Et halvt års fængsel og fire måneders fængsel.
Sådan lød dommen sidste onsdag fra retten i Esbjerg over en 41-årig congolesisk mand og en 30-årig congolesisk kvinde bosat i Varde. Retten fandt dem begge skyldige i børnemishandling af kvindens to børn, der nu er henholdsvis 6 og 12 år.
LÆS OGSÅ:Synet på dæmoner i verden religioner
Sammen havde manden og kvinden bundet børnene og smurt chili i øjnene på dem for efter eget udsagn at uddrive de dæmoner, der havde besat børnene. Derudover er manden dømt for vold og trusler, hvilket fik anklageren i sagen til at plædere for en udvisning af landet. Det fandt retten ikke belæg for.
Eksemplet fra Varde er ikke enkeltstående, fortæller Hans Henrik Lund, leder af Kirkernes Integrations Tjeneste.
Han har kendskab til flere afrikanske menigheder her i landet, som praktiserer dæmonuddrivelser. Men, slår han fast, de tilfælde, han refererer til, indeholder på ingen måde mishandling og samme grovhed som chili-episoden fra Varde.
"Det sker også andre steder, men bestemt ikke på ugentlig basis og slet ikke med den form for grovhed. Det forekommer i migrantmenigheder, hvor man opfatter nogen som værende besatte af dæmoner, men det er slet ikke alle afrikanere, der bringer det med sig hertil," siger Hans Henrik Lund.
I sagen fra Varde har kommunen tidligere i forløbet rådført sig med Hans Henrik Lund i kraft af hans kendskab til de migrantmenigheder, hvor uddrivelserne foregår. Han pointerer, at den dømte mand hverken er autoriseret præst eller prædikant, men at han i stil med andre tvivlsomme personer har udgivet sig for at være det.
"Det har intet med kristendommen at gøre at smøre chili i øjnene på sine børn for at uddrive dæmoner. Generelt er congolesere meget troende – på godt og ondt. Derfor bringer de både tro og overtro med sig hertil, og Danmark har modtaget fattige congolesiske kvoteflygtninge, som har siddet i lejre i flere år efter krig og voldtægt. De kan være uoplyste, og når noget gør ondt, søger de forklaringer, hvor svaret kan havne på dæmonbesættelse."
Den danske befolkning fik for alvor øjnene op for afrikanske dæmonuddrivelser med den barske DR-dokumentar "Afrikas børnehekse" fra sommeren 2009. I al sin grusomme enkelhed viste den, hvordan heksedoktorer og prædikanter i Nigeria udråbte sagesløse børn til hekse med dertilhørende fysisk og psykisk vold og udstødelse fra familien.
Den humanitære børneorganisation Unicef var og er til stede i Nigeria og udgav for et år siden en omfattende rapport om hekseforfølgelse af børn i Vest- og Centralafrika, fortæller kommunikationsmedarbejder Ditte Hartvig fra Unicef Danmark.
"Man skal passe meget på med at kalde børnehekseriet for afrikansk kultur, for det er det ikke. Det foregår i geografiske lommer og er et fænomen, der er blomstret op med base i gammel heksetro og har fået styrke fra nykristne vækkelsesbevægelser og heksedoktorer, som har set en mulighed for en lukrativ forretning. Det foregår blandt ekstremt fattige og uoplyste mennesker."
Ifølge Ditte Hartvig er Varde-eksemplet enkeltstående, og Unicef kender ikke til andre episoder fra Danmark. Inden for folkekirken og den danske katolske kirke forekommer dæmonuddrivelser også, og Kristeligt Dagblad kunne i februar fortælle, at flere præster får stadig flere henvendelser fra folk, som ønsker at få hjælp til at uddrive en dæmon.
Uden for Danmarks grænser har det øvrige Europa kendt til problemet med afrikanske dæmonuddrivelser og heksejagt i en efterhånden rum tid.
I Storbritannien har velgørende organisationer brugt millionbeløb på at komme fænomenet til livs, efter at en rapport i 2006 dokumenterede 38 britiske tilfælde af heksebeskyldninger mod børn. For at undgå en lignende udvikling i Danmark efterlyser Hans Henrik Lund opmærksomhed:
"Det her er et ekstremt følsomt emne, hvor de afrikanske flygtninge naturligvis skal have lov at udleve deres spiritualitet. Men alt, hvad der ligner overgreb, skal der tages klar afstand fra, og en måde at komme det til livs på er grundig integration – både samfundsmæssigt og religiøst."