Både i Danmark og i EU-regi forsømmer folkekirken sit ansvar som ambassadør for forfulgte kristne, mener teologer og tidligere EU-politiker
Folkekirken ser handlingslammet til, mens millioner af medkristne i Mellemøsten, Afrika og Asien bliver chikaneret for deres tro.
Sådan lyder kritikken fra både teologiforskere og folkekirkens egne præster. Som Kristeligt Dagblad skrev forleden, bliver omkring 100 millioner kristne ifølge den kristne organisation Open Doors (Åbne Døre) forfulgt. Og mens forfølgelserne tager til, er reaktionerne fra den ressourcestærke danske folkekirke lig nul, mener lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen.
LÆS OGSÅ: Kritik af regeringen for at forsømme religionsfrihed
"Det skyldes, at vi har en bovlam og nationalt indadvendt folkekirke, som ikke kan artikulere sig politisk. Dertil ligger det i vores forståelse af kristendommen, at troen er noget, vi har fået af nåde som en gave, og derfor kan kirken ikke finde ud af at tale om rettigheder. Det afstedkommer en handlingslammelse i kirken," siger han.
Tidligere medlem af Europa-Parlamentet (V) Karin Riis-Jørgensen har i årevis efterlyst et folkekirkeligt lobbyarbejde i EU, blandt andet for at styrke fokus på krænkelse af religionsfrihed.
"Folkekirken har en rolle og et ansvar, men det er, som om kirken lider af berøringsangst på det her område," siger Karin Riis-Jørgensen.
Hun har tidligere arrangeret en studietur for biskopperne til Bruxelles, men tilsyneladende uden virkning, mener hun.
"Den danske folkekirke kunne sende en repræsentant til Bruxelles, som kunne samarbejde både med den katolske kirke og de andre protestantiske kirker og være med til at påvirke, hvad EU mener om religionsfrihed. Det er desværre ikke tilfældet, at det er sket," siger hun.
Indimellem er der kirkelige initiativer, som formår at påvirke den udenrigspolitiske dagsorden: I februar sendte otte organisationer på folkekirkens højrefløj en appel til den danske regering med opfordring om at hindre henrettelsen af to kristne konvertitter i Afghanistan. Ifølge en af medunderskriverne, sognepræst og leder af Evangelisk Luthersk Netværk Henrik Højlund, medvirkede brevet til, at en af de to konvertitter blev benådet. Han mener dog langtfra, at kirken gør nok.
"Jeg spørger mig selv om, hvordan vi som kirke kan være så tavse. Når jeg har mødt forfulgte kristne i for eksempel Indien, siger de netop: 'tal til jeres politikere i jeres eget land'," siger han.
Generalsekretær i Dansk Europamission Henrik Ertner Rasmussen peger på, at der i folkekirken er en gryende bevidsthed omkring forfulgte kristne.
"Folkekirken har tidligere ikke været god til at sætte fokus på kristenforfølgelser, men der er efterhånden en del initiativer på stiftsplan som for eksempel konferencer om forfølgelser af kristne. Og udenrigsministerens reaktion på brevet fra de kirkelige organisationer viser, at det bestemt nytter noget at råbe politikerne op," siger han.
johansen@k.dk