ikke har andet at leve af!!

Det er slaveri - det er udstilling af mennesker i nød - det er respektløst ud over alle grænser, og det kan Danmark på ingen måde være bekendt!

Når det er sagt, så mener jeg bestemt ikke, der ikke skal arbejdes for de penge, der modtages - det skal blot være på værdig vis - det burde alle have det bedst med!
Del Link

Et meningsfuldt job ?

Nils Finn, publiceret d.01/05 12:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
Jeg kommer til at taenke paa Troels Trier: 'Jeg har endelig faaet mig et meningsfuldt job, jeg gaar i parken og samler hundelorte op..". Trist at de vellonnede socialdemokratiske pampere er naaet saa langt ud i tvangstiltag..

Undskyld mine ae-r, oe-r og aa-r, jeg skriver fra en internet cafe i Musoma i Tanzania.
Del Link

S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp

Nederby Jessen, publiceret d.01/05 15:43 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
De ledige har brug for et rigtigt arbejde, som de kan tjene deres penge ved - ikke et pseudo-job, hvor de skal rydde op efter andre.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp

Keld Hansen, publiceret d.01/05 15:54 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
Fore en gangs skyld en ordentlig idé fra Rød stue:-)
Del Link

Sv. S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp

Ina Rex, publiceret d.01/05 16:45 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
Keld skrev:
Fore en gangs skyld en ordentlig idé fra Rød stue:-)


Keld, er du venlig at fortælle mig, om du selv - hvis du nu skulle være så uheldig at stå i samme situation som en kontanthjælpsmodtager - har lyst til at arbejde uden at få en almindelig løn for dette arbejde?

Det tvivler jeg på, du har, og hvis du ikke selv har lyst til det, hvorfor priser du så "Rød Stue" for deres idè?

Med venlig hilsen
INA
Del Link

Sv. S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp

Ina Rex, publiceret d.01/05 16:46 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
Nederby Jessen skrev:
De ledige har brug for et rigtigt arbejde, som de kan tjene deres penge ved - ikke et pseudo-job,...


Tak skal du have, Bjarne - den indstilling kan jeg lide!

De bedste hilsener
INA
Del Link

Sv. S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp

erik, publiceret d.01/05 18:28 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
Nederby Jessen skrev:
De ledige har brug for et rigtigt arbejde, som de kan tjene deres penge ved - ikke et pseudo-job,.. hvor de skal rydde op efter andre..


Selvfølgelig skal det være et rigtigt job (= til overenskomstmæssig løn).
Og alene her i København er der jo rigeligt med affald, der skal fjernes fra gader og stræder
- samt ikke mindst graffiti fra bygninger og mure.

Iflg. det jeg hørte til morgen i Radioavisen,
så skulle man kun arbejde de timer, der skulle til,
for at kontanthjælpen var overenskomstmæssigt dækket ind.
Og hvis dette er tilfældet, så synes jeg da, at der for een gangs skyld er kommet et fornuftigt forslag fra S.
(Der er ellers blevet langt mellem dem!!)

Jeg er i øvrigt selv arbejdsløs og vil mene,
at der er mere reson i at arbejde med at fjerne pizzabakker og glasskår
samt hjernedøde idioters tags og klatmaleri fra det der engang var en flot by

i stedet for at finde sin indre fugl,

skrive overflødige ansøgninger - smertegrænsen for ansættelse skulle p.t. være ca. 45 år - der er ca. 300 - 1170 ansøgninger pr. job,

læse hjemmesider og aviser,

skrive e-mails til familie, venner og bekendte

debattere - på fx Kristeligt Dagblad (!),

holde gang i Gul og Gratis / Den Blå Avis

tælle dage, uger, måneder til efterlønnen,

lære div. mere eller mindre nytteløse psykologiske fiduser omkring at søge job - overflødigt idet 8 ud af 10 jobs i dag bliver besat via netværk!

- og hvad vi arbejdsløse fra "det grå guld" ellers sidder og brænder 5 timer af med mandag-fredag i "Jobklubben".


- Den slags chikane bytter jeg særdeles gerne ud med et job - kontorjob eller gadefejning er ligegyldigt - blot det er til overenskomstmæssig timeløn og optjening af enciennitet til a-kasse.
Del Link

YDMYGELSE

snedsted, publiceret d.02/05 09:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
Det eneste, der mangler for at gøre ydmygelsen komplet er, at kontanthjælpen udbetales i dagsportioner, som udleveres i en papirspose ved arbejdstids ophør.

Mogens Glistrup kunne ikke have gjort det meget værre.

Det er dog utroligt, at et forslag som dette bliver fremsat af socialdemokraterne og SF. Der er reel fare for, at denne ydmygende holdning til kontanthjælpsmodtagere i løbet af få måneder kan blive regeringspolitik, når S + SF får magt som de har agt.
Del Link

Sv. YDMYGELSE

søren jessen, publiceret d.02/05 10:26 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
Tuil Snedsted:
Ligesom Bjarne Nederby har jeg også forstået det sådan, at antallet af erbejdstimer skulle være sådan, at de pågældende fik en rimelig timeløn.
Hvis de for eksempel får hvad der svarer til mindstelønnen, kan jeg ikke se noget galt i det.
Men ellers: Fy for ( et ord man ikke kan skrive på en kristen hjemmeside).
Mvh
Søren jessen
Del Link

Sv. YDMYGELSE

erik, publiceret d.02/05 10:43 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: S: Ledige skal arbejde for kontanthjælp
søren jessen skrev:
Tuil Snedsted:
Ligesom Bjarne Nederby har jeg også forstået det sådan, at antallet af...Hvis de for eksempel får hvad der svarer til mindstelønnen, kan jeg ikke se noget galt i det.
Men ellers: Fy for ( et ord man ikke kan skrive på en kristen hjemmeside).


Det skal være overenskomstmæssig løn og optjening af enciennitet til a-kasse - hverken mindsteløn eller dagpengebeløb - for at jeg accepterer det,
ellers er det jo blot som den nuværende aktivering, hvor primært kommunerne (uanset politisk farve!)
har superbillig arbejdskraft.

Men er det blot det, bytter jeg hellere end gerne det totalt overflødige narreværk,
jeg som tidligere beskrevet brænder 25 timer ugentlig af på
med et nyttigt arbejde som fx et job som indsamler af pizzabakker, bortfejning af glasskår, fjernelse af graffiti o.s.v.
- Der ER virkelig behov for det her på Nørrebro/Nordvest!!
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​