Mellemøsten uden Bin Laden

Likvideringen af Osama bin Laden vækker vidt forskellige reaktioner i Mellemøsten. Saudi-Arabien bifalder pligtskyldigst som USA's allierede operationen, selvom mange af landets mest indflydelsesrige personer stadig er under mistanke for at støtte al-Qaeda finansielt. Hamas i Gaza kalder på forudsigelig vis Osama bin Laden for en martyr og skælder ud på USA. Og i andre af regionens lande er det næsten, som om de interne problemer fuldstændig overskygger det faktum, at USA endelig har lagt hånd på verdens mest eftersøgte mand.

En anden del af forklaringen på, at Osama bin Ladens død ikke får Mellemøstens muslimer til at løbe i gaderne med knyttede næver og brændende amerikanske og israelske flag i hænderne med anti-vestlige paroler, er, at 90 procent af ofrene for al-Qaedas grusomme terrorangreb er muslimer.

Hermed ikke sagt, at al-Qaeda er uden støtte i Mellemøsten. Se bare her: 34 procent af den palæstinensiske befolkning bakker op omkring al-Qaedas ideologi. I andre lande er procenterne mindre, men stadig til stede. De procenttal er netop vigtige i øjeblikket, hvor flere af regionens lande styrer mod nye tider med nye regeringer. Måske endda regeringer med et islamistisk islæt. Disse nye og kommende regeringer bliver direkte ansvarlige for al-Qaedas fremtid i regionen, da de før eller siden vil blive stillet over for valget mellem den moderate eller radikale vej.

Spørgsmålet er, om de forskellige regeringer i Mellemøsten vil være i stand til at rumme det ansvar og på den måde sætte hårdt mod hårdt over for de organisationer, der ønsker at fortsætte i bin Ladens spor. Eller om regionens regeringer vil fortsætte en uskøn balancegang, hvor den ene hånd kastes ud i interessepræget leflen for Vesten, mens den anden sår spirer til nye angreb i London, Madrid, Washington og New York.