DET ER I Grundlovens paragraf 4 bestemt, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Folkekirken hviler på de i Danske Lov 2-1 nævnte bekendelsesskrifter, som er Bibelen, den apostolske trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse og den athanasianske trosbekendelse, Den Augsburgske Bekendelse og Luthers lille Katekismus.
Sammenhængen mellem Grundloven og bekendelsesskrifterne har den konsekvens, at Folketinget ikke kan lovgive om folkekirkens forhold på en måde, der er i strid med den grundlæggende evangelisk-lutherske bekendelse.
LÆS OGSÅ:Magt og kærlighed i Bibelens to skabelsesberetninger
Bibelen betegner homoseksualitet som synd. Derfor vil det være i strid med Grundloven, hvis Folketinget vedtager en lov, der godkender et ritual for vielse af homoseksuelle i folkekirken og påtvinger folkekirken et sådant ritual.
Anbefalingerne fra et flertal af det af Kirkeministeriet udpegede og nedsatte udvalg og den af biskopperne vejledende ordning fra 2005 om gudstjenestelig velsignelse af registreret partnerskab modsiges meget klart af, at alle de nuværende ritualer i folkekirken uden undtagelse bygger på Jesu befaling, Guds skaberorden eller Skriftens vidnesbyrds direkte og entydige bekræftelse.
INGEN AF DE RITUALER, udvalgsflertallet anbefaler, bygger på fortolkninger af Bibelen. Intet sted i Skriften, hverken Det Gamle Testamente eller Det Nye Testamente, findes nogen bekræftelse af homoseksuelt samliv – tværtimod. Det klare og entydige grundlag for alle de nuværende ritualer står i skærende modsætning til den utydelige og "tågede" begrundelse for udvalgsflertallets indstilling om et autoriseret ritual til velsignelse af homoseksuelt samliv.
I Den Augsburgske Bekendelse og i Reformationen i øvrigt træder det tydeligt frem, at man her netop gjorde op med alt det, der ikke hentede sin legitimitet i Skriften. Således afskaffede Reformationen afladshandelen, og man gjorde op med cølibatet, da det var i strid med Skriftens ord.
Flere steder i Den Augsburgske Bekendelse ophævedes hidtidige gældende ordninger, fordi de var i strid med enkelte konkrete bibelord, og det fastslås, at ny skik, der søges indført, og som er imod Guds befaling, ikke godkendes.
Derfor kræver bekendelsesgrundlaget, at ethvert nyt ritual, der indføres i folkekirken, ikke blot skal være i overensstemmelse med "summen af evangelierne" eller "evangeliets helhedssyn", men tillige, at et sådant ritual heller ikke må være i strid med konkrete bibelord eller skriftsteder.
ALLE STEDER, hvor Bibelen omtaler homoseksualitet, betegnes den som synd. Dette gælder både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.
Er homoseksualitet i dag anderledes end dengang? Bibelen gør ingen undtagelse for homoseksuelle, der ønsker at leve sammen i et livslangt parforhold.
Danmarks Riges Grundlov siger ikke noget om bekendelsesskrifternes udlægning – naturligvis. Men selvom man gør plads for en rummelig, nutidig tolkning af Bibelen, vil enhver tolkning, der hævder, at sådanne livslange homoseksuelle parforhold ikke er omfattet af den homoseksualitet, Bibelen taler om, og derfor ikke er synd, være en tolkning, som hverken Bibelen eller bekendelsesskrifterne giver belæg for.
Derfor er flertallet i det af kirkeministeren nedsatte udvalg og flertallet af landets biskopper i dette spørgsmål helt ude af trit med den kristne tro. Det er meget beskæmmende og ulykkeligt for vores folkekirke, at de, der således er sat til at stå vagt om Bibelens ord, hellere indtager en mere populær holdning, der ikke vækker politisk anstød.
Poul Damgard,
forstkandidat,
Dalkær 10,
Langeskov