Koncerner snyder systematisk Afrika for skat

Den dominerende metode, som de globale virksomheder bruger, er meget enkel. Teknisk kaldes den for mispricing, det vil sige forkert prissætning. Den går ud på, at man bogfører lavere indtægter, end man faktisk har i de fattige lande.

Og samtidig bogfører man større indtægter i skattely som Cayman Islands og andre lande, hvor skatten er ikke-eksisterende eller lav. I virksomhedernes globale regnskaber går regnestykkerne op, men fattige lande drænes for kolossale summer.

"Mispricing er en helt almindelig praksis i dag. For det første fordi den er usynlig. Det er meget svært at se, om en pris er 10-15 procent for lav. For det andet fordi det kræver meget få personer at aftale en forkert pris," siger Raymond Baker.

"Mange virksomheder vil sige, at de ikke overtræder loven i de lande, de har hovedsæde (eksempelvis Cayman Islands, red.), men de overtræder både moms-, told- og indkomstskatteregler i de lande, de arbejder (i Afrika, red.)."

Flere andre eksperter og talere fra ikke-statslige organisationer bakkede Raymond Bakers synspunkt op på Danida-konferencen.

Direktør Léonce Ndikumana fra den afrikanske udviklingsbank fremhæver, at kapitalflugt er værre for udviklingslande end for de rige.

"De udviklede lande mister penge på kapitalflugt, men de får også penge ind gennem deres finanssektor. Afrika bløder kun, og effekten bliver værre på grund af de svage offentlige institutioner, mange af landene har," siger Léonce Ndikumana.

Løsningen på problemet er, at virksomheder tvinges til at aflægge regnskaber i hvert eneste land, de virker i. Det vil give virksomhederne et alvorligt forklaringsproblem, hvis det kommer frem, at de konsekvent har underskud i nogle lande og overskud i andre med lav skat.

Raymond Baker mener, at både OECD, G20-landene og EU bør arbejde for krav om land for land-regnskaber. EU er allerede langt fremme med forslag om at stille den slags krav og kan blive en model for resten af verden.

hoffman@k.dk