Citat:
Som ikke mindst Lone Fatum herhjemme har vist det med al ønskelig tydelighed, er Paulus' holdning i dette spørgsmål ikke noget fremskridt i forhold til hans samtid. Manden er for apostlen virkelig kvindens hoved, vel at mærke den gifte kvindes. Det fremgår af hans belæring i 1. Kor. 11, 2-16 om, at kvinder skal bære hovedbeklædning ved menighedens sammenkomster
Citat slut.

Kommentar:
Det er min absolutte mening, at alt for mange tager fejl af Paulus, når man fokuserer på det ovennævnte citat.

Det er andre steder nævnt, at de nye menigheder mødtes i synagogen og i mindre hjemmegrupper. I de nye menigheder var der både grækere og jøder, og da det var forbudt under den gamle pagt for jødiske kvinder, at tilbede Gud uden dække på hovedet og at de heller ikke måtte tale i synagogen, så var det svært for de græske kvinder, der havde været vant til en helt anden frihed.
Derfor måtte Paulus give de anvisninger som han gjorde.

Men endnu vigtigere er faktisk Paulus ord i Efeser Brevet kap. 5 vers 21-33, hvor Paulus sammenligner ægteskabet som Kristi legeme, og at Kristus har ansvar for dette legeme.
I denne tekst er der mange anvisninger til manden om at elske sin kone, som sig selv.

Vers 25: "vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld"
Og i vers 28: "En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv.De er jo Eet!

Her er der ingen korrektion af kvindens stilling som underordnet, fordi dette ikke var et problem i Efesos menigheden, hvilket der derimod var i Korinther menigheden, som var en blandet forsamling af grækere og jøder!

Når man ved hvordan reglerne var i synagogerne og hvor svært det var for de nye kristne, som forlod Torahens lovbud og så til at være født på ny kristne med en ny frihed, så forstår man bedre hvorfor Paulus skriver som han gør.
I øvrigt brugte Paulus kvinder i tjeneste f.eks. Priska som sammen med sin mand Akvila underviste menigheden i deres hjem og også Føbe og mange andre.

mvh
disciple

Hvis man tænker på den gamle nordiske skabelsesberetning med Odin, Vile og Ve, som i vandkanten fandt et stykke asketræ og et stykke elmetræ, og af disse to skabte de første mennesker, så ses det, at i den nordiske tradition var mænd og kvinder lige, omend forskellige. Odin gav tankens kraft. Vile gav livsvilje, og Ve gav udseende og fremtoning.
Men vi skulle absolut importere en mellemøstlig kulturel religion, hvor kvinden blev skabt ud af et inferiørt ribben fra manden. Deraf det nederdrægtige kvindesyn som værende manden underordnet.
Heroppe hævder vi stadig i stor stil kvindens ligestilling, hvilket kun viser vores rettelige tilhørsforhold i religiøs henseende.

Pictura skrev:

Det var noget af en forenkling af de nordiske/germanske forhold. Problemet med religiøse fortællinger er at de sjældent er udtryk for et samfunds virkelig vilkår, ja, end ikke en ønsketænkning af et samfund.
Således heller ikke skabelsesmyterne i biblen, men da i endnu mindre grad skabelsesmyterne i andre religioner, såvel nutidige som fortidige og eller uddøde.
At kvinder skulle have haft enten særstatus eller lighed med mænd i norden er mere ønsketænkning end virkelighed, både før og efter kristendommen - derimod lader det til at der kom særlig fokus på kvinders retstilling (efter romerske lov-modellen) efter kristendommens indførsel, hvilket så gav anledning til splid mellem kongen og allierede stormænd (kirkens beskyttere) og andre mindre fromme stormænd og den jævne befolkning (som ønskede sig syndebukke for misvækst etc.).

Selvfølgelig er en skabelsesmyte en forenkling.
Skabelsesmyten repræsenterer netop de ældste menneskers grundsyn på verden. Og dermed også det simplificerede grundsyn på de to køn som princip.
Det er dette grundsyn, vi har med i bagagen fra vores opvækst i den pågældende kultur.
Når du ser dig om i den nordeuropæiske verden, hvor du formodenlig er opvokset, hvilken model føler du dig så kulturelt tættest på: De legeværdige Ask og Embla eller Adam med det inferiøre ribben stående bagved?

Pictura skrev:

Nu er skabelsesmyten med Adam og kvinden kun den ene af de to skabelseberetninger. Den første fortæller nøgternt at Gud skabte mennesket i sit billede, som mand og kvinde.
2. skabelseberetning er ikke et supplement eller en uddybning af første skabelsesmyte, men en helt anden, hvor sigtet først og fremmest er at mennesket er taget af jorden og at de er af samme substans (mennesket af menneske) og dermed er hinanden lig.
Der er ingen underordning i skabelsesberetningerne, allerhøjest en konstatering ("han skal herske over dig..."). Derudover en dårlig linguistisk forståelse, hvilket måske vidner om at 2. skabelsesberetning ikke er skrevet af den tids skriftlige elite (mand hedder på hebræisk ish og en kvinde hedder ishah, altså noget som kunne ligne male/female-problematikken, men det er en falsk forudsætning idet ishah's grundstamme er inshah og ikke ish, men det er en helt anden historie).

Pictura skrev:

Kommentar:
For det første står der i 1. Mosebog om skabelsen i vers´27:
Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blve skabt som mand og kvinde.
I kapitel 2 står der, at Gud førte alle dyrene hen til Adam, for at se hvad han ville kalde dem og Adam fandt ikke en passende ledsager iblandt dem. Medens Adam sov tog Gudet af hans ribben og lukkede stedet til igen med kød. Af ribbenet byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.
"Ja, udbrød Adam. " Det er knogler af mine knogler og kød af mit kød. Hun skal hedde kvinde, for hun er taget UD af manden"
Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone og de to skal blive eet kød."
Det interessante her er faktisk, at den originale tekst oprindelig taler om, at Gud tog "en side" ud af Adam for at skabe kvinden! Så man kan reflektere over om ikke kvinden skulle kaldes mandinde!!!

Så når apostlen Paulus henviser til Guds skaberværk i hans skrifter, så er det faktisk i overensstemmelse med skabelsen, at Paulus både i Korintherbrevet og især i Efeserbrevet kap. 5 vers 21-33 taler om den gensidige respekt og ikke om underordnelse af kvinden i ægteskabet.
Som Paulus skriver i vers 22, der ligger en dybere mening skjult her (i ægteskabet). Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden!

mvh
disciple