Irakiske kristne beder for de mange kristne, der blev dræbt ved et angreb på en kirke i Bagdad i december 2010. Den danske regering svigter religionsfriheden i sin udenrigspolitik, lyder det nu fra eksperter. Foto: Scanpix.
- SABAH ARAR/Scanpix Denmark
Tobias Stern Johansen |
3. maj 2011
Forfølgelser af religiøse mindretal bør være en fast del af den udenrigspolitiske dagsorden, mener forskere i religion og international politik
Så længe millioner af kristne især i muslimske lande udsættes for trusler, tæv og vilkårlig fængsling, må regeringen gøre religionsfrihed til et særskilt punkt på den politiske dagsorden.
Det mener en række forskere i international politik og religion, som opfordrer udenrigsminister Lene Espersen (K) til at skele til USA, hvor religiøst motiverede forfølgelser er et fast udenrigspolitisk indsatsområde – blandt andet med en årlig rapport om vilkårene for trosfrihed i alle lande.
LÆS OGSÅ: Opsang til folkekirken for at svigte kristne mindretalFokus på krænkelser af religionsfriheden kan nemlig bane vej for forbedringer af andre frihedsrettigheder, mener professor ved Københavns Universitet Ole Wæver, som forsker i religion og international politik.
"Det vil være dumt ikke at satse på religionsfrihed. For det første tyder noget på, at problemet slet ikke har fået den opmærksomhed, det fortjener de seneste år. Og for det andet kan fokus på religionsfrihed strategisk set skabe fremskridt i forhold til andre menneskerettigheder," siger han og uddyber:
"Særligt i mange muslimske lande har der ikke været et indre demokratisk pres mod undertrykkelsen af religiøse mindretal. Men de lande får langsomt øjnene op for, at beskyttelse af religiøse mindretal kan være godt – når det handler om muslimske mindretal i Vesten. Sætter vi religionsfrihed på den politiske dagsorden, bliver det nemmere at tvinge de lande til lydhørhed."
LÆS OGSÅ: Da USA opdagede religionsfrihedenIfølge den globale kristne organisation Open Doors er cirka 100 millioner kristne udsat for religiøst baserede overgreb dagligt. Samtidig hersker der en berøringsangst i Udenrigsministeriet over for religionens rolle i konflikter, mener professor i internationale relationer ved Handelshøjskolen i København (CBS) Uffe Østergård:
"Det kan skyldes den almindelige forlegenhed i vort samfund over alt religiøst. Men når kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden, er der behov for, at det sættes på den udenrigspolitiske dagsorden.
Teologiprofessor Viggo Mortensen, som forsker i global kristendom, mener ligeledes, at danske politikere famler i blinde, hvad angår religionens rolle i krænkelser af menneskerettigheder:
"Dansk udenrigspolitik har med flid forsøgt at undgå at tage stilling til de religiøse komponenter af verdens stridigheder. Politikerne og den statslige administration har ikke kompetencen, men man bliver nødt til at opbygge en kompetence på dette område i Udenrigsministeriet.
Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen kræver en større indsats fra udenrigsministerens side:
"Jeg vil diskutere med ministeren, hvilke initiativer vi kan tage, og hvilke resurser vi kan afsætte for at sætte det her på dagsordenen."
Udenrigsminister Lene Espersen afviser kritikken:
"Religionsfrihed og religiøst motiverede forfølgelser er bestemt en del af min udenrigspolitiske dagsorden allerede i dag," siger hun og nævner blandt andet den interreligiøse konference i København i januar, hvor forskellige religiøse grupper fra Irak samledes til forsoning og dialog.
"I andre konkrete sager har jeg arbejdet for, at EU påtager sig et klart ansvar. EU er hurtigt på banen, når det handler om at lægge pres på regimer, som ikke effektivt sikrer menneskerettigheder, herunder beskyttelse af religiøse minoriteter," siger Lene Espersen.
johansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad