Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Da kongens bibel så dagens lys til din ven.
Da kongens bibel så dagens lys
Da Barack Obama blev indsat som præsident den 20. januar 2009, var fokus på, at det var samme bibel, som præsident Abraham Lincoln aflagde sin præsidented på i 1861. Det var også en udgave af den engelske King James Bible udgivet af Oxford University Press i 1853. Andre amerikanske præsidenter valgte en tilsvarende engelsk udgave fra 1767. Den blev først brugt af George Washington i 1789, men blev i sidste århundrede også valgt af Warren Harding (1921), Dwight D. Eisenhower (1953), Jimmy Carter (1977) og George Bush senior (1989).
- JIM YOUNG/Scanpix Denmark
Læs også
Fakta
Bibelen på engelsk
I år er det 400 år siden, at King James-bibelen første gang blev udgivet. Det er langtfra den...Læs mere
Emneord for denne artikel
For 400 år siden kom King James-bibelen på gaden. Denne royale og autoriserede udgave af Bibelen er fortsat en af de vigtigste udgaver på engelsk. Men det var lidt af en tilfældighed, at arbejdet med en ny oversættelse overhovedet gik i gang
Undersåtter kan ikke sætte sig op mod en konge. Derfor kan en bibel heller ikke have passager, hvor befolkningen åbenlyst trodser en kongelig befaling.
Majestætens ubestridte autoritet var således en af bevæggrundene, da kong James – eller Jakob Stuart I, som han hedder på dansk – tilbage i 1604 beordrede en ny autoriseret udgave af Bibelen på engelsk.
Tilløbet var lidt tilfældigt. Kong James havde indkaldt til en konference med præster, biskopper og andre lærde på Hampton Court et stykke uden for London. Her havde kongen og hoffet søgt tilflugt fra pesten, som hærgede London.
Bibelen som sådan var ikke på dagsordenen, men blev en del af diskussionen på andendagen. Her var det lederen af den puritanske fløj, John Rainolds fra Corpus Christi i Oxford, som foreslog en ny oversættelse. Og kong James greb chancen.
Annonce
LÆS OGSÅ: King James Version - en bibelklassiker på 400 år
Kong James var en konge, der troede fuldt og fast på sin gudgivne ret til være konge. Men han var også konge i den turbulente periode efter Reformationen så vel i England som Skotland. Han blev James I af England i 1603, efter at dronning Elizabeth I døde. På det tidspunkt havde han allerede været konge af Skotland i 33 år – han fik nemlig titlen James VI af Skotland i en alder af blot ét år.
En af de markante forskelle mellem de to lande var, at den engelske reformation var drevet af kongehuset, mens det i Skotland var folket mod såvel kongehuset som den katolske kirke.
Majestætens ubestridte autoritet var således en af bevæggrundene, da kong James – eller Jakob Stuart I, som han hedder på dansk – tilbage i 1604 beordrede en ny autoriseret udgave af Bibelen på engelsk.
Tilløbet var lidt tilfældigt. Kong James havde indkaldt til en konference med præster, biskopper og andre lærde på Hampton Court et stykke uden for London. Her havde kongen og hoffet søgt tilflugt fra pesten, som hærgede London.
Bibelen som sådan var ikke på dagsordenen, men blev en del af diskussionen på andendagen. Her var det lederen af den puritanske fløj, John Rainolds fra Corpus Christi i Oxford, som foreslog en ny oversættelse. Og kong James greb chancen.
Kong James var en konge, der troede fuldt og fast på sin gudgivne ret til være konge. Men han var også konge i den turbulente periode efter Reformationen så vel i England som Skotland. Han blev James I af England i 1603, efter at dronning Elizabeth I døde. På det tidspunkt havde han allerede været konge af Skotland i 33 år – han fik nemlig titlen James VI af Skotland i en alder af blot ét år.
En af de markante forskelle mellem de to lande var, at den engelske reformation var drevet af kongehuset, mens det i Skotland var folket mod såvel kongehuset som den katolske kirke.
I Skotland var den såkaldte Genève-udgave af Bibelen den autoriserede udgave. Heri var ingen billeder af konger, dronninger eller biskopper. Der var kun Gud og Guds ord. I Skotland havde kongen ingen formel rolle i kirken, mens regenten i England havde og stadig har den grandiose titel "supreme governor", hvilket er øverste leder af kirken og i princippet over ærkebiskoppen af Canterbury.
For kong James var Genève-udgaven uacceptabel, fordi den indeholdt en formulering, hvor en kongelig ordre om at dræbe den førstefødte ikke blev adlydt.
Men politisk set handlede det også om at give indrømmelser til den mere puritanske fløj af kirken, som udgjorde en voksende udfordring for kongen.
Blandt deltagerne i mødet var den daværende biskop Richard Bancroft af London – og snart ærkebiskop af Canterbury. Han var fra starten imod tanken om en ny udgave. Men så snart han følte stemningen gå sig imod, skiftede han side for trods alt at have størst mulig indflydelse på resultatet.
Fra starten var puritanerne glade, og det var først alt for sent i processen, at det gik op for dem, at den nye oversættelse ikke gik i retning af deres ønsker.
Konklusionen på mødet på Hampton Court var at iværksætte en ny kongelig autoriseret oversættelse af Bibelen. Seks redaktionsudvalg blev nedsat. To ved universitetet i Cambridge, to i Oxford og to i Westminster i London.
I de følgende seks år skabte de, hvad der nu går for at være den mest indflydelsesrige engelsksprogede udgave af Bibelen i verden.
"Kong James-udgaven af Bibelen er berømmet for, at den kan læses, som om den kun har én stemme. Der er en bemærkelsesværdig enhed i såvel tonen som sproget, der giver den fylde og autoritet. Men faktum er, at det er et værk sammensat af de op til 50 oversættere, som var engageret i arbejdet gennem seks år," forklarer Helen Moore, der er kurator bag en udstilling om King James-bibelen på universitetsbiblioteket Bodleian i Oxford.
Oversætterne støttede sig primært til William Tyndale-udgaven af Bibelen på engelsk, men også andre engelske oversættelser samt protestantiske udgaver på fransk (Olivétan), italiensk (Diodati) og spansk (Reina-Valera). Den lutherske udgave af Bibelen på tysk blev der blot henvist til under tilføjelsen "og så videre".
Men de sprogkyndige oversættere gik naturligvis også tilbage til de aramæiske, hebræiske, syriske, græske og latinske tekster.
Udgaven fra 1611 går stadig for at være den autoriserede udgave af Bibelen på engelsk. Men teksten har langtfra været statisk, omend det gammeldags sprog stadig hænger ved. I det 19. århundrede alene blev der indføjet 16.000 rettelser, som rettede op på stavefejl og forældet grammatik.
Den dag i dag sender Oxford Press en kvart million nye eksemplarer af King James-bibelen på markedet om året.
Jubilæet bliver markeret gennem hele 2011. Men den præcise dato for fødselsdagen kendes ikke. De gamle arkiver er gået tabt, så man ved kun, at King James-udgaven af Bibelen første gang blev trykt i 1611. En populær myte er, at bogen udkom den 2. maj, men historikeren Gordon Campbell understreger, at det er en myte, som det ikke er muligt at finde belæg for.
Sproget i King James-udgaven er nok berømmet for sin poesi og kvalitet som litteratur. Men også for at være gammeldags, hvilket Gordon Campbell blandt andet forklarer med sammensætningen af oversættere.
"Sproget reflekterer deres konservatisme, og at deres sprog ikke havde forbindelse til dagligdagen."
Men sproget har også den kvalitet, at det er skrevet med oplæsning for øje, hvorfor tegnsætningen er mere retorisk end grammatisk.
"Det klareste bevis på, at teksten er skrevet til at blive læst højt, er rytmen i King James-versionen. Teksten er nok prosa, men den har en poetisk puls," understreger Gordon Campbell.
Sproget i King James-bibelen sammenlignes hyppigt med den samtidige Shakespeare, som i 1611 udsendte skuespillet "Stormen". Et andet kulturelt højdepunkt, der tager udgangspunkt i denne bibel, er teksten til Händels "Messias", der stort set ordret er hentet fra King James-udgaven. Den tyskfødte komponist skrev som bekendt værket på engelsk.
King James-udgaven er den mest udbredte udgave af Bibelen på engelsk, og den bliver fortsat hyppigt optrykt i USA. Men det er også den udgave af Bibelen, som man har støttet sig til i mange oversættelser til de lokale sprog i kolonilandene i det verdensomspændende britiske imperium.
Ironisk nok var det melodien i sproget, som gjorde det let for slaver at lære bibelpassager udenad. Og de fandt håb, fordi de sammenlignede sig med Israels børn.
Generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard fra Bibelselskabet bekræfter, at King James-udgaven har en særlig position.
"King James-bibelen, som er verdenshistoriens formentlig mest udbredte bibel-oversættelse, er et retorisk mesterværk, en kulturel og sproglig kraftpræstation på linje med Shakespeare," fastslår Morten Thomsen Højsgaard.
Han fremhæver videre, at King James-udgaven af Bibelen formåede at forene en række religiøse fløje i det britiske samfund på grund af en passende blanding af konservatisme og vilje til at søge kompromiser hos bagmændene. Men det er dens fortsatte aktualitet, der tæller mest.
"Mange engelsktalende betegner den dag i dag King James-bibelen som deres autoriserede version af Bibelen. Så den 400 år gamle King James-bibel har karakter af referenceværk. Skal man bede fadervor blandt folk, der taler engelsk, så er det ordene fra King James-bibelen, der gælder. "Our Father which art in heaven. Hallowed be thy name". Den slags formuleringer er endnu sværere at ændre på end vores "thi" og "vorde", som mange nok vil huske, at der har været en del debat om."
Men indflydelsen rækker først og fremmest til den engelsksprogede verden, hvorimod den udgave af Bibelen kun har haft begrænset indflydelse i Danmark.
"Danmark har som et luthersk land først og fremmest hentet inspirationen fra Tyskland. Luthers berømte bibeloversættelse fra 1500-tallet samlede og ensrettede det tyske sprog på omtrent samme måde, som King James-bibelen fra 1600-tallet satte historiske standarder for eftertidens korrekte engelsk. Først i det 20. århundrede begyndte danske teologer og bibeloversættere for alvor at orientere sig mod den engelsktalende verden. Men i denne periode får også historisk-kritisk forskning og fund af flere nye bibelhåndskrifter en vigtig betydning for arbejdet i Danmark med at oversætte Bibelen. Derfor har King James-bibelen aldrig fået nogen stor indvirkning på dansk bibelsprog," siger Morten Thomsen Højsgaard om King James-bibelen, som i den grad overlevede den konge, der lagde navn til den autoriserede engelsksprogede bibel.
norum@k.dk
Kilder:
Bible: The Story of the King James Version, Gordon Campbell, Oxford University Press.
The Book of Books, Melvyn Bragg, Hodder & Stoughton.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
