Den jyske modernisme skal frem i lyset

Dansk litteraturhistorie bør revideres. Alt for længe har københavnske institutioner haft monopol på at skrive historien om dansk modernisme. Man har overset en særlig jysk modernisme med forfattere som Jens Smærup Sørensen og Peter Seeberg med omdrejningspunkt omkring forlaget Arena i Viborg

I de sidste 50 års danske litteraturhistorier har man underbelyst eller ligefrem overset en position i dansk litteratur med socialt samlingspunkt i forlaget Arena. Denne position er kendetegnet ved dristige eksperimenter med romanens form og har Samuel Becketts fornyelse af romanen som sit æstetiske sigtepunkt. Forfattere som Peter Seeberg, Poul Vad, Per Højholt, Jens Smærup Sørensen, Henrik Bjelke og Peer Hultberg har fornyet romangenren i en række originale værker af blivende værdi med forbillede i Becketts franske romantrilogi.

Fælles for disse forfattere er en overbevisning om, at litteraturen ikke har andet formål end sig selv, men at den så sandelig skal handle om andet end sprog og skrift. Formeksperimenterne skal nemlig afsløre en væsentligt ny forståelse af det moderne menneskes vilkår. Den indre monolog med al sin tøven og uvished, den sammensatte komposition og den flimrende karaktertegning er virkemidler, der reflekterer det moderne menneskes eksistens- og identitetskrise.

LÆS OGSÅ:Da København var centrum for den nordiske litteratur

De seks nævnte danske forfattere havde en nær relation til Arena, Forfatternes Forlag. De fleste af dem udgav deres bøger på forlaget, og alle samledes omkring forlagets mangfoldige aktiviteter. Arena flyttede i 1971 til Jylland, og fra 1974 havde det adresse på Hald Hovedgaard syd for Viborg. Den modernisme i dansk litteratur, jeg kalder for Arena-modernisme, er geografisk set en jysk modernisme, for så vidt som de nævnte forfattere er opvokset i Jylland, nogle som Seeberg og Højholt bosatte sig i den jyske provins, og Smærup Sørensen, den eneste af Arenamodernisterne, som endnu lever, bor i Nykøbing Mors.

Forfatternes sociale samlingspunkt i det lille, ikke-kommercielle forlag Arena, deres geografiske tilhørsforhold til Jylland og deres æstetiske orientering mod Beckett gav dem en samlet profil, der på flere punkter stod i kontrast til samtidens dominerende modernismeposition.

Denne position var defineret af Torben Brostrøm fra og med artiklen "Det umådelige mådehold" i 1959, og den blev befæstet af Villy Sørensens filosofiske og litterære prosa foruden Klaus Rifbjergs eksperimenterende lyrik.

Med basis i københavnske institutioner som Gyldendal, Information, Politiken og Det Danske Akademi vandt denne modernisme kampen om opmærksomheden og historieskrivningen. Positionen fik navnet konfrontationsmodernisme efter Rifbjergs digtsamling "Konfrontation" fra 1960 og omtales i litteraturhistorierne som 1960'er-modernisme. Som om der kun var én modernisme i dansk litteratur, og som om modernismen kan afgrænses til 1960'erne.

Begge antagelser er ifølge min bedste overbevisning suspekte. Med min ph.d.-afhandling, "Arenamodernisme. Rekonstruktion af en position i nyere dansk litteratur", ønsker jeg at afdække, hvordan der har eksisteret en anden modernisme, som endda strækker sig over langt mere end et tiår. Denne anden modernisme kalder jeg altså Arenamodernisme.

Nu er diskussionen af modernismen i dansk litteratur ikke ny. Siden Brostrøms berømte artikel om det eksperimentelle mådehold i dansk lyrik har kritikere, litterater og litteraturhistorikere diskuteret, hvad modernisme er, og hvornår den begynder. For cirka 10 år siden argumenterede professor Anne-Marie Mai for, at den modernismekonstruktion, der havde Brostrøm, Sørensen og Rifbjerg som sine repræsentanter, har været så enerådende, at den har skygget for en anden formeksperimenterede litteratur. De forfattere, Mai ønskede at skrive ind i litteraturhistorien under kategorien "Det formelle gennembrud", var lyrikerne Dan Turèll, Peter Laugesen og Klaus Høeck.

Tanken, der er bærende for min forskning, har meget tilfælles med Mais projekt. Men de forfattere, der har min opmærksomhed, er om ikke rendyrkede prosaister så i al fald forfattere, der har bidraget væsentligt til udviklingen af dansk romanlitteratur. De seks værker, der vurderes som repræsentative for Arenamodernismen, og som i afhandlingen analyseres ud fra nye litteraturteoretiske vinkler, er Seebergs "Bipersonerne" (1956), Vads "Taber og vinder" (1967), Højholts "6512", Smærup Sørensens "Byggeri" (1975), Bjelkes "Hundrede postkort fra Helvede" (1980) og Hultbergs "Requiem" (1985).

Disse forfattere har hver især undergået en fortjent individuel opvurdering i de senere år. I min afhandling anskues deres indsats som en kollektiv bedrift, idet forfatterne tilhører en og samme litteraturhistoriske position.

Det særlige ved Arenamodernismen er, at den netop ikke er kendetegnet ved et generationsfællesskab eller ved at høre hjemme i et tiår, sådan som vi ellers er vant til at fortælle historien om dansk litteratur. Der er, eller rettere var, 20 års aldersforskel mellem Seeberg og Smærup Sørensen. Frem for et generationsfællesskab er der snarere tale om et geografisk selvbevidst interessefællesskab med centrum i Arena.

Derfor kan Arenamodernismen heller ikke afgrænses til 1960'erne. Den strækker sig fra Seebergs debutroman i midten af 1950'erne til Hultbergs gennembrudsbog i midten af 1980'erne. Selvfølgelig sker der en udvikling hen over de 30 år, forfatterne levede ikke i en tidslomme, men den grundlæggende holdning til litteraturen som en selvgyldig enhed af form og indhold er uændret. Tidsrummet svarer nogenlunde til forlagets levetid. Arena er stiftet i 1953 af den idealistiske forlægger K.E. Hermann, og i 1988 blev forlaget overtaget af Gyldendal.

Al forskning består i en kombination af kendsgerninger og konstruktioner. Nogle forskere påpeger forskelle dér, hvor andre ser ligheder. Jeg har med min afhandling peget på nogle iøjnefaldende ligheder mellem en gruppe forfattere og deres værker, som givetvis kalder på en revision af litteraturhistorien.

kultur@k.dk

Anders Juhl Rasmussens ph.d.-afhandling er indstillet til offentligt forsvar fredag den 6. maj på Københavns Universitet Amager.